1 大卫的死期近了， 就嘱咐他的儿子所罗门说：
2 "我现在要走世人必走的路了， 你当坚强作大丈夫，
3 谨守耶和华你 神所吩咐的， 遵行他的道， 按摩西律法所写的， 谨守他的律例、诫命、典章和法度； 这样， 无论你作什么， 无论你往哪里去， 都可以亨通。
4 这样， 耶和华必坚立他所说有关我的话， 说： ‘如果你的子孙谨慎自己所行的， 一心一意、诚诚实实行在我面前， 就不断有人坐以色列的王位了。’
5 你也要知道洗鲁雅的儿子约押对我所行的， 就是对以色列的两个元帅： 尼珥的儿子押尼珥和益帖的儿子亚玛撒所行的。他杀了他们， 在和平的时候流他们的血， 像作战时一样， 把战争的血染在他腰间所束的带子上和脚上所穿的鞋子上。
6 所以你要凭你的智慧而行， 不要让他白发到老， 平平安安下到阴间。
7 但是你要恩待基列人巴西莱的众子， 使他们与你同席吃饭， 因为我逃避你哥哥押沙龙的时候， 他们拿食物来迎接我。
8 与你在一起的有巴户琳的便雅悯人基拉的儿子示每； 我往玛哈念去的那天， 他用狠毒的咒语咒骂我。后来他下到约旦河来迎接我的时候， 我就指着耶和华向他起誓， 说： ‘我必不用刀杀死你。’
9 现在， 你不要以他为无罪， 你是个聪明人， 你必知道该怎样待他， 使他白发苍苍流血下到阴间。"
10 大卫与他的列祖同睡， 葬在大卫城里。
11 大卫作以色列王四十年： 在希伯仑作王七年； 在耶路撒冷作王三十三年。
12 于是所罗门坐在他父亲的王位上， 他的国非常稳固。
13 哈及的儿子亚多尼雅去见所罗门的母亲拔示巴， 拔示巴问他： "你来是为和平吗？"他回答： "是为和平来的。"
14 他又说： "我有话对你说。"拔示巴说： "你说吧！ "
15 亚多尼雅说： "你知道这国位原是我的， 以色列众人都希望我作王； 不料国位反归了我的弟弟， 因为他得着国位是出于耶和华。
16 现在我有一事请求你， 请你不要拒绝。"拔示巴对他说： "你说吧！ "
17 他说： "求你向所罗门王说， 请他把书念的女子亚比煞赐给我作妻子， 因为他必不会拒绝你。"
18 拔示巴说： "好吧， 我必为你向王请求。"
19 于是拔示巴去见所罗门王， 为亚多尼雅的事向他请求。王起来迎接她， 向她下拜， 然后坐在自己的王座上， 又吩咐人为王的母亲摆设一个座位； 她就坐在王的右边。
20 拔示巴说： "我有一件小事求你， 请不要拒绝我。"王对她说： "母亲， 你说吧， 我必不会拒绝你。"
21 拔示巴说： "请把书念的女子亚比煞赐给你哥哥亚多尼雅作妻子。"
22 所罗门王回答他母亲， 说： "你为什么要为亚多尼雅求书念的女子亚比煞呢？你也可以为他求这个国位， 因为他是我的哥哥， 又有亚比亚他祭司和洗鲁雅的儿子约押拥护他。"
23 于是所罗门王指着耶和华起誓， 说： "如果亚多尼雅不因说了这话而送命， 愿 神惩罚我， 并且加倍惩罚我。
24 现在， 我指着永活的耶和华──那位坚立了我， 使我坐在我父亲大卫的王位上， 又照他所应许， 为我建立家室的──起誓， 今天亚多尼雅必被处死！ "
25 于是， 所罗门王差派耶何耶大的儿子比拿雅去击杀亚多尼雅， 他就死了。
26 王对亚比亚他祭司说： "你回亚拿突自己的田地去吧！ 你本来是该死的， 但我今天不杀死你， 因为你在我父亲大卫面前抬过主耶和华的约柜， 又与我父亲同受一切苦难。"
27 所罗门就罢免了亚比亚他， 不准他作耶和华的祭司， 这样就应验了耶和华在示罗所说有关以利家的话。
28 约押虽然没有拥护过押沙龙， 但曾拥护亚多尼雅； 这消息传到约押那里， 他就逃到耶和华的帐幕里去， 抓紧祭坛的角。
29 有人告诉所罗门王约押逃到耶和华的帐幕里去了， 现在就在祭坛的旁边。于是所罗门差派耶何耶大的儿子比拿雅去说： "你去把他杀死。"
30 比拿雅来到耶和华的帐幕那里， 对约押说： "王这样吩咐说： ‘你出来！ ’"约押说： "我不出去！ 我要死在这里。"于是比拿雅回复王说： "约押这样说， 他这样回答我。"
31 王对比拿雅说： "你照着约押的话行吧！ 杀死他， 把他埋葬， 好叫约押所流无辜人的血， 从我和我父的家除去。
32 耶和华必使约押流无辜人的血的罪归到他自己头上， 因为他击杀了两个比他又公义又良善的人， 就是用刀杀了以色列的元帅尼珥的儿子押尼珥， 和犹大的元帅益帖的儿子亚玛撒， 这事我的父亲大卫一点都不知道。
33 愿流这二人的血的罪归到约押和他后裔的头上， 直到永远； 但大卫和他的后裔， 他的家和他的国却要从耶和华那里得享平安， 直到永远。"
34 于是耶何耶大的儿子比拿雅上去击杀他， 把他杀死， 葬在旷野约押自己的家中。
35 王任命耶何耶大的儿子比拿雅取代约押统领军队； 又任命撒督祭司取代亚比亚他的职位。
36 王派人去把示每召来， 对他说： "你要为自己在耶路撒冷建造一座房屋， 住在那里， 不可从那里出来到任何别的地方去。
37 你必须知道， 你哪一天出来， 越过汲沦溪， 你哪一天就要死。你流人血的罪必归到你自己的头上。"
38 示每对王说： "这话很好， 我主我王怎么说， 你仆人就照着行。"于是示每在耶路撒冷住了很久。
39 三年以后， 示每的两个仆人逃到迦特王玛迦的儿子亚吉那里。有人告诉示每说： "你的仆人在迦特。"
40 于是示每起来， 预备好自己的骡子， 就往迦特亚吉王那里去寻找他的仆人。示每去了， 又把他的仆人从迦特带回来。
41 有人告诉所罗门示每离开耶路撒冷往迦特去， 又回来了。
42 王就派人把示每召来， 对他说： "我不是叫你指着耶和华起誓， 并且警告你： ‘你必须知道， 你哪一天出去到任何别的地方， 你哪一天就要死’吗？你也对我说过： ‘这话很好， 我必听从。’
43 现在你为什么不遵守你向耶和华所起的誓， 和我吩咐你的命令呢？"
44 王又对示每说： "你自己知道你心里的一切恶事， 就是你向我父亲大卫所行的； 现在耶和华要把你的罪归到你的头上。
45 所罗门王却要蒙福， 大卫的王位必在耶和华眼前得坚立， 直到永远。"
46 于是王命令耶何耶大的儿子比拿雅， 比拿雅就出去击杀示每， 示每就死了。这样， 所罗门就巩固了他的国。
1 Da det led mot den tid at David skulde dø, bød han sin sønn Salomo og sa:
2 Jeg går all jordens vei; så vær du sterk og vær en mann!
3 Og ta vare på hvad Herren din Gud vil ha varetatt, så du vandrer på hans veier og holder hans forskrifter, hans bud og hans lover og hans vidnesbyrd, som der er skrevet i Mose lov, så du kan gå viselig frem i alt det du gjør og i alt du gir dig i ferd med,
4 forat Herren må opfylle sitt ord, det som han talte om mig da han sa: Dersom dine sønner akter vel på sin vei så de vandrer for mitt åsyn i sannhet, av hele sitt hjerte og av hele sin sjel, så skal det - sa han - aldri fattes en mann av din ætt på Israels trone.
5 Du vet og hvad Joab, Serujas sønn, har gjort mot mig - hvad han gjorde mot begge Israels hærførere, Abner, Ners sønn, og Amasa, Jeters sønn, hvorledes han drepte dem og utøste blod i fredstid som om det var krig, og lot det komme blod på beltet han hadde om sine lender, og på skoene han hadde på sine føtter, som om det var krig.
6 Gjør derfor som din visdom lærer dig, og la ikke hans grå hår fare med fred ned i dødsriket.
7 Men gileaditten Barsillais sønner skal du gjøre vel imot, og de skal være blandt dem som eter ved ditt bord; for på samme måte kom de mig i møte da jeg flyktet for din bror Absalom.
8 Så har du og benjaminitten Sime'i fra Bahurim, sønn av Gera, hos dig; det var han som bante mig så stygt den dag jeg drog til Mahana'im; men siden kom han mig i møte ned til Jordan, og jeg tilsvor ham ved Herren og sa: Jeg skal ikke la dig dø for sverdet.
9 Men la ham nu ikke bli ustraffet! Du er en vis mann og vil nok vite hvad du skal gjøre med ham, så du lar hans grå hår fare med blod ned i dødsriket.
10 Så la David sig til hvile hos sine fedre og blev begravet i Davids stad.
11 Den tid David var konge over Israel, var firti år; i Hebron regjerte han i syv år og i Jerusalem i tre og tretti år.
12 Og Salomo satt på sin far Davids trone, og hans kongedømme blev meget sterkt.
13 Men Adonja, Haggits sønn, kom inn til Batseba, Salomos mor. Hun spurte: Kommer du med fred? Han svarte: Ja!
14 Så sa han: Jeg har noget å tale med dig om. Hun sa: Tal!
15 Da sa han: Du vet at riket var mitt, og at hele Israel hadde festet sine øine på mig og ventet at jeg skulde bli konge; men kongedømmet gikk fra mig og over til min bror; det var Herren som gav ham det.
16 Og nu er det en ting jeg vil be dig om; du må ikke vise mig bort! Hun svarte: Tal!
17 Da sa han: Bed kong Salomo - for dig viser han ikke bort - at han vil gi mig Abisag fra Sunem til hustru!
18 Batseba svarte: Godt, jeg skal tale til kongen for dig.
19 Så gikk Batseba inn til kong Salomo for å tale til ham for Adonja, og kongen stod op og gikk henne i møte og bøide sig dypt for henne. Derefter satte han sig på sin trone, og det blev satt frem en trone for kongens mor, og hun satte sig ved hans høire side.
20 Hun sa: Det er bare en eneste liten ting jeg vil be dig om; du må ikke vise mig bort! Kongen svarte: Kom du med din bønn, mor! Jeg skal ikke vise dig bort.
21 Da sa hun: La din bror Adonja få Abisag fra Sunem til hustru!
22 Men kong Salomo svarte sin mor: Hvorfor ber du om Abisag fra Sunem for Adonja? Bed da like så godt om riket for ham - han er jo min eldre bror - ja både for ham og for presten Abjatar og for Joab, Serujas sønn!
23 Og kong Salomo svor ved Herren og sa: Herren la det gå mig ille både nu og siden om ikke dette ord skal koste Adonja hans liv.
24 Så sant Herren lever, han som har gitt mig denne makt og satt mig på min far Davids trone, og som har bygget mig et hus, således som han har talt: Adonja skal late livet idag!
25 Så sendte kong Salomo Benaja, Jojadas sønn, avsted, og han hugg ham ned så han døde.
26 Og til presten Abjatar sa kongen: Gå til Anatot, til din gård, for du har fortjent døden; men idag vil jeg ikke la dig dø, fordi du har båret Herrens, Israels Guds ark foran min far David, og fordi du har lidt med i alt hvad min far måtte lide.
27 Så drev Salomo Abjatar bort og lot ham ikke få være Herrens prest lenger, forat Herrens ord skulde bli opfylt, det som han hadde talt mot Elis hus i Silo.
28 Da Joab fikk høre om dette, flyktet han til Herrens telt og grep fatt i alterets horn; for Joab hadde holdt med Adonja, om han enn ikke hadde holdt med Absalom.
29 Men det blev meldt kong Salomo at Joab var flyktet til Herrens telt og stod ved alteret. Da sendte Salomo Benaja, Jojadas sønn, avsted og sa: Gå og hugg ham ned!
30 Da Benaja kom til Herrens telt, sa han til ham: Så sier kongen: Gå bort herfra! Men han sa: Nei, her vil jeg dø. Og Benaja bar bud tilbake til kongen og sa: Så sa Joab, og så svarte han mig.
31 Da sa kongen til ham: Gjør som han sier, og hugg ham ned og begrav ham! Så frir du mig og min fars hus fra det uskyldige blod som Joab har utøst.
32 Og Herren skal la hans blod* komme tilbake på hans hode fordi han hugg ned to menn som var rettferdigere og bedre enn han, og drepte dem med sverdet, så min far David ikke visste om det, Abner, Ners sønn, Israels hærfører, og Amasa, Jeters sønn, Judas hærfører. / {* det av ham utøste blod.}
33 Deres blod skal komme tilbake på Joabs hode og på hans efterkommeres hode til evig tid; men David og hans efterkommere og hans hus og hans trone skal Herren gi lykke til evig tid.
34 Så gikk Benaja, Jojadas sønn, op og hugg ham ned og drepte ham, og han blev begravet ved sitt hus i ørkenen.
35 Og kongen satte Benaja, Jojadas sønn, over hæren i hans sted, og presten Sadok satte kongen i Abjatars sted.
36 Så sendte kongen bud efter Sime'i og sa til ham: Bygg dig et hus i Jerusalem og bo der og gå ikke ut derfra, hverken til det ene sted eller det annet.
37 For det skal du vite for visst, at den dag du går ut og går over bekken Kidron, skal du dø; ditt blod skal komme på ditt eget hode.
38 Da sa Sime'i til kongen: Det er rett det du sier; som min herre kongen har sagt, så skal din tjener gjøre. Og Sime'i blev boende i Jerusalem en lang tid.
39 Men da tre år var gått, hendte det at to av Sime'is tjenere rømte til kongen i Gat, Akis. sønn av Ma'aka. og det blev meldt Sime'i: Dine tjenere er i Gat.
40 Da gjorde Sime'i sig rede og salte sitt asen og drog til Akis i Gat for å lete efter sine tjenere; Sime'i drog da dit og hadde sine tjenere med sig tilbake fra Gat.
41 Men Salomo fikk vite at Sime'i var reist fra Jerusalem til Gat og var kommet tilbake.
42 Da sendte kongen bud efter Sime'i og sa til ham: Har jeg ikke svoret ved Herren og høitidelig sagt dig: Det skal du vite for visst at den dag du går ut og drar til noget annet sted, skal du dø? Og du svarte: Det er rett det du sier; jeg har hørt det.
43 Hvorfor har du da ikke holdt dig efter den ed som var svoret ved Herren, og det bud jeg gav dig?
44 Og kongen sa til Sime'i: Du kjenner selv alt det onde som ditt hjerte vet om at du har gjort mot min far David, og Herren lar nu din ondskap komme tilbake på ditt eget hode.
45 Men kong Salomo skal være velsignet, og Davids trone skal stå fast for Herrens åsyn til evig tid.
46 Så gav kongen Benaja, Jojadas sønn, sin befaling, og han gikk ut og hugg ham ned så han døde. Og kongedømmet lå trygt og fast i Salomos hånd.