1 后来， 摩押人、亚扪人和一些米乌尼人， 一同来攻击约沙法。
2 有人来向约沙法报告说： "从海的对岸， 就是从以东， 有大军前来攻击你； 现在他们在哈洗逊．他玛。"哈洗逊．他玛就是隐．基底。
3 于是约沙法害怕起来， 定意要寻求耶和华， 就在犹大全地宣告禁食。
4 于是犹大人集合起来， 寻求耶和华的帮助； 犹大各城中都有人出来寻求耶和华。
5 约沙法就在犹大和耶路撒冷的会众中， 站在耶和华殿的新院子前面，
6 说： "耶和华我们列祖的 神啊， 你不是天上的 神吗？你不是统治万国的吗？你手中有大能大力， 没有人能抵挡你。
7 我们的 神啊， 你不是曾经把这地的居民从你的子民以色列人面前赶走， 把这地赐给你的朋友亚伯拉罕的后裔永远作产业吗？
8 他们住在那地， 又在那里为你的名建造了一座圣所， 说：
9 ‘如果有灾祸临到我们， 无论是刀剑、刑罚、瘟疫、饥荒， 我们在急难的时候， 站在这殿和你的面前， 向你呼求， 你必垂听和施行拯救， 因为你的名是在这殿内。’
10 现在这里有亚扪人、摩押人和西珥山的人， 从前以色列人从埃及地出来的时候， 你不许以色列人侵犯他们。那时， 以色列人就离开了他们， 不除灭他们。
11 现在你看， 他们怎样报复我们； 他们要来把我们从你赐给我们承受作产业的地赶出去。
12 我们的 神啊， 你不惩罚他们吗？因为我们没有力量抵挡这来攻打我们的大军； 我们也不知道该作什么； 我们的眼睛只有仰望你。"
13 那时全犹大的人， 连他们的婴孩、妻子和儿女， 都站在耶和华面前。
14 当时， 耶和华的灵在会众中临到利未人亚萨的后裔， 玛探雅的玄孙、耶利的曾孙、比拿雅的孙子、撒迦利亚的儿子雅哈悉；
15 他就说： "全犹大的人、耶路撒冷的居民和约沙法王啊， 你们要留意！ 耶和华这样对你们说： ‘你们不要因这大军惧怕和惊慌， 因为战争的胜负不是在于你们， 而是在于 神。
16 明天你们要下去攻击他们， 他们会从洗斯的斜坡上来， 你们必在耶鲁伊勒旷野东面的谷口遇见他们。
17 犹大人和耶路撒冷人哪， 这次你们不必出战， 只要稳守阵地， 站立不动， 看耶和华为你们施行的拯救。’你们不要惧怕， 也不要惊慌； 明天要出去攻击他们， 耶和华必和你们同在。"
18 于是约沙法面伏于地， 全犹大的人和耶路撒冷的居民都俯伏在耶和华面前， 敬拜耶和华。
19 哥辖子孙中和可拉子孙中的利未人， 都站起来高声赞美耶和华以色列的 神。
20 第二天早晨， 众人清早起来， 出发到提哥亚的旷野去； 他们正出去的时候， 约沙法站起来， 说： "犹大人和耶路撒冷的居民哪， 你们要听我的话； 信靠耶和华你们的 神， 你们就必坚立； 信靠他的先知， 你们就必亨通。"
21 约沙法和人民商议好了， 就指派向耶和华歌唱的人， 使他们身穿圣洁的服饰， 走在军队的前面， 赞美耶和华， 说： "你们要称颂耶和华， 因他的慈爱永远长存。"
22 他们正在欢呼赞美的时候， 耶和华就派出伏兵， 击杀那前来攻打犹大人的亚扪人、摩押人和西珥山的人， 他们就被击溃了。
23 原来亚扪人和摩押人起来攻击住西珥山的人， 把他们杀尽灭绝； 他们灭尽了住西珥山的人以后， 竟又自相残杀。
24 犹大人来到旷野的瞭望楼， 向那大军观望， 只见伏尸遍地， 没有一个逃脱的。
25 约沙法和他的人民就来掠夺敌人的财物， 在尸首中见许多财物、衣服和珍宝。他们剥脱下来的， 多得不能携带； 因为掠物甚多， 所以掠夺了三天。
26 第四日， 他们聚集在比拉迦谷， 在那里称颂耶和华， 因此那地方名叫比拉迦谷， 直到今日。
27 事后， 犹大和耶路撒冷所有的人， 在约沙法率领下， 都欢欢喜喜回耶路撒冷去了， 耶和华使他们因胜过仇敌欢喜快乐。
28 他们拿着琴瑟和号筒来到耶路撒冷， 进了耶和华的殿。
29 世上列国一听见耶和华战败了以色列的仇敌， 就都惧怕 神。
30 这样， 约沙法的国得享太平， 因为他的 神使他四境安宁。
31 约沙法登基统治犹大的时候， 是三十五岁； 他在耶路撒冷作王共二十五年。他的母亲名叫阿苏巴， 是示利希的女儿。
32 约沙法遵行他父亲亚撒的道路， 总不偏离， 行耶和华看为正的事。
33 只是邱坛还没有除掉， 人民仍然没有定意归向他们列祖的 神。
34 约沙法其余的事迹， 一生的始末， 都记在哈拿尼的儿子耶户的言行录上； 这言行录又收录在以色列诸王记上。
35 后来， 犹大王约沙法和作恶多端的以色列王亚哈谢结盟。
36 约沙法和他合伙建造船只， 开往他施去； 他们是在以旬．迦别建造船只。
37 那时， 玛利沙人多大瓦的儿子以利以谢说预言攻击约沙法， 说： "因为你和亚哈谢结盟， 耶和华必破坏你建造的船只。"后来那些船只果然受到破坏， 不能开往他施去。
1 Nogen tid efter hendte det at Moabs barn og Ammons barn og sammen med dem en del av me'unittene gjorde et krigstog mot Josafat.
2 Folk kom med tidende derom til Josafat og sa: Det kommer en stor hær imot dig fra hin side havet*, fra Syria; de er allerede i Haseson-Tamar, det er En-Gedi. / {* d.e. det Døde Hav.}
3 Da blev Josafat redd, og han v endte sig i bønn til Herren og lot utrope en faste over hele Juda.
4 Og Juda samlet sig for å søke hjelp hos Herren; ja, fra alle Judas byer kom de for å søke Herren.
5 Da stod Josafat frem blandt dem som var kommet sammen fra Juda og Jerusalem, i Herrens hus foran den nye forgård
6 og sa: Herre, våre fedres Gud! Er det ikke du som er Gud i himmelen? Du råder over alle folkenes riker; i din hånd er kraft og velde, og det er ingen som kan holde stand mot dig.
7 Har ikke du, vår Gud, drevet dette lands innbyggere ut for ditt folk Israel og gitt det til din venn Abrahams efterkommere for alle tider?
8 De bosatte sig der og bygget dig der en helligdom for ditt navn og sa:
9 Om nogen ulykke kommer over oss, sverd, straffedom, pest eller hungersnød, så vil vi stille oss foran dette hus og for ditt åsyn, for ditt navn bor i dette hus, og vi vil rope til dig i vår trengsel, og du vil høre og frelse.
10 Se nu hvorledes Ammons barn og Moab og folket fra Se'ir-fjellet - disse folk som du ikke gav Israel lov til å trenge inn iblandt da de kom fra Egyptens land, så de bøide av og drog bort fra dem og ikke ødela dem -
11 se hvorledes de lønner oss! Nu kommer de og vil drive oss ut av din eiendom, som du har gitt oss i eie.
12 Vår Gud! Vil du ikke holde dom over dem? For vi har ikke kraft nok til å motstå denne store hær som kommer imot oss, og vi vet ikke hvad vi skal gjøre; men til dig er våre øine vendt.
13 Og hele Juda stod der for Herrens åsyn, endog deres små barn, deres hustruer og deres sønner.
14 Da kom Herrens Ånd midt i forsamlingen over levitten Jahasiel, sønn av Sakarja, sønn av Benaja, sønn av Je'iel, sønn av Mattanja, en av Asafs sønner,
15 Og han sa: Hør efter, hele Juda og I Jerusalems innbyggere og du kong Josafat! Så sier Herren til eder: Frykt ikke og reddes ikke for denne store hær! For dette er ikke eders krig, men Guds.
16 Dra ned mot dem imorgen! Da drar de opefter Hassis-bakken, Og I kommer til å møte dem ved enden av dalen midt imot Jeruelørkenen.
17 Men det er ikke I som skal stride her; I skal bare stille eder op og stå og se på hvorledes Herren frelser eder, I fra Juda og Jerusalem! Frykt ikke og reddes ikke! Dra ut imot dem imorgen, og Herren skal være med eder.
18 Da bøide Josafat sig med ansiktet til jorden, og hele Juda og alle Jerusalems innbyggere falt ned for Herrens åsyn og tilbad Herren.
19 Og de levitter som hørte til kahatittenes og korahittenes barn, reiste sig og lovet Herren, Israels Gud, med høi og lydelig røst.
20 Morgenen efter tok de tidlig ut og drog avsted til Tekoa-ørkenen; og med det samme de drog ut, stod Josafat frem og sa: Hør på mig, Juda og I Jerusalems innbyggere! Tro på Herren eders Gud, så skal I holde stand! Tro på hans profeter, så skal I ha lykke med eder!
21 Og han rådførte sig med folket og stilte op sangere som skulde love Herren i hellig skrud mens de drog ut foran den væbnede hær, og si: Lov Herren, for hans miskunnhet varer evindelig!
22 Og straks de begynte med sine fryderop og lovsanger, lot Herren en flokk bakfra komme over Ammons barn, Moab og folket fra Se'ir-fjellet, som var kommet mot Juda, og de blev slått.
23 Og Ammons barn og Moab vendte sig mot folket fra Se'ir-fjellet og hugg dem ned og ødela dem; og da de hadde gjort ende på folket fra Se'ir, hjalp de hverandre med innbyrdes ødeleggelse.
24 Da Juda kom op på høiden hvorfra en kunde se ut over ørkenen, og så sig om efter hæren, fikk de se dem ligge døde på jorden, og ingen var sloppet unda.
25 Josafat og hans folk drog dit for å plyndre, og de fant der både gods og døde kropper og kostbare ting i mengde, og det hærfang de tok, var så stort at de ikke kunde bære det; i tre dager holdt de på med å plyndre, så meget hærfang var det.
26 Den fjerde dag samlet de sig i Lovprisnings-dalen. Der lovet de Herren; derfor heter dette sted Lovprisnings-dalen den dag idag.
27 Så vendte alle Judas og Jerusalems menn om med Josafat foran og drog glade tilbake til Jerusalem; for Herren hadde unt dem den glede å vinne over sine fiender.
28 De drog inn i Jerusalem til Herrens hus med harper og citarer og trompeter.
29 Og frykt for Gud kom over alle riker rundt i landene, da de hørte at Herren hadde stridt mot Israels fiender.
30 Og Josafats rike hadde nu fred, fordi hans Gud lot ham få ro på alle kanter.
31 Således regjerte Josafat over Juda. Han var fem og tretti år gammel da han blev konge, og regjerte fem og tyve år i Jerusalem. Hans mor hette Asuba og var datter av Silhi.
32 Han vandret på sin far Asas vei og vek ikke fra den, men gjorde hvad rett var i Herrens øine.
33 Dog blev offerhaugene ikke nedlagt, og folket hadde ennu ikke vendt sitt hjerte til sine fedres Gud.
34 Hvad som ellers er å fortelle om Josafat, både i hans første og i hans senere dager, det er opskrevet i Jehus, Hananis sønns krønike, som er optatt i boken om Israels konger.
35 Siden inngikk Josafat, Judas konge, en overenskomst med Akasja, Israels konge, han som bar sig så ugudelig at.
36 Han kom overens med ham om å bygge skiber som skulde gå til Tarsis; og de bygget skiber i Esjon-Geber.
37 Da spådde Elieser, Dodavas sønn, fra Maresa, mot Josafat og sa: Fordi du har inngått forbund med Akasja, skal Herren la ditt foretagende bli til intet. Og nogen av skibene forliste, så de ikke kunde gå til Tarsis.