1 Vir die musiekleier; op die wysie van: "Lelies." 'n Psalm van Dawid.
2 Verlos my, o God, want die waters het tot by die siel gekom.
3 Ek sink in grondelose modder waar geen staanplek is nie; ek het in waterdieptes gekom, en die stroom loop oor my.
4 Ek is moeg van my geroep, my keel brand, my oë versmag terwyl ek wag op my God.
5 Die wat my sonder oorsaak haat, is meer as die hare van my hoof; die wat klaar staan om my te vernietig, wat sonder grond my vyande is, is magtig; wat ek nie geroof het nie, moet ek dan teruggee.
6 o God, U weet van my dwaasheid, en my skuldige dade is vir U nie verborge nie.
7 Laat die wat u verwag, deur my nie beskaamd staan nie, o Here, HERE van die leërskare! Laat die wat U soek, deur my nie in die skande kom nie, o God van Israel!
8 Want om U ontwil dra ek smaad, bedek skande my aangesig.
9 Vreemd het ek vir my broers geword en 'n onbekende vir die seuns van my moeder.
10 Want die ywer vir u huis het my verteer, en die smaadhede van die wat U smaad, het op my geval.
11 Wat my aangaan, my siel het geween met vas; maar dit het smaadhede vir my geword.
12 Ek het ook 'n rougewaad my kleding gemaak en vir hulle 'n spreekwoord geword.
13 Die wat in die poort sit, praat van my -- ook die spotlied van die wat sterk drank drink.
14 Maar ek -- my gebed is tot U, o HERE: in die tyd van genade, o God, verhoor my deur die grootheid van u goedertierenheid, deur die trou van u heil!
15 Red my uit die modder en laat my nie sink nie; laat my gered word van my haters en uit waterdieptes.
16 Laat die waterstroom nie oor my loop en die diepte my nie verslind nie, en laat die put sy mond bo my nie toesluit nie!
17 Verhoor my, o HERE, want u goedertierenheid is goed; wend U tot my na die grootheid van u barmhartighede.
18 En verberg u aangesig nie vir u kneg nie; want ek is benoud. Verhoor my dan gou!
19 Kom nader na my siel, verlos dit; bevry my om my vyande ontwil.
20 U ken my smaad en my beskaming en my skande; al my teëstanders is voor U.
21 Die smaad breek my hart, en ek is verswak; ja, ek het gewag op medelyde, maar verniet; en op vertroosters, maar het hulle nie gevind nie.
22 En hulle het aan my gal gegee as my spys, en vir my dors het hulle my asyn laat drink.
23 Laat hul tafel voor hulle 'n vangnet wees en vir hulle wat sorgeloos is, 'n strik.
24 Laat hulle oë duister word, sodat hulle nie sien nie; en maak dat hulle heupe altyddeur wankel.
25 Stort oor hulle u grimmigheid uit, en laat u toorngloed hulle inhaal.
26 Laat hulle laer woes word, laat in hulle tente geen bewoner wees nie.
27 Want hulle vervolg hom wat deur U swaar getref is, en vertel van die smart van u gewondes.
28 Voeg skuld by hulle skuld, en laat hulle nie in u geregtigheid kom nie.
29 Laat hulle uitgedelg word uit die boek van die lewe en nie saam met die regverdiges opgeskrywe word nie.
30 Maar ek is ellendig en in pyn: laat u hulp, o God, my beskerm!
31 Ek wil die Naam van God prys met 'n lied en Hom groot maak met danksegging;
32 en dit sal die HERE welgevalliger wees as beeste, as stiere wat horings en gesplitste kloue het.
33 As die ootmoediges dit sien, sal hulle bly wees; julle wat na God soek, laat julle hart lewe!
34 Want die HERE luister na die behoeftiges en verag sy gevangenes nie.
35 Laat hemel en aarde Hom prys, die see en alles wat daarin roer.
36 Want God sal Sion verlos en die stede van Juda bou; en daar sal hulle woon en dit besit. [ (Psalms 69:37) En die nageslag van sy knegte sal dit beërwe, en die liefhebbers van sy Naam sal daarin woon. ]
1 Til sangmesteren; efter "Liljer"*; av David. / {* SLM 45, 1.}
2 Frels mig, Gud, for vannene er kommet inntil sjelen.
3 Jeg er sunket ned i bunnløst dynd, hvor der intet fotfeste er; jeg er kommet i dype vann, og strømmen slår over mig.
4 Jeg har ropt mig trett, min strupe brenner; mine øine er borttæret idet jeg venter på min Gud.
5 Flere enn hårene på mitt hode er de som hater mig uten årsak; tallrike er de som vil forderve mig, mine fiender uten grunn; det jeg ikke har røvet, skal jeg nu gi tilbake.
6 Gud, du kjenner min dårskap, og all min syndeskyld er ikke skjult for dig.
7 La dem ikke bli til skamme ved mig, de som bier efter dig, Herre, Herre, hærskarenes Gud! La dem ikke bli til spott ved mig, de som søker dig, Israels Gud!
8 For for din skyld bærer jeg vanære, dekker skam mitt åsyn.
9 Jeg er blitt fremmed for mine brødre og en utlending for min mors barn.
10 For nidkjærhet for ditt hus har fortært mig, og deres hån som håner dig, er falt på mig.
11 Og min sjel gråt mens jeg fastet, og det blev mig til spott.
12 Og jeg gjorde sekk til mitt klædebon, og jeg blev dem til et ordsprog.
13 De som sitter i porten, snakker om mig, og de som drikker sterk drikk, synger om mig.
14 Men jeg kommer med min bønn til dig, Herre, i nådens tid, Gud, for din megen miskunnhet; svar mig med din frelsende trofasthet!
15 Redd mig ut av dyndet og la mig ikke synke! La mig bli reddet fra dem som hater mig, og fra de dype vann!
16 La ikke vannstrømmen slå over mig og ikke dypet sluke mig, og la ikke brønnen lukke sitt gap over mig!
17 Svar mig, Herre, for din miskunnhet er god; vend dig til mig efter din store barmhjertighet!
18 Og skjul ikke ditt åsyn for din tjener, for jeg er i nød; skynd dig å svare mig!
19 Kom nær til min sjel, forløs den, frels mig for mine fienders skyld!
20 Du kjenner min spott og min skam og min vanære; alle mine motstandere er for ditt åsyn.
21 Spott har brutt mitt hjerte, så jeg er syk, og jeg ventet på medynk, men der var ingen, på trøstere, men jeg fant ikke nogen.
22 De gav mig galle å ete, og for min tørst gav de mig eddik å drikke.
23 La deres bord bli til en strikke for deres åsyn og til en snare for dem når de er trygge!
24 La deres øine formørkes, så de ikke ser, og la deres lender alltid vakle!
25 Utøs din harme over dem, og la din brennende vrede nå dem!
26 Deres bolig bli øde, ei være der nogen som bor i deres telt!
27 For den du har slått, forfølger de, og de forteller om deres smerte som du har stunget.
28 La dem legge skyld til sin skyld, og la dem ikke komme til din rettferdighet!
29 La dem bli utslettet av de levendes bok, og la dem ikke bli innskrevet med de rettferdige!
30 Men jeg er elendig og full av pine; la din frelse, Gud, føre mig i sikkerhet!
31 Jeg vil love Guds navn med sang og ophøie ham med lovprisning,
32 og det skal behage Herren bedre enn en ung okse med horn og klover.
33 Når saktmodige ser det, skal de glede sig; I som søker Gud, eders hjerte leve!
34 For Herren hører på de fattige, og sine fanger forakter han ikke.
35 Himmel og jord skal love ham, havet og alt det som rører sig i det.
36 For Gud skal frelse Sion og bygge byene i Juda, og de* skal bo der og eie dem, / {* de sanne israelitter.}
37 og hans tjeneres avkom skal arve dem, og de som elsker hans navn, skal bo i dem.