1 提斯比人以利亚， 就是从基列的提斯比来的先知， 对亚哈说： "我指着我所事奉永活的耶和华以色列的 神起誓， 这几年若是没有我的命令， 天必不降露， 也不下雨。"

2 耶和华的话临到以利亚说：

3 "你离开这里， 向东方去， 躲藏在约旦河东面的基立溪旁。

4 你要喝那溪里的水， 我已经吩咐乌鸦在那里供养你。"

5 于是以利亚去了， 照着耶和华的话行了； 他去住在约旦河东面的基立溪旁。

6 乌鸦早晨给他送饼和肉来， 晚上也送饼和肉来， 他也喝那溪里的水。

7 过了一些日子， 那溪就干了， 因为没有雨下在地上。

8 耶和华的话又临到以利亚说：

9 "你起来， 往西顿的撒勒法去， 住在那里； 我已经吩咐那里的一个寡妇供养你。"

10 于是以利亚起来， 往撒勒法去了； 他来到城门口的时候， 就看见一个寡妇在那里捡柴； 以利亚呼叫她， 说： "请你用器皿取点水来给我！ "

11 她去取水的时候， 以利亚又叫她， 说： "请你也给我拿点饼来！ "

12 她说： "我指着永活的耶和华你的 神起誓， 我没有饼， 缸里只有一把面粉， 瓶里只有一点油。你看我正在捡两根柴， 然后回去， 为自己和儿子做饼， 我们吃完了， 就等死。"

13 以利亚对她说： "不要惧怕， 照着你所说的去作吧， 不过要先为我做一个小饼， 拿出来给我， 然后才为你自己和儿子做饼。

14 因为耶和华以色列的 神这样说： ‘缸里的面粉必不会用完， 瓶里的油决不会短缺， 直等到耶和华降雨在地面上的日子。’"

15 她就去照着以利亚所说的作了。她和以利亚， 以及她的家人， 吃了许多日子。

16 缸里的面粉果然没有用完， 瓶里的油也没有短缺， 正像耶和华借着以利亚所说的话一样。

17 这些事以后， 那妇人， 就是那个家庭的主人的儿子病了。他的病情十分严重， 以致呼吸都停止了。

18 于是妇人对以利亚说： "神人哪， 我跟你有什么关系呢？你竟到我这里来， 使耶和华想起我的罪孽， 杀死我的儿子。"

19 以利亚对她说： "把你的儿子交给我吧！ "以利亚就从她的怀中把孩子接过来， 抱他上到自己所住的楼上去， 放在自己的床上。

20 以利亚呼求耶和华说： "耶和华我的 神啊， 我寄居在这寡妇的家里， 你也降祸与她， 使她的儿子死去吗？"

21 然后， 以利亚三次伏在孩子的身上， 向耶和华呼求说： "耶和华我的 神， 求你恢复这孩子的生命吧。"

22 耶和华垂听了以利亚的话， 孩子的生命果然恢复， 活过来了。

23 以利亚把孩子抱起来， 从楼上下到屋子里去， 把孩子交给他的母亲； 以利亚说： "看， 你的儿子活了！ "

24 妇人对以利亚说： "现在我知道你是神人， 耶和华借着你的口所说的话是真实的。"

1 Da sa tisbitten Elias, en av dem som var flyttet inn i Gilead, til Akab: Så sant Herren, Israels Gud, lever, han hvis tjener jeg er: Det skal i disse år ikke komme dugg eller regn uten efter mitt ord.

2 Og Herrens ord kom til ham, og det lød således:

3 Gå herfra og ta veien mot øst og skjul dig ved bekken Krit østenfor Jordan!

4 Du skal drikke av bekken, og jeg har befalt ravnene å forsørge dig der.

5 Så gikk han og gjorde som Herren hadde sagt; han gikk til bekken Krit østenfor Jordan og opholdt sig der,

6 og ravnene kom til ham med brød og kjøtt om morgenen og med brød og kjøtt om aftenen, og han drakk av bekken.

7 Men da det var gått en tid, blev bekken uttørret; for det kom ikke regn i landet.

8 Da kom Herrens ord til ham, og det lød således:

9 Stå op og gå til Sarepta, som hører til Sidon, og bli der! Jeg har befalt en enke der å forsørge dig.

10 Han stod op og gikk til Sarepta, og da han kom til byporten, fikk han se en enke som gikk og sanket ved; han ropte på henne og sa: Hent mig litt vann i en skål, så jeg kan få drikke!

11 Da hun nu gikk for å hente det, ropte han efter henne og sa: Ta med et stykke brød til mig!

12 Da sa hun: Så sant Herren din Gud lever: Jeg eier ikke en brødskive, men har bare en håndfull mel i krukken og litt olje i kruset, og nu går jeg her og sanker et par stykker ved for å gå hjem og lage det til for mig og min sønn, så vi kan ete det og så dø.

13 Men Elias sa til henne: Frykt ikke! Gå hjem og lag det til, som du har sagt! Lag bare først et lite brød til mig av det og kom ut til mig med det! Siden kan du så lage til noget for dig og din sønn.

14 For så sier Herren, Israels Gud: Melkrukken skal ikke bli tom og oljekruset ikke fattes olje like til den dag Herren sender regn over jorden.

15 Og hun gikk og gjorde som Elias hadde sagt, og de hadde mat, både han og hun og hennes hus, i lang tid;

16 melkrukken blev ikke tom, og oljekrukken fattedes ikke olje, efter det ord som Herren hadde talt gjennem Elias.

17 Men nogen tid efter hendte det at sønn til konen som eide huset, blev syk; og hans sykdom blev så svær at det til slutt ikke mere var livsånde i ham.

18 Da sa hun til Elias: Hvad har jeg med dig å gjøre, du Guds mann? Du er kommet til mig for å minne mig om min synd og la min sønn dø.

19 Han svarte henne: Gi mig din sønn hit! Så tok han ham fra hennes fang og bar ham op på loftet, hvor han bodde, og la ham på sin seng.

20 Og han ropte til Herren og sa: Herre min Gud! Har du da også ført ulykke over denne enke hos hvem jeg bor som gjest, ved å la hennes sønn dø?

21 Så strakte han sig tre ganger bortover barnet og ropte til Herren og sa: Herre min Gud! La dette barns sjel vende tilbake til det!

22 Og Herren hørte Elias' bønn, og barnets sjel vendte tilbake, så det blev levende igjen.

23 Og Elias tok barnet og bar det fra loftet ned i huset og gav det til dets mor; og han sa: Se, din sønn lever.

24 Da sa kvinnen til Elias: Nu vet jeg at du er en Guds mann, og at Herrens ord i din munn er sannhet.