1 耶和华对我说： "即使摩西和撒母耳站在我面前代求， 我的心也不会转向这人民。你把他们从我面前赶走， 叫他们出去！

2 如果他们问你： ‘我们要去哪里？’你就告诉他们： ‘耶和华这样说： 该死亡的， 就死亡； 该被刀剑所杀的， 就被刀剑所杀； 该遭遇饥荒的， 就遭遇饥荒； 该被掳的， 就被掳去！ ’

3 我要命定四种刑罚对付他们， 就是刀剑杀戮， 尸体被野狗拖走， 被空中的飞鸟和地上的走兽吞吃与毁灭。"这是耶和华的宣告。

4 "因犹大王希西家的儿子玛拿西在耶路撒冷的所作所为， 我必使地上万国看见他们的遭遇就惊恐。"

5 "耶路撒冷啊！ 谁会可怜你呢？谁会为你悲伤呢？谁会转身向你问安呢？

6 你离弃了我， 你转身背着我； 因此我要伸手攻击你， 毁灭你， 我不会再回心转意。"这是耶和华的宣告。

7 "我在这地的城门口， 用簸箕簸了我的子民， 使他们丧掉儿女， 使他们灭亡； 他们仍不转离自己所行的路。

8 我使他们寡妇的数目比海沙还多； 我使行毁灭的在午间临到我的子民， 打击年轻人的母亲， 使痛苦的惊恐忽然临到她们身上。

9 那生过七个子女的母亲衰竭疲弱， 几乎气绝； 还在白昼， 她的太阳已经西落， 她必惭愧蒙羞。我必使他们余剩的人在敌人面前死于刀下。"这是耶和华的宣告。

10 我母亲哪！ 我有祸了， 因为你生了我， 这个跟全地相争相斗的人。我从没有借钱给人， 也没有向人借钱， 可是人人都咒骂我。

11 耶和华说： "我必为你的好处释放你； 在遭遇祸患和灾难的时候， 我必叫你的仇敌恳求你。

12 谁可以折断铁， 就是从北方来的铁和铜呢？

13 因你在四境之内所犯的一切罪， 我必把你的财产和宝物， 白白给敌人作掠物。

14 我必使你在你不认识的地方， 服事你的仇敌（有古抄本作"我必使你的仇敌过去， 到你所不认识的地方"）； 因为我的怒火燃烧起来， 要烧灭你们。"

15 耶和华啊！ 你知道这一切； 求你记念我， 看顾我， 替我向那些逼迫我的人报复。求你忍怒， 不要取去我的性命； 要知道， 我为你的缘故受了侮辱。

16 我一得到你的话， 就把它们吃了； 你的话成了我心中的欢喜快乐； 耶和华万军的 神啊！ 因为我是称为你名下的人。

17 我没有坐在欢笑者的集会中一同欢乐； 因为你的手在我身上， 你使我满了忿怒， 我就独自静坐。

18 我的痛苦为什么长久不止呢？我的创伤为什么无法医治， 不得痊愈呢？你对我真的像叫人失望、靠不住的溪流吗？

19 因此， 耶和华这样说： "如果你回转， 我必让你回来， 你就可以侍立在我面前。如果你说宝贵的话， 不说无价值的话， 就必作我的口。他们要归向你， 你却不要归向他们。

20 我要使你成为坚固的铜墙抵挡这人民， 他们必攻击你， 却不能胜过你； 因为我与你同在， 要拯救你， 搭救你。"这是耶和华的宣告。

21 "我必搭救你脱离恶人的手， 救赎你脱离强暴人的掌握（"掌握"原文作"手掌"）。"

1 Og Herren sa til mig: Om så Moses og Samuel stod for mitt åsyn, skulde min sjel dog ikke vende sig til dette folk. Driv dem bort fra mitt åsyn, la dem fare!

2 Og når de sier til dig: Hvor skal vi gå hen? - da skal du svare dem: Så sier Herren: Den som hører døden* til, til døden, og den som hører sverdet til, til sverdet, og den som hører hungeren til, til hungeren, og den som hører fangenskapet til, til fangenskapet. / {* d.e. pesten.}

3 Og jeg vil hjemsøke dem med fire slags ting, sier Herren: sverdet til å drepe dem og hundene til å slepe dem bort og himmelens fugler og jordens dyr til å ete og ødelegge dem.

4 Og jeg vil la dem bli mishandlet av alle jordens riker for det som Judas konge Manasse, Esekias' sønn, gjorde i Jerusalem.

5 For hvem vil ynkes over dig, Jerusalem, og hvem vil ha medlidenhet med dig, og hvem vil komme til dig og spørre om det går dig vel?

6 Du har forlatt mig, sier Herren, du gikk bort fra mig; så rekker jeg da min hånd ut mot dig og ødelegger dig; jeg er trett av å ynkes.

7 Og jeg kaster dem med kasteskovl ut igjennem landets porter, jeg gjør mitt folk barnløst, jeg ødelegger det, fordi det ikke vendte om fra sine veier.

8 Deres enker blir tallrikere enn havets sand; over mødrene til deres unge menn lar jeg en ødelegger komme ved høilys dag; jeg lar angst og forferdelse falle brått over dem.

9 Selv den mor som har født syv sønner, vansmekter og utånder sin sjel; hennes sol går ned mens det ennu er dag; hun blir til spott og skam. Og resten av dem vil jeg overgi til deres fienders sverd, sier Herren.

10 Ve mig, min mor, at du fødte mig, mig som alle i landet strider og tretter med! Jeg har ikke lånt dem noget, og de har ikke lånt mig noget, og enda forbanner hver mann mig.

11 Herren sa: Visselig, jeg vil fri dig ut, så det går dig vel; visselig, jeg vil la dine fiender bønnfalle dig i ulykkens og nødens tid.

12 Kan vel jern brytes, jern fra Norden, og kobber?

13 Ditt gods og dine skatter vil jeg overgi til plyndring - uten betaling, og det for alle dine synders skyld, i hele ditt land.

14 Så vil jeg la dine fiender dra over* til et land som du ikke kjenner; for en ild er optendt i min vrede, mot eder skal den brenne. / {* med dine skatter. 5MO 32, 22.}

15 Du vet det, Herre! Kom mig i hu og se til mig og la mig få hevn over mine forfølgere! Rykk mig ikke bort i din langmodighet mot dem! Tenk på at jeg blir hånet for din skyld!

16 Jeg fant dine ord, og jeg åt dem, og dine ord var til fryd for mig og til glede for mitt hjerte; for jeg er kalt med ditt navn, Herre, hærskarenes Gud!

17 Jeg har ikke sittet i de lystiges lag og jublet; grepet av din hånd har jeg sittet ensom; for du fylte mig med harme.

18 Hvorfor er min smerte evig, og mitt sår ulægelig? Det vil ikke la sig læge. Du er jo blitt for mig som en sviktende bekk, som vann en ikke kan lite på.

19 Derfor sier Herren så: Hvis du vender om, så vil jeg la dig komme tilbake og stå for mitt åsyn, og hvis du skiller det edle ut fra det uedle, skal du være som min munn; de skal igjen vende om til dig, men du skal ikke vende om til dem.

20 Og jeg vil gjøre dig til en fast kobbermur mot dette folk; de skal stride mot dig, men ikke få overhånd over dig; for jeg er med dig og vil frelse dig og redde dig, sier Herren.

21 Jeg vil redde dig av de ondes hånd, og jeg vil løse dig ut av voldsmenns hånd.