1 Ein Wallfahrtslied. Ich rief zum HERRN in meiner Not, und er erhörte mich.

2 HERR, rette meine Seele von den Lügenmäulern, von den falschen Zungen!

3 Was kann dir anhaben und was noch weiter tun die falsche Zunge?

4 Sie ist wie scharfe Pfeile eines Starken aus glühendem Ginsterholz.

5 Wehe mir, daß ich in der Fremde zu Mesech weilen, daß ich bei den Zelten Kedars wohnen muß!

6 Lange genug hat meine Seele bei denen gewohnt, die den Frieden hassen!

7 Ich bin für den Frieden; doch wenn ich rede, so sind sie für den Krieg.

1 En sang ved festreisene. Til Herren ropte jeg i min nød, og han svarte mig.

2 Herre, fri min sjel fra en løgnaktig lebe, fra en falsk tunge!

3 Hvad vil han gi dig, og hvad mere vil han gi dig, du falske tunge?

4 Voldsmannens skarpe piler og glør av gyvelbusken*. / {* d.e. fordervende og smertefulle straffer.}

5 Ve mig, at jeg lever som fremmed iblandt Mesek, at jeg bor ved Kedars telt*! / {* d.e. iblandt mennesker som ligner de stridslystne og rovgjerrige folkeslag Mesek og Kedar.}

6 Lenge nok har min sjel bodd hos dem som hater fred.

7 Jeg er bare fred, men når jeg taler, er de ferdige til krig.