1 "你们去走遍耶路撒冷的街道， 到处观察留意， 又在城的广场上寻觅； 如果能找到一个行正义、求诚实的人， 我就赦免这城。
2 城里的人虽然指着永活的耶和华起誓， 其实， 他们起的誓是假的。"
3 耶和华啊！ 你的眼目不是要看诚实的事吗？你击打他们， 他们却不觉得伤痛； 你摧毁他们， 他们仍不肯接受管教。他们板着脸， 脸皮比磐石还硬， 总不肯回转。
4 我说： "这些人只是贫穷小民， 为人愚昧； 他们不晓得耶和华的道路， 也不明白他们 神的法则。
5 我要亲自去见那些权贵领袖， 跟他们谈谈； 因为他们晓得耶和华的道路， 也明白他们 神的法则。"谁知他们竟一起把轭折断， 挣脱绳索。
6 因此， 狮子必从林中出来袭击他们， 旷野的豺狼要杀害他们， 豹子在他们的城边窥伺， 出城的都必被撕碎； 因为他们的过犯众多， 背道的事也无法数算。
7 "为什么我要赦免你？你的儿女离弃我， 指着那些不是神的起誓。我使他们饱足， 他们却去行淫， 一起挤在妓院里。
8 他们像饱食的马， 情欲奔放， 各向别人的妻子嘶叫。
9 我因这些事怎能不施行惩罚呢？像这样的国家， 我怎能不亲自报复呢？"这是耶和华的宣告。
10 "你们要走进她的葡萄园（"葡萄园"原文作"葡萄树的行列"）里施行毁坏， 但不可毁灭她的枝子， 因为它们不属耶和华。
11 以色列家和犹大家， 待我实在太奸诈了。"这是耶和华的宣告。
12 他们不信耶和华， 说： "他不会作什么， 灾祸必不临到我们， 我们也不会看见刀剑和饥荒。
13 先知不过是一阵风， 主的道也不在他们里面； 他们所说的必临到他们身上。"
14 因此， 耶和华万军之 神这样说： "因他们说了这话， 我必使我的话在你口中成为火， 使这人民成为柴， 火要把他们吞灭。
15 以色列家啊！ 我必使一国从远方来攻击你们。"这是耶和华的宣告。"那国历久不衰， 从古就有； 他们的言语你们不懂得， 他们所说的你们不明白。
16 他们的箭囊像敞开的坟墓， 他们尽都是勇士。
17 他们必吞灭你们的庄稼和粮食， 吞灭你的儿女， 你们的羊群牛群， 以及你们的葡萄和无花果； 他们也必用刀剑毁坏你们所倚仗的坚固城。
18 就是到了那时， 我也不把你们完全毁灭。"这是耶和华的宣告。
19 "将来如果有人问： ‘耶和华我们的 神， 为什么向我们行这一切事呢？’你就要对他们说： ‘你们怎样离弃我， 在你们的土地上事奉外族人的神， 你们也要在不属你们的土地上照样服事外族人。’"
20 你们要在雅各家宣告这事， 在犹大传扬， 说：
21 "愚昧无知的民哪！ 你们有眼不能看， 有耳不能听； 你们应当听这话：
22 ‘你们连我都不惧怕吗？在我面前你们也不战兢吗？’这是耶和华的宣告。’我以沙作海的疆界， 作永远的界限， 海就不能越过； 波浪翻腾， 却不能漫过； 怒涛澎湃， 仍无法逾越。
23 可是这人民， 竟存着顽梗悖逆的心； 背我而去。’
24 他们心里也不想想： ‘我们应当敬畏耶和华我们的 神， 他按时赐雨， 就是秋雨春霖， 又为我们保存定时收割的节令。’
25 你们的罪孽使这些都离开了， 你们的罪恶剥夺了你们的幸福。
26 在我的子民中发现了恶人， 他们好像捕鸟的人蹲伏窥探， 装置网罗捕捉人。
27 笼中怎样满了雀鸟， 他们的屋里也满了诡诈； 他们就因此财雄势大。
28 他们肥胖光润， 作尽各种坏事； 他们不为人辩护， 不替孤儿辨屈， 使他们获益， 也不为穷人伸冤。
29 我因这些事怎能不施行惩罚呢？像这样的国家， 我怎能不亲自报复呢？"这是耶和华的宣告。
30 "恐怖骇人的事在国中发生了。
31 先知说假预言， 祭司凭己意把持权柄。我的子民竟喜爱这样， 到了结局你们怎么办呢？"
1 Gå omkring i gatene i Jerusalem og se efter og gi akt, søk på torvene om I finner nogen, om det er nogen som gjør rett, som streber efter redelighet! Så vil jeg tilgi byen.
2 Og om de enn sier: Så sant Herren lever, så sverger de allikevel falsk.
3 Herre! Ser ikke dine øine efter redelighet? Du slo dem, men de kjente ingen smerte; du gjorde ende på dem, de vilde ikke ta imot tukt, de gjorde sitt ansikt hårdere enn sten, de vilde ikke vende om.
4 Da sa jeg: Det er bare småfolk*; de er uforstandige, for de kjenner ikke Herrens vei, sin Guds rett; / {* som har båret sig således at; JER 5, 3.}
5 jeg vil nu gå til storfolk og tale med dem; for de kjenner Herrens vei, sin Guds rett. Men nettop de har alle sammen brutt åket og sprengt båndene.
6 Derfor skal løven fra skogen slå dem, ulven fra villmarkene ødelegge dem; leoparden lurer utenfor deres byer, hver den som går ut av dem, skal bli revet i stykker; for mange er deres overtredelser, tallrike deres frafall.
7 Hvorfor skulde jeg tilgi dig? Dine barn har forlatt mig og svoret ved guder som ikke er guder; og jeg mettet dem, men de drev hor og flokket sig i skjøgens hus.
8 Som velnærte hester er de tidlig på ferde; de vrinsker, hver efter sin næstes hustru.
9 Skulde jeg ikke straffe slikt, sier Herren, eller skulde min sjel ikke hevne sig på et folk som dette?
10 Stig op på dets murer og ødelegg, men gjør ikke helt ende på det! Ta bort dets kvister, de hører ikke Herren til!
11 For Israels hus og Judas hus har båret sig troløst at imot mig, sier Herren.
12 De har fornektet Herren og sagt: Han er ikke til, og det skal ikke komme nogen ulykke over oss, og sverd og hunger skal vi ikke se,
13 og profetene skal bli til vind; for det er ingen som taler i dem. Således skal det gå dem selv.
14 Derfor sier Herren, hærskarenes Gud, så: Fordi I taler slike ord, se, så gjør jeg mine ord i din munn til en ild og dette folk til ved, og ilden skal fortære dem.
15 Se, jeg lar et folk fra det fjerne komme over eder, Israels hus, sier Herren; et kraftig folk er det, et folk fra eldgammel tid, et folk hvis tungemål du ikke kjenner, og hvis tale du ikke skjønner.
16 Deres kogger er som en åpen grav, de er alle sammen kjemper.
17 Og de skal fortære din høst og ditt brød, de skal fortære dine sønner og dine døtre, de skal fortære ditt småfe og storfe, de skal fortære ditt vintre og fikentre; dine faste byer som du setter din lit til, skal de bryte ned med sverd.
18 Men selv i de dager, sier Herren, vil jeg ikke gjøre helt ende på eder.
19 Og når I da sier: Hvorfor har Herren vår Gud gjort alt dette mot oss? - da skal du si til dem: Likesom I forlot mig og tjente fremmede guder i eders land, således skal I også tjene fremmede herrer i et land som ikke er eders.
20 Forkynn dette i Jakobs hus og kunngjør det i Juda og si:
21 Hør dette, du uvettige og uforstandige folk, som har øine, men ikke ser, som har ører, men ikke hører!
22 Vil I ikke frykte mig, sier Herren, vil I ikke beve for mitt åsyn? Jeg som har satt sanden til grense for havet, til en evig demning som det ikke kan komme over, så om bølgene raser, makter de intet, og om de bruser, kan de ikke komme over den.
23 Men dette folk har et trossig og gjenstridig hjerte; de har veket fra ham og er gått bort.
24 Og de har ikke sagt i sitt hjerte: La oss frykte Herren vår Gud, som gir regn i rett tid, både høstregn og vårregn, han som holder ved lag for oss den ordning han har fastsatt for høstens uker!
25 Eders misgjerninger har gjort at alt dette er kommet i ulag for eder, og eders synder har holdt det gode borte fra eder.
26 For det finnes ugudelige blandt mitt folk; de legger sig på lur, likesom fuglefangere dukker sig ned; de setter ut snarer og fanger mennesker.
27 Som et bur er fullt av fugler, således er deres hus fulle av svik; derfor er de blitt store og rike.
28 De er blitt fete, de glinser, de strømmer over av ondt, de dømmer ikke rett i nogen sak, ikke i den farløses sak, så de fremmer den, og fattigfolk hjelper de ikke til deres rett.
29 Skulde jeg ikke straffe slikt, sier Herren, skulde min sjel ikke hevne sig på et folk som dette?
30 Forferdelige og gruelige ting skjer i landet;
31 profetene profeterer løgn, og prestene styrer efter deres råd, og mitt folk vil gjerne ha det således. Men hvad vil I gjøre når enden på dette kommer?