1 "便雅悯人哪！ 赶快逃命， 离开耶路撒冷。你们要在提哥亚吹角， 在伯．哈基琳升烽火； 因为灾祸和严重的毁灭， 已从北方迫近。
2 美丽高贵的锡安居民（"居民"原文作"女子"）， 我必除灭你们。
3 牧人必带着他们的羊群， 来到锡安那里， 在城的四围支搭帐棚， 各在自己的地方分别牧放羊群。"
4 "你们要备战攻击她！ 起来！ 我们趁着正午上去。唉！ 可惜日渐西沉， 暮影拖长了！
5 起来！ 我们趁着夜间上去， 毁坏她的堡垒。"
6 因为万军之耶和华这样说： "砍下她的树木， 筑垒攻打耶路撒冷； 她是那该受惩罚的城， 其中尽是欺压的事。
7 井怎样涌出水来， 这城也怎样涌出恶来； 城中常常听到强暴和毁灭的事， 在我面前不断有病患与创伤。
8 耶路撒冷啊！ 应当受警戒， 免得我的心与你疏远， 免得我使你荒凉， 成为无人居住之地。"
9 万军之耶和华这样说： "任凭他们像摘净葡萄一样对待以色列剩下的人； 你要像摘葡萄的人， 向枝子伸手， 摘了又摘。"
10 我可以向谁说话， 向谁警告， 使他们可以听从呢？他们的耳朵未受割礼， 不能听闻； 看哪！ 他们以耶和华的话为羞辱， 一点也不喜欢。
11 因此， 我心里充满耶和华的忿怒， 无法容忍。"你要把我的忿怒向街上的孩童倾倒， 又倾在联群集结的年轻人身上。夫妻一起被捉住， 年老的、寿高的也不例外。
12 他们的房屋、田地与妻子， 都要一起转归别人； 因为我要伸手， 攻击这地的居民。"这是耶和华的宣告。
13 "他们从最小的到最大的， 个个都贪图不义之财； 从先知到祭司， 全都行事诡诈。
14 他们草率地医治我子民（"我子民"原文作"我子民的女子"）的损伤， 说： ‘平安了！ 平安了！ ’其实没有平安。"
15 耶和华说： "他们行了可憎的事， 本应觉得羞愧， 可是他们一点羞愧都没有， 恬不知耻。因此他们必仆倒在倒下的人中间， 我惩罚他们的时候， 他们必倒下来。"
16 耶和华这样说： "你们要站在路上察看， 寻访远古的路径， 看哪一条是美善的路， 就走在其中； 这样， 你们心里就必得安息。他们却说： ‘我们不走在其中。’
17 我设立守望的人照管你们， 说： ‘你们要留心听号角的声音！ ’他们却说： ‘我们不听！ ’
18 列国啊！ 因此你们要听。以色列会众啊！ 要晓得他们将遭遇的。
19 大地啊， 要听！ 我必使灾祸临到这人民， 这是他们的意图带来的结果； 因为他们没有留心听我的话， 我的律法他们也弃绝了。
20 从示巴来的乳香， 从远地出的菖蒲， 献给我有什么益处呢？你们的燔祭不蒙悦纳， 你们的祭祀我不喜悦。"
21 因此， 耶和华这样说： "我要把绊脚石放在这人民的前面， 他们父子一起在其上绊倒， 邻舍与朋友也都灭亡。"
22 耶和华这样说： "看哪！ 有一个民族从北方之地而来， 有一大国被激动从地极来到。
23 他们紧握弓和枪， 性情残忍， 毫无怜悯； 他们的声音像海洋怒吼； 锡安的居民（"居民"原文作"女子"）哪！ 他们骑着战马， 在战场上如同一人， 列阵攻击你们。"
24 我们听到有关他们的消息， 手就发软； 痛苦紧紧抓住我们， 我们疼痛好像正在生产的妇人。
25 你们不要出到田野去， 也不要在路上走， 因为四围有仇敌的刀剑和惊吓。
26 我的同胞（"同胞"原文作"人民的女子"）啊！ 应当披上麻布， 在灰尘中打滚， 悲哀如丧独生子， 号咷痛哭， 因为有行毁灭的会突然攻击我们。
27 "我使你在我子民中作鉴辨和试验的， 好让你查察、鉴别他们的行径。"
28 他们都是十分悖逆的人， 到处搬弄是非。他们是铜是铁， 他们都是败坏的。
29 风箱猛烈地吹， 铅在火中销熔； 他们炼而又炼， 徒劳无功， 因为邪恶的仍未除去。
30 人要称他们为被弃的银渣， 因为耶和华把他们弃绝了。
1 Flytt bort, I Benjamins barn, ut av Jerusalem, og støt i basun i Tekoa og reis op et tegn over Bet-Hakkerem! For ulykke truer fra nord med stor ødeleggelse.
2 Den fagre og forkjælede, Sions datter, gjør jeg til intet.
3 Til henne skal hyrder komme med sine hjorder; de slår op telt mot henne rundt omkring, de beiter av hver sitt stykke.
4 Innvi eder til krig mot henne! Stå op og la oss dra op om middagen! Ve oss! For dagen heller, og aftenens skygger blir lange.
5 Stå op og la oss dra op om natten, og la oss ødelegge hennes palasser!
6 For så sier Herren, hærskarenes Gud: Fell trær og kast op en voll mot Jerusalem! Det er byen som skal hjemsøkes; den er aldeles full av undertrykkelse i sitt indre.
7 Som en brønn lar sitt vann velle ut, således lar den sin ondskap velle ut; vold og ødeleggelse høres i den, sår og slag er alltid for mitt åsyn.
8 La dig advare, Jerusalem, så ikke min sjel skal vende sig fra dig, så jeg ikke skal gjøre dig til en ørken, til et ubygget land!
9 Så sier Herren, hærskarenes Gud: En efterhøst skal de holde på det som er blitt igjen av Israel, likesom på et vintre.* Rekk atter og atter ut din hånd, likesom vinhøsteren til rankene! / {* Herrens ord til fienden.}
10 Hvem skal jeg tale og vidne for, så de hører? Se, deres øre er uomskåret, så de ikke kan gi akt; se, Herrens ord er blitt til spott blandt dem, de liker det ikke;
11 men jeg er fylt av Herrens vrede, jeg er trett av å holde den hos mig.* Utøs den over barnet på gaten og over de unge menns fortrolige krets! Ja, både mann og kvinne skal rammes, både den gamle og den eldgamle, / {* Herrens ord til profeten.}
12 og deres hus skal gå over til andre, og likeså deres marker og deres hustruer; for jeg vil rekke ut min hånd mot landets innbyggere, sier Herren.
13 For både små og store søker alle sammen urettferdig vinning; både profet og prest gjør alle sammen svik,
14 og de læger mitt folks skade på lettferdig vis, idet de sier: Fred! Fred! Og det er dog ingen fred.
15 De skal bli til skamme, for de har gjort vederstyggelige ting. De hverken skammer sig eller kjenner til blygsel; derfor skal de falle blandt dem som faller; på den tid jeg hjemsøker dem, skal de snuble, sier Herren.
16 Så sa Herren: Stå på veiene og se til, og spør efter de gamle stier, spør hvor veien går til det gode, og vandre på den! Så skal I finne hvile for eders sjeler. Men de sa: Vi vil ikke vandre på den.
17 Og jeg satte vektere over eder og sa: Gi akt på basunens lyd! Men de sa: Vi vil ikke gi akt.
18 Derfor hør, I hedningefolk, og vit, du menighet, hvad som skjer iblandt dem!
19 Hør, du jord: Se, jeg lar ulykke komme over dette folk, frukten av deres onde råd; for på mine ord har de ikke gitt akt, og min lov har de forkastet.
20 Hvad skal jeg med virak fra Sjeba og med den beste kalmus fra et fjernt land? Eders brennoffer er ikke til velbehag for mig, og eders slaktoffer vil jeg ikke ha.
21 Derfor sier Herren så: Se, jeg setter støtestener for dette folk, og både fedre og barn skal snuble over dem; granne med granne skal omkomme.
22 Så sier Herren: Se, et folk kommer fra landet i nord, et stort folk skal bryte op fra jordens ytterste ende.
23 Bue og spyd holder de i hånden; de er grusomme og skåner ingen; deres røst bruser som havet, og på hester kommer de ridende, rustet som krigsmenn, mot dig, Sions datter!
24 Vi har hørt ryktet om det, våre hender er blitt kraftløse; angst har grepet oss, smerter som den fødende kvinnes.
25 Gå ikke ut på marken og vandre ikke på veien! For fienden har sverd, det er redsel rundt omkring.
26 Mitt folks datter! Omgjord dig med sekk og velt dig i aske, hold sorg som over det eneste barn, bitter veklage! Brått kommer ødeleggeren over oss.
27 Til en prøver har jeg satt dig blandt mitt folk, til en fast borg, forat du skal kjenne og prøve deres vei.
28 De er alle sammen de stridigste gjenstridige, de går omkring som baktalere, de er kobber og jern; de gjør alle det som er til skade.
29 Blåsebelgen er opbrent av ilden, blyet er fortært; forgjeves har de smeltet og smeltet, og de onde er ikke skilt ut.
30 Vraket sølv kalles de; for Herren har vraket dem.