1 耶和华有话临到耶利米， 说：
2 "你要站在耶和华的殿门口， 在那里宣告这话， 说： ‘所有进这些门来敬拜耶和华的犹大人哪！ 你们都要听耶和华的话。’"
3 万军之耶和华以色列的 神这样说： "你们要改正自己的所作所为， 我就让你们在这地方居住。
4 你们不要倚靠虚谎的话， 说： ‘这是耶和华的殿， 是耶和华的殿， 是耶和华的殿。’
5 如果你们实在改正自己的所作所为， 人与人之间认真施行公正；
6 如果你们不欺压寄居的， 不欺压孤儿寡妇， 不在这地方流无辜人的血， 也不跟从别的神， 自招祸患；
7 我就让你们在赐给你们列祖直到永远的这地方居住。
8 "可是， 你们竟然倚靠虚谎无益的话。
9 你们怎可偷盗、凶杀、奸淫、起假誓、向巴力烧香， 跟从你们素不认识的别神，
10 然后来到这称为我名下的殿， 站在我面前， 说： ‘我们安全啦！ ’你们这样就可以行这一切可憎的事吗？
11 这称为我名下的殿， 难道在你们眼中看为贼窝吗？但我都看见了。"这是耶和华的宣告。
12 "你们可以到示罗我的地方去， 就是先前我名的居所， 看看我因我子民以色列的邪恶， 对那地方所行的。
13 现在， 因你们行了这一切事， 我不断恳切告诫你们， 你们却不听； 我呼唤你们， 你们却不答话。"这是耶和华的宣告。
14 "所以我从前怎样对待示罗， 将来也怎样对待你们所倚靠的那称为我名下的殿， 以及我赐给你们和你们列祖的地方。
15 我必把你们从我面前赶出， 像我从前赶出你们的众兄弟， 以法莲所有的后裔一样。
16 "至于你， 不要为这人民祈祷， 不要为他们呼求祷告， 也不要为他们向我恳求， 因为我不会听你。
17 他们在犹大的各城中， 在耶路撒冷的街道上所行的， 你没有看见吗？
18 儿子捡柴， 父亲生火， 妇女抟面， 为天后做饼， 又向别的神浇奠祭， 惹我发怒。
19 他们害的是我吗？岂不是他们自己， 以致脸上蒙羞吗？"这是耶和华的宣告。
20 因此， 主耶和华这样说： "看哪！ 我的怒气和忿怒， 必倒在这地方， 也必倒在人口、牲畜、田野的树木和地的出产上； 怒火烧起， 不能熄灭。"
21 万军之耶和华以色列的 神这样说： "你们尽管把燔祭加在平安祭上， 自己吃祭肉吧！
22 因为我把你们列祖从埃及地领出来的那日， 燔祭和平安祭的事， 我并没有向他们提说， 也没有吩咐他们。
23 我只吩咐他们这一件事， 说： ‘你们要听从我的话， 我就作你们的 神， 你们也作我的子民； 你们要遵行我所吩咐的一切道， 好使你们蒙福。’
24 他们却没有听从， 也不留心， 反倒按着他们的计谋， 随从自己顽梗的恶心行事， 向后不向前。
25 自从你们列祖出埃及地的那日直到今日， 我差遣我的仆人众先知到你们那里去， 而且是每日不断差遣。
26 你们（"你们"原文作"他们"）却没有听从， 毫不留心， 反倒硬着颈项行恶， 比你们（"你们"原文作"他们"）的列祖还厉害。
27 "你要把这一切话告诉他们， 他们却不听从你； 你呼叫他们， 他们也不回应。
28 然而， 你要对他们说： ‘这就是不听从耶和华他们 神的话， 不受管教的国； 诚实丧尽， 并已从他们的口中断绝了。
29 "‘你要剪去头发， 并且把它拋掉， 上到光秃的高冈举哀， 因为耶和华摈斥、弃绝了他所憎恨的世代。’"
30 "因为犹大人行了我看为恶的事， 把他们可憎的偶像安放在称为我名下的殿中， 污渎了这殿。"这是耶和华的宣告。
31 "他们在欣嫩子谷中， 建造了陀斐特的邱坛， 用火焚烧自己的儿女； 这不是我吩咐的， 我也没有在心里想过。
32 因此， 看哪！ 日子快到， 人必不再称这地方为陀斐特或欣嫩子谷， 却要称它为‘杀戮谷’； 人必在陀斐特埋葬尸体， 甚至无处可容。"这是耶和华的宣告。
33 "这人民的尸体， 也必给空中的飞鸟和地上的野兽作食物， 没有人来驱赶。
34 那时， 我必在犹大的城市中和耶路撒冷的街道上， 使欢欣和快乐的声音、新郎和新妇的声音止息， 因为这地必要变为荒场。"
1 Dette er det ord som kom til Jeremias fra Herren:
2 Still dig i porten til Herrens hus og rop ut der dette ord og si: Hør Herrens ord, hele Juda, I som går inn igjennem disse porter for å tilbede Herren!
3 Så sier Herren, hærskarenes Gud, Israels Gud: Bedre eders veier og eders gjerninger! Så vil jeg la eder bo på dette sted.
4 Sett ikke eders lit til løgnaktige ord, når folk sier: Her er Herrens tempel, Herrens tempel, Herrens tempel!
5 Men dersom I bedrer eders veier og eders gjerninger, dersom I skifter rett mellem mann og mann,
6 ikke undertrykker den fremmede, den farløse og enken og ikke utøser uskyldig blod på dette sted og ikke følger andre guder til ulykke for eder selv,
7 da vil jeg la eder bo på dette sted, i det land jeg gav eders fedre, fra evighet og til evighet.
8 Se, I setter eders lit til løgnaktige ord - til ingen nytte.
9 Hvorledes? I stjeler, slår ihjel, driver hor, sverger falsk og brenner røkelse for Ba'al og følger andre guder, som I ikke kjenner,
10 og så kommer I og står frem for mitt åsyn i dette hus som er kalt med mitt navn, og sier: Vi er frelst - og så tenker I at I fremdeles kan gjøre alle disse vederstyggelige ting?
11 Er da dette hus som er kalt med mitt navn, blitt en røverhule i eders øine? Se, også jeg har sett det, sier Herren.
12 Gå til min bolig som var i Silo, der jeg i førstningen lot mitt navn bo, og se hvad jeg har gjort med det for mitt folk Israels ondskaps skyld!
13 Og nu, fordi I gjør alle disse gjerninger, sier Herren, og jeg talte til eder tidlig og sent, men I hørte ikke, og jeg kalte på eder, men I svarte ikke,
14 så vil jeg gjøre med det hus som er kalt med mitt navn, og som I setter eders lit til, og med det sted jeg gav eder og eders fedre, således som jeg har gjort med Silo,
15 og jeg vil kaste eder bort fra mitt åsyn, likesom jeg har bortkastet alle eders brødre, all Efra'ims ætt.
16 Og du, du skal ikke bede for dette folk og ikke frembære klage og bønn for det og ikke trenge inn på mig; for jeg hører dig ikke.
17 Ser du ikke hvad de gjør Judas byer og på Jerusalems gater?
18 Barna sanker ved, og fedrene tender op ild, og kvinnene elter deig for å lage kaker for himmelens dronning, og de utøser drikkoffer for andre guder, for å volde mig sorg.
19 Mon det er mig de volder sorg, sier Herren, mon ikke sig selv, så deres ansikter skal rødme av skam?
20 Derfor sier Herren, Israels Gud, så: Se, min vrede og min harme blir utøst over dette sted, over menneskene og dyrene, over markens trær og jordens frukt, og den skal brenne og ikke slukkes.
21 Så sier Herren, hærskarenes Gud, Israels Gud: Legg bare eders brennoffere til eders slaktoffere og et kjøtt!
22 For jeg har ikke talt med eders fedre og ikke gitt dem befaling på den dag jeg førte dem ut av Egyptens land, om brennoffer og slaktoffer;
23 men dette var det bud jeg gav dem: Hør på min røst! Så vil jeg være eders Gud, og I skal være mitt folk, og I skal vandre på alle de veier jeg byder eder, så det må gå eder vel.
24 Men de hørte ikke og bøide ikke sitt øre til mig, de fulgte sine egne tanker, sitt onde, hårde hjerte, og de vendte ryggen, ikke ansiktet til mig.
25 Like fra den dag eders fedre drog ut av Egyptens land, helt til denne dag sendte jeg til eder alle mine tjenere, profetene, daglig, tidlig og sent.
26 Men de hørte ikke på mig og bøide ikke sitt øre til mig; de gjorde sin nakke hård, de bar sig verre at enn sine fedre.
27 Og du skal tale til dem alle disse ord, men de skal ikke høre på dig, og du skal rope til dem, men de skal ikke svare dig.
28 Og du skal si til dem: Dette er det folk som ikke har hørt på Herrens, sin Guds røst og ikke tatt imot tukt; redeligheten er gått til grunne og er utryddet av deres munn.
29 Klipp ditt hår av* og kast det bort og stem i en klagesang på de bare hauger! For Herren har forkastet og støtt fra sig den ætt som han er vred på. / {* Jerusalem.}
30 For Judas barn har gjort det som er ondt i mine øine, sier Herren; de har satt sine vederstyggeligheter i det hus som er kalt med mitt navn, og gjort det urent.
31 Og de har bygget Tofet-haugene i Hinnoms sønns dal for å opbrenne sine sønner og sine døtre med ild, noget som jeg ikke har pålagt dem, og som ikke er opkommet i mitt hjerte.
32 Se, derfor skal dager komme, sier Herren, da en ikke mere skal si Tofet eller Hinnoms sønns dal, men Drapsdalen; og de skal begrave folk i Tofet, fordi det ellers ikke er plass.
33 Og dette folks døde kropper skal bli til føde for himmelens fugler og for jordens dyr, uten at nogen skremmer dem bort.
34 Og jeg lar fryds røst og gledes røst, brudgoms røst og bruds røst bli borte i Judas byer og Jerusalems gater, for til en ørken skal landet bli.