1 约伯继续他的讲论， 说：

2 "永活的 神夺去我的公理， 全能者使我心中痛苦。

3 只要我的生命还在我里面， 神赐我的气息还在我鼻孔里，

4 我的嘴唇决不说不义之言， 我的舌头也不讲诡诈之语。

5 我绝对不以你们为是， 我到死也不放弃我的纯全；

6 我坚守我的义决不放松， 我一生的日子我的心必不责备我。

7 愿我的敌人如恶人一般， 愿那起来攻击我的像不义的人一样。

8 不敬虔的人被剪除， 神夺去他性命的时候还有什么指望呢？

9 患难临到他身上的时候， 神会垂听他的哀求吗？

10 他以全能者为乐， 时时求告 神吗？

11 我借 神的能力教导你们， 我不向你们隐瞒全能者的事。

12 你们都亲自见过， 你们为什么成了这么虚妄呢？

13 这是恶人从 神所得的分， 强暴的人从全能者所得的业。

14 即使他的儿女增多， 还是被刀剑所杀， 他的子孙也必永不得饱食；

15 他的遗族在死人中埋葬， 他的寡妇也都不哀哭。

16 他虽然堆积银子如尘沙， 预备衣服如泥土，

17 他尽管预备， 义人却要穿上； 他的银子， 无辜的人也要瓜分。

18 他建造房屋如蜘蛛结网， 又如守望者所搭的棚。

19 他虽然躺下的时候富有， 却不再这样； 他一张开双眼， 财富就不在了。

20 惊恐必如众水追上他， 暴风在夜间把他刮去。

21 东风把他吹起， 他就消逝； 又把他卷起， 离开原来的地方。

22 神射击他， 毫不留情， 他甚愿快快逃脱 神的手。

23 有人向他拍掌， 发嘶声赶他离开原来的地方。"

1 Og Job blev ved å fremføre sin visdomstale og sa:

2 Så sant Gud lever, som har tatt min rett fra mig, den Allmektige, som har voldt mig bitter sorg

3 - for ennu er hele mitt livspust i mig og den Allmektiges ånde i min nese - :

4 Mine leber taler ikke urett, og min tunge taler ikke svik.

5 Det være langt fra mig å gi eder rett! Inntil jeg opgir ånden, lar jeg ikke min brødefrihet tas fra mig.

6 Jeg holder fast på min rettferdighet og slipper den ikke; mitt hjerte laster mig ikke for nogen av mine dager.

7 La min fiende stå der som en ugudelig, og min motstander som en urettferdig!

8 For hvad håp har den gudløse, når Gud avskjærer hans liv, når han tar hans sjel fra ham?

9 Hører vel Gud hans skrik når trengsel kommer over ham?

10 Eller kan han glede sig i den Allmektige, kan han påkalle Gud til enhver tid?

11 Jeg vil lære eder om Guds hånd; jeg vil ikke dølge hvad den Allmektige har i sinne.

12 I har jo alle selv sett det; hvorfor fører I da så tom en tale?

13 Dette er det ugudelige menneskes lodd hos Gud og den arv som voldsmennene får av den Allmektige:

14 Får han mange barn, så er de hjemfalt til sverdet; hans ætlinger får ikke brød å mette sig med.

15 De av dem som slipper unda, legges i graven ved pest, og enkene holder ikke sørgefest over dem.

16 Når han dynger op sølv som støv og samler sig klær som lere,

17 så blir det de rettferdige som klær sig med det han har samlet, og sølvet skal de skyldfrie dele.

18 Som møllet har han bygget sitt hus og som den hytte en markvokter lager sig.

19 Rik legger han sig, og intet er tatt bort; han slår sine øine op, og det* er der ikke. / {* det han eide.}

20 Som en vannflom innhenter redsler ham, om natten fører en storm ham bort.

21 Østenvinden løfter ham op, så han farer avsted, og den blåser ham bort fra hans sted.

22 Gud skyter sine piler mot ham og sparer ham ikke; for hans hånd flyr han i hast.

23 Folk klapper i hendene og håner ham og piper ham bort fra hans sted.