1 亚兰王便．哈达聚集他的全军， 有三十二个王与他在一起， 他带着战马和战车， 上去围困撒玛利亚， 攻打那城。

2 他派遣一些使者进城去见以色列王亚哈， 对他说： "便．哈达这样说：

3 ‘你的银子， 你的金子都是我的； 你的妻子和你最健壮的儿女也是我的。’"

4 以色列王回答说： "我主我王啊， 就照着你所说的， 我和我所有的一切都可以归你。"

5 那些使者再来说： "便．哈达这样说： ‘我曾经差派人对你说： 你要把你的银子， 你的金子， 你的妻子和你的儿女都给我。

6 明天大约这个时间， 我要差派我的臣仆到你那里去； 他们要搜查你的王宫和你臣仆的家； 凡是他们看为宝贵的， 他们都要下手拿走。’"

7 以色列王把国中所有的长老都召了来， 对他们说： "请你们想想， 看这人怎样的麻烦， 他曾经差派人来我这里要我的妻子、我的儿女、我的银子和我的金子， 我都没有拒绝他。"

8 众长老和人民对王说： "不要听从他， 也不要答应他。"

9 于是亚哈对便．哈达的使者说： "请你们告诉我主我王说： ‘王第一次差派人来向你仆人所要的一切， 我都必照办； 可是这次所要的， 我却不能照办。’"于是使者去了， 把这些话回复便．哈达。

10 便．哈达又差派人去见亚哈说： "撒玛利亚的尘土若是足够跟从我的人每人捧一捧的话， 愿神明惩罚我， 并且加倍惩罚我。"

11 以色列王回答说： "你们去告诉他， 佩戴武器的人， 不可像解除武器的那样自夸。"

12 便．哈达与众王正在帐棚里喝酒， 一听见了这话， 就对他的臣仆说： "你们列队进攻。"他们就列队进攻那城。

13 这时， 忽然有一个先知前来见以色列王亚哈， 说： "耶和华这样说： ‘你看见这些强大的军兵吗？看啊， 今天我必把他们交在你手里， 你就知道我是耶和华。’"

14 亚哈问： "借着谁呢？"先知回答： "耶和华这样说： ‘借着跟从各省省长的年轻人。’"亚哈又问： "谁先开战呢？"先知说： "是你。"

15 于是亚哈数点了跟从各省省长的年轻人， 共有二百三十二人。以后， 他又数点所有的人民， 以色列众民共有七千人。

16 在正午， 便．哈达与帮助他的三十二个王正在帐棚里痛饮的时候， 他们出发了。

17 跟从各省省长的年轻人首先出发。便．哈达派人去察看， 他们回报他说： "有人从撒玛利亚出来了。"

18 便．哈达说： "如果他们是为了求和出来， 你们要活捉他们； 如果他们是为了争战出来， 你们也要活捉他们。"

19 从城里出来的这些人， 就是跟从各省省长的年轻人， 军兵跟在他们后面。

20 他们各人遇见对手就杀。亚兰人逃跑， 以色列人追赶他们。亚兰王便．哈达骑着马， 与一些骑兵一起逃走。

21 以色列王出来， 攻打战马和战车， 大大地击败了亚兰人。

22 那先知前来见以色列王， 对他说： "你要自强， 留意看看你所要预备的， 因为明年春天亚兰王必再上来攻击你。"

23 亚兰王的臣仆对亚兰王说： "以色列人的神是山神， 所以他们比我们强； 但我们若是在平原上与他们争战， 我们必比他们强大。

24 王应该这样作： 把众王各人的职务解除， 另立军官代替他们；

25 又照着王损失的军兵的数目， 招募一支新的军队， 照数补充战马和战车。然后我们可以与他们在平原上作战， 我们必定比他们强。"王听从他们的话， 并且这样行了。

26 过了年， 便．哈达数点了亚兰人， 就上到亚弗去， 要与以色列人争战。

27 以色列人数点人数， 预备了粮食， 就去迎战亚兰人。以色列人对着他们安营， 好像两小群山羊羔； 亚兰人却满布了那地。

28 有一位神人前来对以色列王说： "耶和华这样说： ‘因为亚兰人说耶和华是山神， 不是平原的神， 所以我要把这些强大的军兵交在你手里， 你们就知道我是耶和华。’"

29 以色列人和亚兰人相对安营， 共七天。到了第七日， 两军终于接战了。那一天， 以色列人杀了亚兰人步兵十万。

30 余下来的都逃入亚弗城里， 城墙倒塌， 压死了余下来的二万七千人。便．哈达也逃到城里来， 躲进一间密室里。

31 他的臣仆对他说： "我们听说以色列家的王都是仁慈的王； 我们不如腰束麻布， 头套绳索， 出去投降以色列王， 或许他会使你的性命存活。"

32 于是他们腰束麻布， 头套绳索， 来见以色列王， 对他说： "你的仆人便．哈达说： ‘求你使我的性命存活！ ’"亚哈说： "他还活着吗？他是我的兄弟！ "

33 那些人认为这些话是个吉兆， 急忙抓住他的话， 说： "便．哈达是王的兄弟！ "亚哈说： "你们去请他来。"便．哈达出来见王， 亚哈就去请他上车。

34 便．哈达对王说： "我父亲从你父亲夺得的众城， 我都必还给你； 你可以为自己在大马士革设立市场， 像我父亲在撒玛利亚设立市场一样。"亚哈说： "我与你立了这样的约， 就放你去。"于是他和便．哈达立了约， 就放他走了。

35 先知门徒中有一个人奉耶和华的命令对他的一个同伴说： "你打我吧！ "可是， 那人却不肯打他。

36 他就对那人说： "因为你不听从耶和华的话， 你一离开我， 就必有狮子咬死你。"那人一离开他， 果然遇见了狮子， 把他咬死。

37 先知的门徒又遇见另一个人， 对他说： "你打我吧！ "那人就打他， 把他打伤。

38 于是那先知去了， 在路旁等候王。他用头巾蒙住自己的眼睛， 把自己改了装。

39 王从那里经过的时候， 他向王呼叫说： "你仆人出征， 在战阵之中， 忽然有一个人转过来， 带了另一个人来见我， 说： ‘你看守这个人， 他若是走失了， 就要你替他偿命， 否则你要支付三十公斤银子。’

40 你仆人正在忙这忙那的时候， 那人就不见了。"以色列王对他说： "你的判案就是这样， 你已经自己判决了。"

41 他急忙把蒙在眼上的头巾除下， 以色列王就认出他是一个先知。

42 先知对王说： "耶和华这样说： 因为你把我要灭绝的人从你手中放走， 所以要你替他偿命。要你的人民抵偿他的人民。"

43 于是以色列王闷闷不乐回到撒玛利亚， 自己的王宫里去了。

1 Kongen i Syria Benhadad samlet hele sin hær, og to og tretti konger fulgte ham med hester og vogner; og han drog op og kringsatte Samaria og stred mot det.

2 Og han sendte bud inn i byen til Akab, Israels konge,

3 og lot si til ham: Så sier Benhadad: Ditt sølv og ditt gull hører mig til, og de vakreste av dine hustruer og barn hører og mig til.

4 Israels konge svarte og sa: Det er som du sier, min herre konge! Jeg og alt hvad mitt er, hører dig til.

5 Men sendebudene kom igjen og sa: Så sier Benhadad: Jeg sendte bud til dig og lot si: Ditt sølv og ditt gull og dine hustruer og dine barn skal du gi mig.

6 Men imorgen ved denne tid sender jeg mine tjenere til dig, og de skal ransake ditt hus og dine tjeneres huser, og alt som er dine øines lyst, skal de ta og føre bort med sig.

7 Da kalte Israels konge alle landets eldste til sig og sa: Nu ser I vel grant at han bare vil oss ondt! Han sendte bud til mig og krevde mine hustruer og mine barn, mitt sølv og mitt gull, og jeg nektet ham det ikke.

8 Da sa alle de eldste og alt folket til ham: Du må ikke høre på ham og ikke gi efter.

9 Så sa han til Benhadads sendebud: Si til min herre kongen: Alt det du første gang sendte bud til din tjener om, vil jeg gjøre; men dette kan jeg ikke gjøre. Med dette svar vendte sendebudene tilbake til ham.

10 Da sendte Benhadad atter bud til ham og lot si: Gudene la det gå mig ille både nu og siden om Samarias støv skal kunne fylle nevene på alt det folk som er i mitt følge.

11 Da svarte Israels konge og sa: Si til ham: Ikke skulde den som binder sverdet om sig, rose sig lik den som løser det av sig!

12 Da Benhadad hørte dette svar, mens han selv og kongene satt og drakk i løvhyttene, sa han til sine menn: Still eder op! Og de stilte sig op imot byen.

13 Da trådte en profet frem til Akab, Israels konge, og sa: Så sier Herren: Ser du hele denne store mengde? Jeg gir den idag i din hånd, og du skal kjenne at jeg er Herren.

14 Akab spurte: Ved hvem? Han svarte: Så sier Herren: Ved landshøvdingenes menn. Så spurte han: Hvem skal begynne striden? Han svarte: Du selv.

15 Så mønstret han landshøvdingenes menn, og de var to hundre og to og tretti; og efter dem mønstret han alt folket - alle Israels barn - syv tusen mann.

16 De drog ut om middagen, mens Benhadad satt og drakk sig drukken i løvhyttene med de to og tretti konger som var kommet ham til hjelp.

17 Landshøvdingenes menn drog først ut; Benhadad sendte folk ut for å speide, og de meldte ham at det hadde draget krigsfolk ut fra Samaria.

18 Da sa han: Enten de har draget ut i fredelig øiemed, eller de har draget ut til strid, så grip dem levende!

19 Så drog de da ut fra byen, landshøvdingenes menn og hæren som fulgte dem,

20 og de hugg ned hver sin mann; syrerne flyktet, og Israel forfulgte dem; og Benhadad, kongen i Syria, slapp unda på en hest sammen med nogen ryttere.

21 Så drog Israels konge ut og slo hestene og stridsvognene og voldte et stort mannefall blandt syrerne.

22 Da trådte profeten frem til Israels konge og sa til ham: Gå nu i gang med å ruste dig og tenk vel over hvad du skal gjøre! For til næste år vil kongen i Syria igjen dra op imot dig.

23 Men syrerkongens tjenere sa til ham: Deres guder er fjellguder, derfor vant de over oss; men strider vi med dem på sletten, da vinner vi sikkert over dem.

24 Gjør nu således: Avsett kongene, hver fra sin plass, og sett stattholdere i deres sted!

25 Og få dig så selv en hær som er like så stor som den du mistet, og like så mange hester og vogner, og la oss så stride med dem på sletten! Da vinner vi sikkert over dem. Og han lyttet til deres råd og gjorde så.

26 Året efter mønstret Benhadad syrerne og drog frem til Afek for å stride mot Israel.

27 Og Israels barn blev mønstret og forsynt med levnetsmidler og drog ut imot dem; og Israels barn leiret sig midt imot dem som to små gjeteflokker, men syrerne opfylte landet.

28 Da trådte den Guds mann frem og sa til Israels konge: Så sier Herren, sa han: Fordi syrerne har sagt: Herren er en fjellgud og ikke en dalgud, så vil jeg gi hele denne store mengde i din hånd, og I skal kjenne at jeg er Herren.

29 Så lå de nu i leir midt imot hverandre i syv dager. På den syvende dag kom det til strid, og Israels barn hugg på én dag ned hundre tusen mann fotfolk av syrerne.

30 Og de som blev tilbake, flyktet til Afek og inn i byen; men muren falt ned over de syv og tyve tusen mann som var blitt tilbake. Benhadad flyktet også og kom inn i byen og sprang fra kammer til kammer.

31 Da sa hans tjenere til ham: Vi har hørt at kongene av Israels hus er milde konger; la oss legge sekk om våre lender og rep om våre hoder og gå ut til Israels konge! Kanskje han lar dig få leve!

32 Så bandt de sekk om sine lender og rep om sine hoder, og da de kom til Israels konge, sa de: Din tjener Benhadad sier: La mig få leve! Han svarte: Er han ennu i live? Han er min bror.

33 Mennene tok dette for et godt varsel, og de søkte straks å få et ord fra ham som kunde vise om han mente det så, og de sa: Ja, Benhadad er din bror. Da sa han: Gå og hent ham! Så kom Benhadad ut til ham, og han lot ham stige op i sin vogn.

34 Og Benhadad sa til ham: De byer som min far tok fra din far, vil jeg gi tilbake, og du kan gjøre dig gater i Damaskus, likesom min far gjorde i Samaria. Og jeg [sa Akab] vil på det vilkår gi dig fri. Så inngikk han et forbund med ham og gav ham fri.

35 Men en av profetenes disipler sa på Herrens bud til en annen: Slå mig! Men mannen vilde ikke slå ham.

36 Da sa han til ham: Fordi du ikke lød Herrens røst, så skal en løve drepe dig, når du går bort fra mig. Og da han gikk fra ham, kom en løve imot ham og drepte ham.

37 Så møtte han en annen mann og sa: Slå mig! Og mannen slo ham så han blev såret.

38 Derefter gikk profeten og stilte sig på veien for å møte kongen; men han gjorde sig ukjennelig ved å legge et bind over sine øine.

39 Da nu kongen kom forbi, ropte han til kongen: Din tjener hadde draget ut og var med i striden; men i det samme kom det en mann frem som førte en annen mann til mig og sa: Ta vare på denne mann! Blir han borte, skal ditt liv trede i stedet for hans liv, eller også skal du betale mig en talent sølv.

40 Men din tjener hadde noget å gjøre her og der, og så blev mannen borte. Da sa Israels konge til ham: Du har din dom; du har selv felt den.

41 Da skyndte han sig og tok bindet fra øinene, og Israels konge kjente ham og så at han var en av profetene.

42 Profeten sa til ham: Så sier Herren: Fordi du lot den mann som jeg hadde lyst i bann, slippe dig av hendene, så skal ditt liv trede i stedet for hans liv og ditt folk i stedet for hans folk.

43 Så drog Israels konge hjem mismodig og harm og kom til Samaria.