1 因为约伯自以为义， 于是这三个人就不再回答他。
2 那时， 布西人兰族巴拉迦的儿子以利户发怒了； 他向约伯发怒， 因为他在 神面前自以为义。
3 他又向约伯的三个朋友发怒， 因为他们虽然仍以约伯为有罪， 却找不到回答的话来。
4 以利户等待着要向约伯说话， 因为他们的年纪都比以利户大。
5 以利户一见这三个人的口里无话回答， 他就发怒了。
6 布西人巴拉迦的儿子以利户回答说： "我年纪轻， 你们年纪大， 因此我拘束畏惧， 不敢向你们表达我的意见。
7 我心里想： ‘年长的当先说话， 寿高的当以智慧教训人。’
8 但是在人心里面有灵， 全能者的气息使人有聪明。
9 年纪大的不都有智慧， 年老的不都能明白是非，
10 因此我说： ‘你们要听我说话， 我也要说出我的意见。’
11 你们砌词说话的时候， 我等待着你们的话， 留心听你们的理论。
12 我留意听你们， 不料， 你们中间没有人能驳倒约伯， 驳回他所说的话。
13 你们不要说： ‘我们寻得了智慧； 能胜过他的， 是 神， 不是人。’
14 约伯没有用他的话攻击我， 我也不用你们的话回答他。
15 他们惊惶失措， 不再回应， 他们没有什么可说的话了。
16 因为他们不说话， 因为他们站着不再回应， 我就等待吗？
17 我也要回答我的一份话， 我也要表达我的意见，
18 因为我充满了要说的话， 我里面的灵催逼我说出来。
19 我里面如盛酒的囊， 没有出气的地方， 又如新酒袋， 快要破裂。
20 我要说话， 使我可以舒畅， 我要开口回答。
21 我必不徇人的情面， 也不奉承人，
22 因为我不晓得怎样奉承。不然， 我的创造主很快就把我除去。"
1 De tre menn svarte ikke Job mere, fordi han var rettferdig i sine egne øine.
2 Da optendtes Elihus vrede - han stammet fra Bus* og var sønn av Barak'el, av Rams ætt. Mot Job optendtes hans vrede, fordi han holdt sig selv for å være rettferdig for Gud, / {* 1MO 22, 21.}
3 og mot hans tre venner optendtes hans vrede, fordi de ikke fant noget svar og allikevel dømte Job skyldig.
4 Elihu hadde ventet med å tale til Job, fordi de andre var eldre av år enn han.
5 Da nu Elihu så at det ikke var noget svar i de tre menns munn, da optendtes hans vrede.
6 Så tok da Elihu, sønn av Barak'el, busitten, til orde og sa: Jeg er ung av år, og I er gråhårede; derfor holdt jeg mig tilbake og torde ikke uttale for eder hvad jeg vet.
7 Jeg tenkte: La alderen tale og de mange år forkynne visdom!
8 Dog, det er menneskets ånd og den Allmektiges åndepust som gjør forstandig.
9 De gamle er ikke alltid vise, ikke alltid forstår oldinger hvad rett er.
10 Derfor sier jeg: Hør nu på mig! Også jeg vil uttale hvad jeg vet.
11 Jeg ventet på eders ord, jeg lyttet efter forstandig tale fra eder, mens I grundet på hvad I skulde si.
12 Jeg gav akt på eder; men det var ingen av eder som gjendrev Job, ingen som svarte på hans ord.
13 Si ikke: Vi har funnet visdom hos ham; bare Gud kan få bukt med ham, ikke noget menneske!
14 Han har jo ikke rettet sin tale mot mig, og med eders ord vil jeg ikke svare ham.
15 De er forferdet og svarer ikke mere; ordene er blitt borte for dem.
16 Skal jeg vente, fordi de ikke taler, fordi de står der og ikke svarer mere?
17 Også jeg vil nu svare for min del; også jeg vil uttale hvad jeg vet.
18 For jeg er full av ord; ånden i mitt indre driver mig.
19 Mitt indre er som innestengt vin; som nyfylte skinnsekker vil det revne.
20 Jeg vil tale, så jeg kan få luft; jeg vil åpne mine leber og svare.
21 Jeg vil ikke ta parti for nogen, og jeg vil ikke smigre for noget menneske;
22 for jeg forstår ikke å smigre; ellers kunde min skaper lett rykke mig bort.