1 那时， 所罗门把以色列的长老、各支派的首领和以色列的族长， 都召集到耶路撒冷自己面前， 要把耶和华的约柜从大卫城， 就是锡安运上来。
2 于是， 在以他念月， 就是七月， 在守节期的时候， 以色列众人都聚集到所罗门王那里。
3 以色列的众长老都来到了， 祭司们就把约柜抬起来。
4 祭司和利未人把耶和华的约柜、会幕和会幕里的一切圣器具都运上来。
5 所罗门王和聚集到他那里的以色列全体会众， 都一同在约柜前献牛羊为祭， 数目多得不可胜数， 无法计算。
6 祭司把耶和华的约柜抬进内殿为它预备的地方， 就是至圣所， 放在两个基路伯的翅膀底下。
7 因为基路伯展开翅膀在约柜所在地的上面， 遮掩约柜和抬柜的杠。
8 这些杠很长， 在内殿前的圣所可以看见杠头， 在殿外却看不见； 直到今日， 这些杠还在那里。
9 约柜里面只有两块石版， 这两块石版在以色列人出埃及地以后， 耶和华与他们立约的时候， 摩西在何烈山放在那里的。
10 祭司从圣所里出来的时候， 有云彩充满耶和华的殿，
11 因为云彩的缘故， 祭司不能站立服事， 因为耶和华的荣光充满了圣殿。
12 那时， 所罗门说： "耶和华曾说， 他要住在密云中。
13 现在我果然为你建造了一座巍峨的殿， 作你永远的居所。"
14 于是王把脸转过来， 为全体以色列会众祝福， 全体以色列会众都站着。
15 所罗门说： "耶和华以色列的 神是应当称颂的， 因为他亲口对我父亲大卫应许过的， 现在他亲手成全了。他说：
16 ‘自从我把我的子民以色列领出埃及的日子以来， 我未曾在以色列的各支派中拣选一座城， 建造殿宇， 作我名的居所； 但我拣选了大卫治理我的子民以色列。’
17 我父大卫心里有意要为耶和华以色列的 神的名建殿。
18 但耶和华对我父大卫说： ‘你心里有意为我的名建一座殿， 你这心意是好的。
19 然而你不要建造这殿， 只有你亲生的儿子， 他必为我的名建造这殿。’
20 现在耶和华已经实现了他说过的话， 我已经起来继承我父大卫， 坐在以色列的王位上， 正如耶和华所说过的。我也已经为耶和华以色列的 神的名建造了这殿。
21 我又为约柜预备了一个地方。这约柜里有耶和华的约， 就是他领我们列祖出埃及地的时候与他们所立的。"
22 所罗门当着以色列的全体会众， 站在耶和华的祭坛前， 向天伸开双手，
23 祷告说： "耶和华以色列的 神啊， 天上地下没有别的神像你； 你对一心在你面前行事为人的仆人守约施慈爱。
24 你谨守了你应许过你仆人我父大卫的话。你亲口说过， 也亲手作成， 正如今天一样。
25 耶和华以色列的 神啊， 现在求你谨守你应许你仆人我父亲大卫的话： ‘只要你的子孙谨守他们的行为， 像你在我面前所行的一样， 就必不断有人坐以色列的王位。’
26 以色列的 神啊， 现在求你成就你应许你仆人我父大卫的话吧！
27 " 神真的住在地上吗？看哪！ 天和天上的天尚且不能容纳你， 何况我建造的这殿呢？
28 然而耶和华我的 神啊， 求你垂顾你仆人的祷告和恳求， 垂听你仆人今天在你面前所作的呼吁和祷告。
29 愿你的眼睛昼夜看顾这殿， 看顾你所说‘我的名要留在那里’的地方。愿你垂听你仆人向这地方所发的祷告。
30 你仆人和你的子民以色列向这地方祷告的时候， 求你垂听他们的恳求。求你在天上的居所垂听， 垂听而赦免。
31 "如果有人得罪他的邻居被迫起誓， 他来到这殿在你的祭坛前起誓的时候，
32 求你在天上垂听， 采取行动， 审判你的仆人， 定恶人有罪， 使他所行的， 都归到他自己的头上。定义人有理， 照着他的公义赏赐他。
33 "你的子民以色列若是得罪了你， 以致在仇敌面前被打败， 又回转归向你， 承认你的名， 在这殿里向你祷告恳求的时候，
34 求你在天上垂听， 赦免你的子民以色列的罪， 领他们返回你赐给他们列祖之地。
35 "如果他们因为得罪了你， 天就闭塞不下雨； 他们若是向这地方祷告， 承认你的名； 又因你苦待他们， 就离开他们的罪，
36 求你在天上垂听， 赦免你仆人和你的子民以色列的罪， 指示他们当行的善道， 赐雨水在你的地上， 就是你赐给你子民的产业之地。
37 "如果这地有饥荒、瘟疫、旱风、霉烂、蝗虫、蚂蚱， 或有仇敌把他们围困在城里， 无论遭遇什么灾祸， 什么疾病，
38 你的子民以色列， 或是众人， 或是个人， 知道自己心里的苦痛， 向这殿伸开双手所作的一切祷告、一切恳求，
39 求你在天上你的居所垂听而赦免， 并且采取行动。你是知道人心的， 只有你知道万人的心， 求你照着各人所行的报应他，
40 好使他们在你赐给我们列祖的地上， 一生一世敬畏你。
41 "至于不属于你的子民以色列的外族人， 为了你的名的缘故从远地而来，
42 因为他们听到你的大名、大能的手和伸出来的膀臂， 他们来向这殿祷告的时候，
43 求你在天上你的居所垂听， 照着外族人向你呼求的一切而行， 好使地上的万族万民都认识你的名， 敬畏你， 像你的子民以色列一样； 又使他们知道我建造的这殿是称为你的名下的。
44 "如果你的子民出去与仇敌争战， 无论你派他们到哪处， 他们若是向你所拣选的这城， 并向我为你的名建造的这殿祷告，
45 求你在天上垂听他们的祷告和恳求， 为他们主持公道。
46 "如果你的子民得罪了你（没有不犯罪的世人）， 你向他们发怒， 把他们交给仇敌， 以致仇敌把他们掳到仇敌的地方， 或是远或是近，
47 在被掳的地方， 他们若是回心转意， 在他们被掳去之地回转， 向你祈求， 说： ‘我们犯了罪了； 我们犯了过了， 我们作了恶事。’
48 如果他们在俘掳他们的仇敌的地方， 一心一意回转归向你， 又向着你赐给他们列祖的地方， 向你所拣选的这城， 和我为你的名建造的这殿祷告，
49 求你在天上你的居所垂听他们的祷告和恳求， 为他们主持公道。
50 赦免得罪了你的子民， 又赦免他们冒犯你的一切过犯， 使他们在掳他们的人面前蒙怜悯。
51 因为他们是你的子民、你的产业， 是你从埃及、从铁炉中领出来的。
52 愿你睁开眼睛看顾你仆人的祈求， 和你的子民以色列的祈求， 他们向你呼求的， 愿你都垂听。
53 主耶和华啊！ 因为你已经把他们从地上万族万民中分别出来， 作自己的产业， 正如你领我们的列祖出埃及的时候， 借着你的仆人摩西所应许的。"
54 所罗门在耶和华的祭坛前屈膝下跪， 向天伸开双手， 向耶和华献完了这一切祷告和恳求以后， 就起来，
55 站着， 大声给以色列的全体会众祝福， 说：
56 "耶和华是应当称颂的。他照着自己一切所应许的， 赐安息给他的子民以色列人。借着他的仆人摩西所应许一切美好的话， 一句都没有落空。
57 愿耶和华我们的 神与我们同在， 像与我们的列祖同在一样。愿他不离弃我们， 也不撇下我们。
58 愿他使我们的心归向他， 遵行他的一切道， 谨守他吩咐我们列祖的诫命、律例和典章。
59 愿我在耶和华面前恳求的这些话， 昼夜都不离耶和华我们的 神， 好使他天天为他仆人和他的子民以色列人主持公道，
60 使地上万族万民都知道耶和华是 神， 除他以外没有别的神。
61 所以你们的心要完全归给耶和华我们的 神， 遵行他的律例， 谨守他的诫命， 像今天一样。"
62 王和所有与他在一起的以色列人都在耶和华面前献祭。
63 所罗门向耶和华献平安祭， 牛二万二千头， 羊十二万只； 这样， 王和以色列众人为耶和华的殿举行了奉献典礼。
64 那一天， 因为耶和华面前的铜祭坛太小， 容不下燔祭、素祭和平安祭牲的脂肪， 王就把耶和华殿前院子当中的地方分别为圣， 在那里献燔祭、素祭和平安祭牲的脂肪。
65 那时所罗门与从哈马口直到埃及小河的以色列人， 都在耶和华我们的 神面前举行盛大的集会， 守节七天， 又七天， 一共十四天。
66 到了第八天， 王遣散了众人； 众人都祝福过王以后， 就高高兴兴地回自己的家去。他们因为看见耶和华向他仆人大卫和他子民以色列所施的一切恩惠， 心中都感到欢喜。
1 Da kalte kong Salomo Israels eldste og alle stammehøvdingene, overhodene for Israels barns familier, sammen til sig i Jerusalem for å føre Herrens pakts-ark op fra Davids stad, det er Sion.
2 Og alle Israels menn samlet sig hos kong Salomo på festen* i måneden etanim, det er den syvende måned. / {* løvsalenes høitid.}
3 Da nu alle Israels eldste var kommet, løftet prestene arken op.
4 Og de bar Herrens ark op og sammenkomstens telt og alle de hellige redskaper som var i teltet; det var prestene og levittene som bar dem op.
5 Og kong Salomo stod foran arken og med ham hele Israels menighet, som hadde samlet sig hos ham, og de ofret småfe og storfe i slik mengde at de ikke kunde telles eller regnes.
6 Prestene bar Herrens pakts-ark inn på dens plass i husets kor, i det Aller-helligste, under kjerubenes vinger.
7 For kjerubene bredte sine vinger ut over det sted hvor arken stod, så at kjerubene ovenfra dekket både over arken og dens stenger.
8 Stengene var så lange at deres ender kunde sees fra det Hellige foran koret, men ikke utenfor. Og der har de vært til denne dag.
9 Det var ikke noget i arken uten de to stentavler som Moses hadde lagt ned der ved Horeb, dengang Herren gjorde pakt med Israels barn da de drog ut av Egyptens land.
10 Så skjedde det at da prestene gikk ut av helligdommen, da fylte skyen Herrens hus.
11 Og for skyens skyld kunde prestene ikke bli stående og gjøre tjeneste; for Herrens herlighet fylte Herrens hus.
12 Da sa Salomo: Herren har sagt at han vil bo i mulmet.
13 Bygget har jeg et hus til bolig for dig, et sted hvor du kan bo til evig tid.
14 Så vendte kongen sig om og velsignet hele Israels menighet, mens hele Israels menighet stod.
15 Han sa: Lovet være Herren, Israels Gud, som med sin munn talte med David, min far, og med sin hånd har opfylt det han lovte da han sa:
16 Fra den dag jeg førte mitt folk Israel ut av Egypten, har jeg ikke utvalgt nogen by blandt alle Israels stammer, så der skulde bygges et hus til bolig for mitt navn; men jeg utvalgte David til å råde over mitt folk Israel.
17 Og David, min far, hadde i sinne å bygge et hus for Herrens, Israels Guds navn.
18 Men Herren sa til David, min far: At du har hatt i sinne å bygge et hus for mitt navn, det har du gjort vel i;
19 men du skal ikke bygge huset; din sønn som skal utgå av dine lender, han skal bygge huset for mitt navn.
20 Og Herren opfylte det ord han hadde talt, og jeg er trådt i min far Davids sted og har tatt sete på Israels trone, således som Herren hadde sagt, og jeg har bygget huset for Herrens, Israels Guds navn.
21 Og der har jeg stelt til et rum for arken, hvori Herrens pakt er, den pakt som han gjorde med våre fedre da han førte dem ut av Egyptens land.
22 Så trådte Salomo frem foran Herrens alter midt for hele Israels menighet og bredte ut sine hender mot himmelen
23 og sa: Herre, Israels Gud! Det er ikke nogen Gud som du, hverken i himmelen der oppe eller på jorden her nede, du som holder din pakt og bevarer din miskunnhet mot dine tjenere, når de vandrer for ditt åsyn av alt sitt hjerte,
24 du som har holdt det du lovte din tjener David, min far; du lovte det med din munn, og med din hånd har du opfylt det, som det viser sig idag.
25 Så hold nu og, Herre, Israels Gud, det du lovte din tjener David, min far, da du sa: Det skal aldri fattes en mann av din ætt til å sitte på Israels trone for mitt åsyn, så sant dine barn akter på sin vei og vandrer for mitt åsyn, som du har vandret for mitt åsyn.
26 Så la nu, Israels Gud, de ord bli sannhet som du har talt til din tjener David, min far.
27 Men bor da Gud virkelig på jorden? Se, himlene og himlenes himler rummer dig ikke; hvor meget mindre da dette hus som jeg har bygget!
28 Men du vil allikevel vende dig til din tjeners bønn og til hans ydmyke begjæring, Herre min Gud, og høre på det rop og den bønn som din tjener bærer frem for ditt åsyn idag,
29 så dine øine må være oplatt mot dette hus natt og dag - det sted hvorom du har sagt: Mitt navn skal bo der - så du hører på den bønn som din tjener beder, vendt mot dette sted.
30 Du vil høre på din tjeners og ditt folk Israels ydmyke begjæring, som de bærer frem, vendt mot dette sted; du vil høre den på det sted hvor du bor, i himmelen; du vil høre og tilgi.
31 Når nogen synder mot sin næste, og de krever en ed av ham og lar ham sverge, og han så kommer inn og sverger foran ditt alter i dette hus,
32 så vil du høre i himmelen og gripe inn og hjelpe dine tjenere til deres rett, så du dømmer den skyldige skyldig og lar hans gjerninger komme over hans eget hode, og dømmer den rettferdige rettferdig og lar ham få efter sin rettferdighet.
33 Når ditt folk Israel blir slått av fienden fordi de synder mot dig, men de så vender om til dig og bekjenner ditt navn og beder til dig og bønnfaller dig om nåde i dette hus,
34 så vil du høre det i himmelen og forlate ditt folk Israels synd og føre dem tilbake til det land du har gitt deres fedre.
35 Når himmelen lukkes, så det ikke kommer regn, fordi de synder mot dig, og de så beder, vendt mot dette sted, og bekjenner ditt navn og vender om fra sin synd, fordi du ydmyker dem,
36 så vil du høre det i himmelen og forlate dine tjeneres og ditt folk Israels synd, fordi du lærer dem den gode vei de skal vandre, og du vil la det regne over ditt land, som du har gitt ditt folk til arv.
37 Når det kommer hungersnød i landet, når det kommer pest, når det kommer brand og rust på kornet, gresshopper og gnagere*, når deres fiender trenger inn i deres land og kringsetter deres byer, når det kommer nogen plage eller nogen sykdom - / {* et slags gresshopper.}
38 hver gang da noget menneske eller hele ditt folk Israel bærer frem nogen bønn eller ydmyk begjæring, fordi de hver for sig kjenner sig rammet i sin samvittighet, og de så breder ut sine hender mot dette hus,
39 så vil du høre det i himmelen, der hvor du bor, og du vil tilgi og gripe inn og gi hver mann efter alle hans gjerninger, fordi du kjenner hans hjerte - for du alene kjenner alle menneskebarns hjerte -
40 så de må frykte dig alle de dager de lever i det land du har gitt våre fedre.
41 Også om en fremmed, en som ikke er av ditt folk Israel, men kommer fra et fjernt land for ditt navns skyld
42 - for de vil få høre om ditt store navn og om din sterke hånd og om din utrakte arm - kommer og beder, vendt mot dette hus,
43 så vil du høre det i himmelen, der hvor du bor, og gjøre alt som den fremmede roper til dig om, så alle jordens folk må lære å kjenne ditt navn og frykte dig likesom ditt folk Israel og forstå at det er ditt navn som det nevnes med dette hus som jeg har bygget.
44 Når ditt folk drar ut i krig mot sin fiende på den vei du sender dem, og de så beder til Herren, vendt mot den stad du har utvalgt, og det hus jeg har bygget for ditt navn,
45 så vil du i himmelen høre deres bønn og ydmyke begjæring og hjelpe dem til deres rett.
46 Når de synder mot dig - for det er ikke noget menneske som ikke synder - og du vredes på dem og gir dem i fiendens vold, og de som tar dem til fange, fører dem bort til fiendens land, fjernt eller nær,
47 men de så tar sig det til hjerte i det land hvor de holdes fanget, og omvender sig og bønnfaller dig om nåde i deres land som holder dem fanget, og sier: Vi har syndet og gjort ille, vi har vært ugudelige,
48 og de omvender sig til dig av alt sitt hjerte og av all sin sjel i sine fienders land, blandt dem som har ført dem i fangenskap, og de beder til dig, vendt mot sitt land, som du har gitt deres fedre, og mot den stad du har utvalgt, og det hus jeg har bygget for ditt navn,
49 så vil du i himmelen, der hvor du bor, høre deres bønn og ydmyke begjæring og hjelpe dem til deres rett
50 og forlate ditt folk hvad de har syndet mot dig, og alle de misgjerninger de har gjort mot dig, og la dem finne barmhjertighet hos dem som holder dem fanget, så de forbarmer sig over dem;
51 de er jo ditt folk og din arv, som du førte ut av Egypten, midt ut av jernovnen.
52 La da dine øine være oplatt for din tjeners ydmyke begjæring og for ditt folk Israels ydmyke begjæring, så du hører på dem, så ofte de roper til dig.
53 For du har utskilt dem fra alle jordens folk, så de skal være din arv, således som du sa ved din tjener Moses da du førte våre fedre ut av Egypten, Herre, Herre!
54 Efterat Salomo hadde frembåret hele denne bønn og ydmyke begjæring for Herren, stod han op fra Herrens alter, hvor han hadde ligget på sine knær med hendene utbredt mot himmelen.
55 Så trådte han frem og velsignet hele Israels menighet med høi røst og sa:
56 Lovet være Herren, som har gitt sitt folk Israel ro, således som han lovte! Ikke et ord er blitt til intet av alle de gode ord han talte ved sin tjener Moses.
57 Herren vår Gud være med oss, som han har vært med våre fedre! Han forlate oss ikke og forkaste oss ikke,
58 men bøie vårt hjerte til sig, så vi vandrer på alle hans veier og holder hans bud og forskrifter og lover, som han gav våre fedre.
59 Og måtte denne min bønn som jeg i ydmykhet har frembåret for Herrens åsyn, være nær Herren vår Gud dag og natt, så han hjelper sin tjener og sitt folk Israel til deres rett, efter som det trenges hver dag,
60 sa alle jordens folk må kjenne at Herren er Gud, han og ingen annen,
61 Og eders hjerte må være helt med Herren vår Gud, så I vandrer efter hans lover og holder hans bud, som I gjør idag.
62 Og kongen og hele Israel med ham ofret slaktoffer for Herrens åsyn.
63 To og tyve tusen stykker storfe og hundre og tyve tusen stykker småfe var det takkoffer som Salomo bar frem for Herren. Således var det kongen og alle Israels barn innvidde Herrens hus.
64 Samme dag helliget kongen den midterste del av forgården som var foran Herrens hus; for der bar han frem brennofferet og matofferet og fettstykkene av takkofferne, fordi kobberalteret som stod for Herrens åsyn, var for lite til å rumme brennofferet og matofferet og fettstykkene av takkofferne.
65 Således feiret Salomo dengang festen*, og hele Israel med ham, en stor mengde folk som var kommet sammen like fra Hamat-veien og til Egyptens bekk; i syv dager og atter syv dager - tilsammen fjorten dager - feiret de festen for Herrens, vår Guds åsyn. / {* 1KG 8, 2.}
66 Den åttende dag lot han folket fare, og de bad farvel med kongen og drog hjem igjen, glade og vel til mote over alt det gode Herren hadde gjort mot sin tjener David og mot sitt folk Israel.