1 Waarom woel die nasies en bedink die volke nietige dinge?2 Die konings van die aarde staan gereed, en die vorste hou saam raad teen die HERE en teen sy Gesalfde en sê:3 Laat ons hulle bande stukkend ruk en hulle toue van ons afwerp!4 Hy wat in die hemel woon, lag; die Here spot met hulle.5 Dan sal Hy hulle aanspreek in sy toorn, en in sy grimmigheid sal Hy hulle verskrik:6 Ek tog het my Koning gesalf oor Sion, my heilige berg.7 Ek wil vertel van die besluit: Die HERE het aan My gesê: U is my Seun, vandag het Ek self U gegenereer.8 Eis van My, en Ek wil nasies gee as u erfdeel en die eindes van die aarde as u besitting.9 U sal hulle verpletter met 'n ysterstaf, U sal hulle stukkend slaan soos 'n erdepot.10 Wees dan nou verstandig, o konings; laat julle waarsku, o regters van die aarde!11 Dien die HERE met vrees, en juig met bewing.12 Kus die Seun, dat Hy nie toornig word en julle op die weg vergaan nie; want gou kan sy toorn ontvlam. Welgeluksalig is almal wat by Hom skuil!

1 Hvorfor larmer hedningene og grunder folkene på det som fåfengt er?2 Jordens konger reiser sig, og fyrstene rådslår sammen mot Herren og mot hans salvede:3 La oss sprenge deres bånd og kaste deres rep av oss!4 Han som troner i himmelen, ler, Herren spotter dem.5 Så taler han til dem i sin vrede, og i sin harme forferder han dem:6 Og jeg har dog innsatt min konge på Sion, mitt hellige berg!7 Jeg vil kunngjøre hvad fastsatt er: Herren sa til mig: Du er min sønn, jeg har født dig idag.8 Begjær av mig! Så vil jeg gi dig hedningene til arv og jordens ender til eie.9 Du skal knuse dem med jernstav; som en pottemakers kar skal du sønderslå dem.10 Og nu, I konger, gå viselig frem! La eder advare, I dommere på jorden!11 Tjen Herren med frykt og juble med beven!12 Kyss* Sønnen, forat han ikke skal bli vred, og I gå til grunne på veien! For snart kunde hans vrede optendes. Salige er alle de som tar sin tilflukt til ham**. / {* d.e. hyld, 1SA 10, 1.} / {** SLM 34, 9; 84, 13.}