1 Vir die musiekleier. Van Dawid. 'n Psalm. o God van my lof, moenie swyg nie!
2 Want hulle het die mond van die goddelose en die mond van bedrog teen my oopgemaak; hulle het met my gespreek met 'n leuenagtige tong,
3 en my met woorde van haat omring; ja, hulle het my sonder oorsaak beveg.
4 Vir my liefde behandel hulle my vyandig, terwyl ek tog gedurig bid.
5 En hulle het my kwaad vir goed opgelê en haat vir my liefde.
6 Stel 'n goddelose oor hom en laat 'n teëstander staan aan sy regterhand.
7 As hy geoordeel word, laat hom as skuldige uitgaan, en laat sy gebed sonde word.
8 Laat sy dae min wees; laat 'n ander sy amp neem.
9 Laat sy kinders wese word en sy vrou 'n weduwee;
10 en laat sy kinders oral rondswerwe en bedel en brood soek, weg van hulle puinhope af.
11 Laat die skuldeiser alles neem wat hy het, en laat vreemdes sy goed buitmaak.
12 Laat hom niemand hê wie se guns bestendig is, en laat niemand hom oor sy wese ontferm nie.
13 Laat sy nakomelinge uitgeroei word; laat hulle naam uitgedelg word in die volgende geslag.
14 Laat die HERE gedagtig wees aan die ongeregtigheid van sy vaders, en laat die sonde van sy moeder nie uitgedelg word nie.
15 Laat die altyddeur voor die HERE wees, dat Hy hulle gedagtenis van die aarde af kan uitroei;
16 omdat hy nie daaraan gedink het om guns te bewys nie, maar die ellendige en behoeftige man vervolg het en die moedelose van hart, om hom dood te maak.
17 Ja, hy het die vloek liefgehad en -- dit het oor hom gekom; en hy het geen welbehae gehad in die seën nie en -- dit het ver van hom af gebly.
18 Hy het die vloek aangetrek soos 'n kleed en -- dit het soos water in sy binneste gekom en soos olie in sy gebeente.
19 Laat dit vir hom wees soos 'n kleed waarin hy hom toedraai, en 'n gordel wat hy altyddeur ombind.
20 Laat dit die loon van my teëstanders wees vanweë die HERE, en van hulle wat kwaad spreek teen my.
21 Maar U, o HERE Here, maak dit goed met my om u Naam ontwil; omdat u goedertierenheid goed is, red my.
22 Want ek is ellendig en behoeftig, en my hart is deurwond in my binneste.
23 Ek gaan heen soos 'n skaduwee as dit lank word; ek is afgeskud soos 'n sprinkaan.
24 My knieë knik van vas, en my vlees het maer geword, sonder vet.
25 En ,k het vir hulle 'n smaad geword; as hulle my sien, skud hulle hul hoof.
26 Help my, HERE my God! Verlos my na u goedertierenheid,
27 sodat hulle kan weet dat dit u hand is: U, o HERE, het dit gedoen.
28 Laat hulle vloek, maar U, seën U. Hulle het opgestaan en beskaamd geword, maar u kneg is bly.
29 Laat my teëstanders beklee word met smaad en hulle toedraai in hul skande soos in 'n mantel.
30 Ek sal die HERE hardop loof met my mond, en onder baie sal ek Hom prys;
31 want Hy staan aan die regterhand van die behoeftige om hom te verlos van die wat hom veroordeel.
1 Hold not thy peace, O God of my praise;
2 For the mouth of the wicked and the mouth of deceit have they opened against me:
They have spoken unto me with a lying tongue.
3 They have compassed me about also with words of hatred,
And fought against me without a cause.
4 For my love they are my adversaries:
But I give myself unto prayer.
5 And they have rewarded me evil for good,
And hatred for my love.
6 Set thou a wicked man over him;
And let an adversary stand at his right hand.
7 When he is judged, let him come forth guilty;
And let his prayer be turned into sin.
8 Let his days be few;
And let another take his office.
9 Let his children be fatherless,
And his wife a widow.
10 Let his children be vagabonds, and beg;
And let them seek their bread out of their desolate places.
11 Let the extortioner catch all that he hath;
And let strangers make spoil of his labor.
12 Let there be none to extend kindness unto him;
Neither let there be any to have pity on his fatherless children.
13 Let his posterity be cut off;
In the generation following let their name be blotted out.
14 Let the iniquity of his fathers be remembered with Jehovah;
And let not the sin of his mother be blotted out.
15 Let them be before Jehovah continually,
That he may cut off the memory of them from the earth;
16 Because he remembered not to show kindness,
But persecuted the poor and needy man,
And the broken in heart, to slay them.
17 Yea, he loved cursing, and it came unto him;
And he delighted not in blessing, and it was far from him.
18 He clothed himself also with cursing as with his garment,
And it came into his inward parts like water,
And like oil into his bones.
19 Let it be unto him as the raiment wherewith he covereth himself,
And for the girdle wherewith he is girded continually.
20 This is the reward of mine adversaries from Jehovah,
And of them that speak evil against my soul.
21 But deal thou with me, O Jehovah the Lord, for thy name’s sake:
Because thy lovingkindness is good, deliver thou me;
22 For I am poor and needy,
And my heart is wounded within me.
23 I am gone like the shadow when it declineth:
I am tossed up and down as the locust.
24 My knees are weak through fasting;
And my flesh faileth of fatness.
25 I am become also a reproach unto them:
When they see me, they shake their head.
26 Help me, O Jehovah my God;
Oh save me according to thy lovingkindness:
27 That they may know that this is thy hand;
That thou, Jehovah, hast done it.
28 Let them curse, but bless thou:
When they arise, they shall be put to shame,
But thy servant shall rejoice.
29 Let mine adversaries be clothed with dishonor,
And let them cover themselves with their own shame as with a robe.
30 I will give great thanks unto Jehovah with my mouth;
Yea, I will praise him among the multitude.
31 For he will stand at the right hand of the needy,
To save him from them that judge his soul.