1 "那些残杀和赶散我牧场上的羊群的牧人， 有祸了！ "这是耶和华的宣告。
2 因此， 耶和华以色列的 神论到牧养他（"他"原文作"我"）子民的牧人这样说： "你们使我的羊群四散， 把它们赶走， 并没有看顾它们； 看哪！ 我必因你们的恶行惩罚你们。"这是耶和华的宣告。
3 "我要亲自把我羊群中余剩的， 从我把它们赶逐到的各地， 招聚出来， 领它们归回自己的羊圈， 使它们繁殖增多。
4 我要兴起牧人， 牧养它们； 它们必不再恐惧惊慌， 一个也不会失掉。"这是耶和华的宣告。
5 "看哪！ 日子快到（这是耶和华的宣告）， 我必给大卫兴起一个公义的苗裔； 他必执政为王， 行事有智慧， 在地上施行公正和公义。
6 在他执政的日子， 犹大必得救， 以色列也必安然居住。人要称他的名字为‘耶和华我们的义’。"
7 "因此， 看哪！ 日子快到（这是耶和华的宣告）， 人不再指着那领以色列人从埃及地上来的永活的耶和华起誓，
8 却要指着那领以色列家的后裔从北方之地、从他（"他"原文作"我"）把他们赶逐到的各地上来的、永活的耶和华起誓。他们就必住在自己的地方。"
9 论到那些先知， 我的心在我里面破碎， 我全身的骨头都发抖。因为耶和华的缘故， 又因为他的圣言的缘故， 我就像一个醉酒的人， 像一个被酒灌醉的人。
10 因为这地满了行淫的人； 因受咒诅， 地就悲哀， 旷野的草场都枯干了； 他们走的路是邪恶的， 他们的权力误用了。
11 "先知和祭司都不敬虔， 甚至在我殿里我也看见他们的邪恶。"这是耶和华的宣告。
12 "因此， 他们的路必像滑地； 他们必被赶逐到黑暗中， 必在那里仆倒。因为到了惩罚他们的年日， 我必使灾祸临到他们。"这是耶和华的宣告。
13 "在撒玛利亚的先知中， 我看见可厌的事： 他们竟奉巴力的名说预言， 使我的子民以色列走错了路。
14 在耶路撒冷的先知中， 我看见可怕的事。他们犯奸淫， 行事虚假， 坚固恶人的手， 以致没有人离弃恶行； 在我看来， 他们都像所多玛人， 耶路撒冷的居民也像蛾摩拉人一样。"
15 因此， 论到这些先知， 万军之耶和华这样说： "看哪！ 我必使他们吃苦堇， 喝毒水， 因为有不敬虔的风气， 从耶路撒冷的先知中散播出来， 遍及全地。"
16 万军之耶和华这样说： "不要听从这些向你们说预言的先知所说的话， 他们使你们存有虚幻的希望； 他们所讲的异象是出于自己的心思， 不是出于耶和华的口。
17 他们不断对那些藐视我的人说： ‘耶和华说： 你们必平安无事！ ’又对所有随从自己顽梗的心行事的人说： ‘灾祸必不临到你们！ ’"
18 可是他们中间有谁曾参与耶和华的议会， 看见或听见他的话呢？有谁曾留心听他的话而实在听见呢？
19 看哪！ 耶和华的旋风， 在震怒中发出， 是旋转的狂风， 必卷到恶人的头上。
20 耶和华的怒气必不转消， 直到他作成和实现他心中的计划。在末后的日子， 你们就会完全明白这事。
21 "我没有差派这些先知， 但他们自己到处跑； 我没有对他们说话， 他们竟擅自说预言。
22 如果他们曾参与我的议会， 就必向我的子民宣告我的信息， 使他们转离他们的恶道， 离开他们的恶行。
23 难道我只是近处的 神吗？不也是远处的 神吗？"这是耶和华的宣告。
24 "人怎能躲藏在隐密处， 以致我看不见他呢？（这是耶和华的宣告）。我岂不是充满天地吗？"这是耶和华的宣告。
25 "那些先知所说的话我都听见了， 他们冒我的名说虚假的预言： ‘我作了梦！ 我作了梦！ ’
26 那些先知心里存着这样的意念要到几时呢？他们说虚假的预言， 说出自己心中的诡诈；
27 他们以为借着互相传述自己的梦， 就可以使我的子民忘记我的名， 好像他们的列祖因巴力忘记了我的名一样。
28 作了梦的先知， 让他把梦述说出来； 但得了我话语的先知， 该忠实地传讲我的话。禾秆怎能和麦子相比呢？"这是耶和华的宣告。
29 "我的话不是像火， 不是像能打碎岩石的大锤吗？"这是耶和华的宣告。
30 "所以， 看哪！ 那些先知互相偷取对方的话， 当作我的话， 我要对付他们。"这是耶和华的宣告。
31 "看哪！ 那些先知用自己的舌头说： ‘这是耶和华的宣告’， 我要对付他们。"这是耶和华的宣告。
32 "看哪！ 那些借虚假的梦说预言的， 我要对付他们。"这是耶和华的宣告。"他们述说这些梦， 以虚谎和夸张的话使我的子民走错了路。我没有差派他们， 也没有吩咐他们； 他们对这人民毫无益处。"这是耶和华的宣告。
33 "如果这人民、或先知、或祭司问你说： ‘耶和华有什么默示呢？’你要回答他们： ‘你们就是重担（"你们就是重担"按照《马索拉抄本》应作： "什么默示？"现参照《七十士译本》翻译。"重担"和"默示"原文是同一个字）， 我要丢弃你们。’"这是耶和华的宣告。
34 "无论是先知、是祭司， 或是人民， 凡说‘这是耶和华的默示’的， 我都要惩罚那人和他的家。"
35 你们各人对自己的邻舍， 对自己的兄弟要这样说： "耶和华回答了什么？耶和华说了什么？"
36 你们不可再提耶和华的默示， 你们各人所说的话将成为自己的重担； 因为你们曲解永活的 神万军之耶和华我们 神的话了。
37 你们要对 神的先知（"你们要对 神的先知"或译： "耶利米啊， 你要对那些先知"）说： "耶和华回答了你什么？耶和华说了什么呢？"
38 如果你们仍说： "这是耶和华的默示"， 耶和华就必这样说： "你们既然说‘这是耶和华的默示’这句话， 而我又曾差派人去告诉你们不可再说‘这是耶和华的默示’；
39 因此， 看哪！ 我必把你们当作重担举起来（"我必把你们当作重担举起来"或译： "我必定忘记你们"）， 把你们连同我赐给你们和你们列祖的城都从我面前丢弃。
40 我必使你们蒙受永远的凌辱、永远的羞耻， 是不能忘记的。"
1 Ve de hyrder som ødelegger og adspreder den hjord jeg før, sier Herren.
2 Derfor sier Herren, Israels Gud, så om de hyrder som røkter mitt folk: I har adspredt mine får og jaget dem bort og ikke sett efter dem; se, jeg hjemsøker eder for eders onde gjerninger, sier Herren.
3 Og jeg vil selv samle resten av mine får fra alle de land jeg har drevet dem bort til, og jeg vil føre dem tilbake til deres egne beitemarker, og de skal være fruktbare og bli mange.
4 Og jeg vil sette hyrder over dem, og de skal røkte dem; og de skal ikke frykte mere og ikke forferdes, og ingen av dem skal savnes, sier Herren.
5 Se, dager kommer, sier Herren, da jeg vil la stå frem for David en rettferdig spire, og han skal regjere som konge og gå frem med visdom og gjøre rett og rettferdighet i landet.
6 I hans dager skal Juda bli frelst, og Israel bo trygt; og dette er det navn som han skal kalles med: Herren, vår rettferdighet*. / {* d.e. den ved hvem Herren skaffer oss rettferdighet. JES 45, 17. 25. SKR 14, 11.}
7 Se, derfor skal dager komme, sier Herren, da en ikke mere skal si: Så sant Herren lever, han som førte Israels barn op fra Egyptens land,
8 men: Så sant Herren lever, som førte Israels hus og ætt op og lot dem komme fra et land i nord og fra alle de land jeg hadde drevet dem bort til. Og de skal bo i sitt land.
9 Om profetene. Mitt hjerte er sønderknust i mitt indre, alle mine ben skjelver, jeg er som en drukken mann, en mann som vinen har overveldet, for Herrens skyld og for hans hellige ords skyld.
10 For landet er fullt av horkarler; for forbannelsens skyld visner landet, for dens skyld er ørkenens beitemarker avsvidd; deres* løp er ondt, og deres styrke er urett. / {* de ugudeliges.}
11 For både profet og prest er gudløse; selv i mitt hus har jeg funnet deres ondskap, sier Herren.
12 Derfor skal deres vei bli for dem som glatte steder i mørket; de skal støtes over ende og falle der; for jeg lar ulykke komme over dem i det år da de blir hjemsøkt, sier Herren.
13 Hos Samarias profeter har jeg sett dårskap; de profeterte ved Ba'al og førte mitt folk Israel vill.
14 Men hos Jerusalems profeter har jeg sett grufulle ting; de driver hor og farer med løgn og styrker de ondes hender, så ingen av dem vender om fra sin ondskap; de er alle sammen blitt for mig som Sodoma, og dets innbyggere som Gomorra.
15 Derfor sier Herren, hærskarenes Gud, så om profetene: Se, jeg gir dem malurt å ete og beskt vann å drikke; for fra Jerusalems profeter er gudløshet gått ut over hele landet.
16 Så sier Herren, hærskarenes Gud: Hør ikke på de profeters ord som profeterer for eder! De fyller eder med tomme innbilninger; de bærer frem sitt eget hjertes syner, ikke ord av Herrens munn.
17 De sier atter og atter til dem som forakter mig: Herren har sagt: I skal ha fred. Og til hver den som følger sitt hårde hjerte, sier de: Det skal ikke komme ulykke over eder.
18 For hvem av dem har stått i Herrens fortrolige råd, så han så og hørte hans ord? Hvem har gitt akt på mitt ord og hørt det?
19 Se, Herrens storm, hans vrede farer ut, en hvirvlende stormvind; den hvirvler over hodet på de ugudelige.
20 Herrens vrede skal ikke vende tilbake før han har utført og fullbyrdet sitt hjertes tanker; i de siste dager skal I forstå det helt.
21 Jeg har ikke sendt profetene, allikevel løp de; jeg har ikke talt til dem, allikevel profeterte de.
22 Og hadde de stått i mitt fortrolige råd, vilde de la mitt folk høre mine ord og føre dem tilbake fra deres onde vei og fra deres onde gjerninger.
23 Er jeg en Gud bare nær ved, sier Herren, og ikke en Gud langt borte?
24 Eller kan nogen skjule sig på lønnlige steder så jeg ikke kan se ham? sier Herren. Opfyller jeg ikke himmelen og jorden? sier Herren.
25 Jeg har hørt hvad de profeter har sagt som profeterer løgn i mitt navn og sier: Jeg har drømt, jeg har drømt.
26 Hvor lenge skal dette vare? Har de i sinne de profeter som profeterer løgn, og som bærer frem sitt eget hjertes svik -
27 tenker de på å få mitt folk til å glemme mitt navn ved sine drømmer som de forteller hverandre, likesom deres fedre glemte mitt navn for Ba'als skyld?
28 Den profet som har en drøm, han får fortelle en drøm, og den som har mitt ord, han skal tale mitt ord i sannhet! Hvad har halmen å gjøre med kornet? sier Herren.
29 Er ikke mitt ord som en ild, sier Herren, og lik en hammer som knuser berg?
30 Se, derfor, sier Herren, kommer jeg over de profeter som stjeler mine ord fra hverandre.
31 Se, jeg kommer over de profeter som bruker sin tunge og sier: Så sier Herren.
32 Se, jeg kommer over dem som bærer frem løgnaktige drømmer, sier Herren, og som forteller dem og fører mitt folk vill ved sine løgner og ved sitt skryt; jeg har ikke sendt dem og ikke gitt dem befaling, og noget gagn gjør de ikke dette folk, sier Herren.
33 Og når dette folk eller en profet eller en prest spør dig: Hvad er Herrens byrde? - da skal du si dem hvad byrden er: [I er byrden] og jeg vil kaste eder bort, sier Herren*. / {* Det hebraiske ord "massa" betyr både en byrde og et utsagn. De spørrende kaller Herrens utsagn ved Jeremias en byrde. Profeten skal da svare dem at de selv er Herren en byrde som han vil kaste fra sig.}
34 Og den profet og den prest og den av folket som sier: Herrens byrde, den mann og hans hus vil jeg hjemsøke.
35 Således skal I si hver til sin næste og hver til sin bror: Hvad har Herren svart? Hvad har Herren talt?
36 Men "Herrens byrde" skal I ikke nevne mere; for hver manns eget ord skal være hans byrde, fordi I har forvendt den levende Guds, Herrens, hærskarenes Guds, vår Guds ord.
37 Således skal du si til profeten: Hvad har Herren svart dig? Hvad har Herren talt?
38 Men dersom I sier "Herrens byrde", da sier Herren så: Fordi I sier dette ord, "Herrens byrde", enda jeg sendte eder bud og sa: I skal ikke si "Herrens byrde",
39 se, derfor vil jeg aldeles glemme eder og kaste eder og den by jeg gav eder og eders fedre, bort fra mitt åsyn,
40 og jeg vil legge på eder en evig skam og en evig vanære, som aldri skal glemmes.