1 Cantique de Mahaloth. J'ai invoqué l'Eternel en ma grande détresse, et il m'a exaucé.2 Eternel, délivre mon âme des fausses lèvres, et de la langue trompeuse.3 Que te donnera, et te profitera la langue trompeuse?4 Ce sont des flèches aiguës tirées par un homme puissant, et des charbons de genèvre.5 Hélas! Que je suis misérable de séjourner en Mésech, et de demeurer aux tentes de Kédar!6 Que mon âme ait tant demeuré avec celui qui hait la paix!7 Je [ne cherche que] la paix, mais lorsque j'en parle, les voilà à la guerre.

1 En sang ved festreisene. Til Herren ropte jeg i min nød, og han svarte mig.2 Herre, fri min sjel fra en løgnaktig lebe, fra en falsk tunge!3 Hvad vil han gi dig, og hvad mere vil han gi dig, du falske tunge?4 Voldsmannens skarpe piler og glør av gyvelbusken*. / {* d.e. fordervende og smertefulle straffer.}5 Ve mig, at jeg lever som fremmed iblandt Mesek, at jeg bor ved Kedars telt*! / {* d.e. iblandt mennesker som ligner de stridslystne og rovgjerrige folkeslag Mesek og Kedar.}6 Lenge nok har min sjel bodd hos dem som hater fred.7 Jeg er bare fred, men når jeg taler, er de ferdige til krig.