1 Til sangmesteren, med strengelek; en salme av David.

2 Når jeg roper, da svar mig, min rettferdighets Gud! I trengsel har du gitt mig rum; vær mig nådig og hør min bønn!

3 I veldige menn! Hvor lenge skal min ære være til spott? Hvor lenge vil I elske det som fåfengt er, søke løgn? Sela.

4 Vit dog at Herren har utkåret sig en from! Herren hører når jeg roper til ham.

5 Vredes, men synd ikke! Tenk efter i eders hjerte på eders leie og vær stille! Sela.

6 Ofre rettferdighets offere, og sett eders lit til Herren!

7 Mange sier: Hvem vil dog la oss se godt? Opløft du ditt åsyns lys over oss, Herre!

8 Du har gitt mig glede i mitt hjerte, større enn deres når deres korn og most er mangfoldig.

9 I fred vil jeg både legge mig ned og sove inn; for du, Herre, lar mig bo for mig selv, i trygghet.

1 Al la ĥorestro. Por kordaj instrumentoj. Psalmo de David. Kiam mi vokas, respondu al mi, justa mia Dio! En premo Vi liberigas min; Korfavoru min, kaj aŭskultu mian preĝon.

2 Homidoj, ĝis kiam mia honoro estos malhonorata? Ĝis kiam vi amos vantaĵon kaj celos malveron? Sela.

3 Sciu do, ke la Eternulo apartigis la piulon por Si; La Eternulo aŭdas, kiam mi vokas al Li.

4 Tremu, kaj ne peku; Meditu en viaj koroj, sur viaj kuŝejoj, kaj estu fortikanimaj. Sela.

5 Oferdonu oferojn piajn, Kaj fidu la Eternulon.

6 Multaj diradas:Kiu montros al ni bonon? Direktu sur nin la lumon de Via vizaĝo, ho Eternulo!

7 Vi metis ĝojon en mian koron, pli ol dum ilia greno kaj ilia mosto plimultiĝas.

8 Pace mi kuŝiĝas kaj tuj endormiĝas; Ĉar Vi, ho Eternulo, loĝigas min sola en sendanĝereco.