1 但愿我的头是水井， 我的眼是泪的泉源； 我好为我同胞（"同胞"原文作"人民的女子"）中被杀的， 昼夜哭泣。（本节在《马索拉抄本》为8:23）

2 但愿我在旷野有一个旅客住宿的地方， 好使我离开我的同胞， 可以离他们而去； 因为他们都是行奸淫的， 是行诡诈之徒。（本节在《马索拉抄本》为9:1）

3 "他们弯曲舌头， 像弯弓一样； 在这地得势的是虚谎， 不是诚实； 因为他们变本加厉地作恶， 连我也不认识。"这是耶和华的宣告。

4 "你们各人要提防自己的邻舍， 不要信靠兄弟； 因为每一个兄弟都在欺骗人， 每一个邻舍都搬弄是非。

5 他们各人都欺骗自己的邻舍， 不说诚实话。他们训练自己的舌头说谎话， 竭力作孽， 以致他们不能回转（本句按照《马索拉抄本》意思难确定； 现参照《七十士译本》翻译）。

6 欺凌加上欺凌， 诡诈加上诡诈， 他们不肯认识我。"这是耶和华的宣告。

7 因此， 万军之耶和华这样说： "看哪！ 我要熬炼他们， 试验他们； 因我子民（"我子民"原文作"我子民的女子"）的罪恶， 我还可以作什么呢？

8 他们的舌头是杀人的利箭， 嘴里说的是诡诈； 跟邻舍说话满口甜言蜜语， 心底里却设计陷害他。

9 我因这些事怎能不惩罚他们呢？像这样的国家， 我怎能不亲自报复呢？"这是耶和华的宣告。

10 我要为众山哭泣哀号， 为旷野的草场唱哀歌； 因为都已成为荒凉， 无人经过， 也听不到牲畜的叫声； 无论空中的飞鸟， 地上的走兽， 都逃走跑掉了。

11 "我要使耶路撒冷变成乱堆， 成为野狗的巢穴； 我要使犹大的城市荒凉， 无人居住。"

12 谁是智慧人可以解明这事？耶和华的口向谁说过， 以致他可以传讲这事？为什么这地被毁坏， 像旷野般荒凉， 无人经过呢？

13 耶和华说： "这是因为他们离弃了我摆在他们面前的律法， 不听从我的话， 没有遵行我的律法；

14 反而随从自己顽梗的心行事， 照他们列祖所教训的， 随从众巴力。"

15 因此， 万军之耶和华以色列的 神这样说： "看哪！ 我要使这人民吃苦堇， 喝毒水。

16 我要把他们分散在列国中， 就是他们和他们的列祖都不认识的列国； 我要使刀剑追杀他们， 直到把他们灭绝。"

17 万军之耶和华这样说： "你们要思想， 要把唱哀歌的妇女召来， 把那些擅长哀哭的妇女请来；

18 叫他们赶快为我们举哀， 使我们的眼流下眼泪， 使我们的眼皮涌出泪水。

19 因为从锡安可以听到哀声， 说： ‘我们何等衰败！ 我们多么羞耻！ 因我们丢弃了这地， 我们的家园被拆毁了。’"

20 妇女们哪！ 你们要听耶和华的话， 你们的耳朵要领受他口中的话； 要教导你们的女儿举哀， 各人要彼此学习哀歌。

21 因为死亡从窗户上来， 进入我们的堡垒； 要从街上剪除孩童， 从广场上剪除年轻人。

22 你要这样说（这是耶和华的宣告）： "人的尸体横卧着， 像田野上的粪肥， 又像遗留在收割者后面的麦穗， 无人拾取。"

23 耶和华这样说： "智慧人不可夸耀自己的智慧， 勇士不可夸耀自己的勇力， 财主不可夸耀自己的财富。

24 夸口的却要因了解我， 认识我而夸口； 认识我是耶和华， 我在地上施行慈爱、公正、公义； 因为我喜悦这些事。"这是耶和华的宣告。

25 "看哪！ 日子快到（这是耶和华的宣告）， 我必惩罚所有只在身体受过割礼， 内心却未受割礼的人，

26 就是埃及、犹大、以东、亚扪、摩押和所有剃除鬓发， 住在旷野的人； 因为列国的人都没有受过割礼， 甚至以色列全家的内心也没有受过割礼。"

1 Gid mitt hode var vann, og mitt øie en tårekilde! Da vilde jeg dag og natt gråte over de drepte blandt mitt folk.

2 Gid jeg i ørkenen hadde et herberge for veifarende! Da vilde jeg forlate mitt folk og gå bort fra dem; for de er alle sammen horkarler, en bande av troløse.

3 De spenner sin tunge som en bue til løgn, og ikke på redelig vis er de blitt sterke i landet, men fra ondt til ondt er de gått frem, og mig kjenner de ikke, sier Herren.

4 Vokt eder, hver for sin venn, og stol ikke på nogen bror! For hver bror er en listig bedrager, og hver venn går omkring og baktaler.

5 Og de bruker svik, hver mot sin venn, og sannhet taler de ikke; de har lært op sin tunge til å tale løgn, de har trettet sig ut med å gjøre urett.

6 Du bor midt i svik; i sin svik vil de ikke kjenne mig, sier Herren.

7 Derfor sier Herren, hærskarenes Gud, så: Se, jeg vil smelte dem og prøve dem; for hvorledes skulde jeg gjøre annet, sådan som mitt folks datter er?

8 Deres tunge er en drepende pil, den taler svik; med sin munn taler de vennlig med sin næste, og i sitt hjerte legger de snare for ham.

9 Skulde jeg ikke hjemsøke dem for dette? sier Herren; skulde min sjel ikke hevne sig på et folk som dette?

10 Over fjellene vil jeg opløfte gråt og klage og over ørkenens beitemarker en klagesang; for de er opbrent, så ikke nogen ferdes der, og det ikke høres lyd av fe; både himmelens fugler og dyrene har flyktet og draget bort.

11 Og jeg vil gjøre Jerusalem til grusdynger, til en bolig for sjakaler, og Judas byer vil jeg gjøre til en ørken, så ingen bor i dem.

12 Den mann som er vis, han skjønne dette, og den som Herrens munn har talt til, han forkynne det: Hvorfor er landet gått til grunne? Hvorfor er det opbrent som ørkenen, så det ikke er nogen som ferdes der?

13 Og Herren sa: Fordi de forlot min lov, som jeg la frem for dem, og ikke hørte på min røst og ikke fulgte den*, / {* loven.}

14 men fulgte sitt hårde hjerte, og fulgte Ba'alene, slik som deres fedre hadde lært dem,

15 derfor sier Herren, hærskarenes Gud, Israels Gud, så: Se, jeg gir dette folk malurt å ete og beskt vann å drikke,

16 og jeg vil sprede dem blandt hedningefolk som de ikke kjente, hverken de eller deres fedre, og jeg vil sende sverdet efter dem, til jeg får gjort ende på dem.

17 Så sier Herren, hærskarenes Gud: Gi akt og kall på klagekvinnene at de skal komme, og send bud til de kyndige kvinner at de skal komme

18 og skynde sig og opløfte en klagesang over oss, så våre øine kan rinne med gråt og våre øielokk flyte med vann!

19 For en klagerøst høres fra Sion: Hvor vi er ødelagt! Vi er blitt storlig vanæret; vi har måttet forlate landet fordi de har brutt ned våre boliger.

20 Ja, hør, I kvinner, Herrens ord, la eders øre fornemme hans munns tale, og lær eders døtre klagesang, og den ene lære den andre sørgesang!

21 For døden stiger op i våre vinduer, kommer inn i våre palasser, den vil utrydde de små barn på gatene, de unge menn på torvene.

22 Si: Så sier Herren: Menneskenes døde kropper skal ligge som gjødsel på marken og som kornbånd efter høstfolkene, og det er ingen som samler dem.

23 Så sier Herren: Den vise rose sig ikke av sin visdom, og den sterke rose sig ikke av sin styrke, den rike rose sig ikke av sin rikdom!

24 Men den som vil rose sig, han rose sig av at han er forstandig og kjenner mig, at jeg er Herren, som gjør miskunnhet, rett og rettferdighet på jorden; for i det har jeg velbehag, sier Herren.

25 Se, dager kommer, sier Herren, da jeg vil hjemsøke alle omskårne som er uomskårne.

26 Egypten og Juda og Edom og Ammons barn og Moab og alle med rundklippet hår som bor i ørkenen, vil jeg hjemsøke; for alle hedningefolkene er uomskårne, og hele Israels hus er uomskåret på hjertet.