1 En salme av David, da han flydde for Absalom, sin sønn.

2 Herre, hvor mange mine fiender er! Mange reiser sig imot mig.

3 Mange sier til min sjel: Det er ingen frelse for ham hos Gud. Sela*. / {* et musikalsk uttrykk.}

4 Men du, Herre, er et skjold omkring mig, min ære og den som opløfter mitt hode!

5 Høit ropte jeg til Herren, og han svarte mig fra sitt hellige berg. Sela.

6 Jeg la mig og sov inn, jeg våknet; for Herren støtter mig.

7 Jeg frykter ikke for titusener av folk, som har lagt sig mot mig rundt omkring.

8 Reis dig, Herre, frels mig, min Gud! For du har slått alle mine fiender på kinnbenet, du har sønderbrutt de ugudeliges tenner.

9 Herren hører frelsen til; over ditt folk være din velsignelse! Sela.

1 Psalmo de David, kiam li forkuris de sia filo Abŝalom. Ho Eternulo, kiel multaj estas miaj premantoj, Multaj leviĝis kontraŭ mi!

2 Multaj diradas pri mia animo: Ne ekzistas por li savo de Dio. Sela.

3 Sed Vi, ho Eternulo, estas ŝildo por mi, Mia honoro kaj levanto de mia kapo.

4 Per mia voĉo mi vokas al la Eternulo, Kaj Li respondas al mi de Sia sankta monto. Sela.

5 Mi kuŝiĝas kaj endormiĝas, Kaj mi vekiĝas, ĉar la Eternulo min subtenas.

6 Mi ne timas miriadojn da kontraŭuloj, Kiuj estas ĉirkaŭ mi.

7 Leviĝu, ho Eternulo, savu min, mia Dio; Ĉar Vi frapis al ĉiuj miaj malamikoj la vangojn, La dentojn de la malpiuloj Vi frakasis.

8 Ĉe la Eternulo estas la savo; Super Via popolo estu Via beno. Sela.