Provérbios 1

Inleiding.

1 DIE spreuke van Salomo, die seun van Dawid, die koning van Israel,

2 om wysheid en tug te ken, om woorde van insig te verstaan,

3 om aan te neem tug wat verstandig maak, geregtigheid en reg en regverdigheid;

4 om aan die eenvoudiges skranderheid te gee, aan die jongeling kennis en oorleg;

5 laat die wyse luister, dan sal hy insig vermeerder, en die verstandige sal verstandige gedagtes verkry,

6 om 'n spreuk en beeldspraak te verstaan, die woorde van die wyse manne en hulle raaisels.

Standvastigheid teen versoeking in die vrees van die Here.

7 DIE vrees van die Here is die beginsel van die kennis; sotte verag wysheid en tug.

8 My seun, luister na die tug van jou vader, en verwerp die onderwysing van jou moeder nie;

9 want dit is 'n lieflike krans vir jou hoof en sierlike kettings vir jou hals.

10 My seun, as die sondaars jou wil verlei, moet jy nie inwillig nie;

11 as hulle sê: Gaan saam met ons, laat ons loer op bloed, laat ons die onskuldige voorlê sonder oorsaak,

12 laat ons hulle lewendig verslind soos die doderyk en die gesondes soos die wat in die kuil neerdaal;

13 allerhande kosbare goed sal ons vind, ons huise sal ons vol maak met buit;

14 jy sal jou lot onder ons werp, ons sal almal een beurs hê —

15 my seun, gaan nie met hulle saam op die weg nie, hou jou voet terug van hulle pad;

16 want hulle voete hardloop na die kwaad en haas hulle om bloed te vergiet;

17 want die net word tevergeefs uitgesprei voor die oë van allerhande voëls:

18 so loer hulle op hul eie bloed, hulle lê hulleself voor.

19 So gaan dit met almal wat onregverdige wins maak: dit ontneem sy besitter die lewe.

Oproep van die hoogste Wysheid aan die onkundiges.

20 DIE Wysheid roep hardop daarbuite, sy verhef haar stem op die pleine,

21 op die hoek van die rumoerige strate roep sy, by die ingange van die poorte, in die stad, spreek sy haar woorde:

22 Hoe lank sal julle, eenvoudiges, die eenvoudigheid liefhê en die spotters lus hê om te spot en die dwase kennis haat?

23 Wend julle tot my teregwysing, dan laat ek my gees vir julle uitstroom, wil ek my woorde aan julle bekend maak.

24 Omdat ek geroep en julle geweier het, ek my hand uitgestrek en niemand geluister het nie,

25 en julle al my raad nie opgevolg en van my teregwysing nie wou geweet het nie,

26 daarom sal ek ook lag by julle ondergang, ek sal spot as julle verskrikking kom;

27 as julle verskrikking kom soos 'n onweer, en julle ondergang soos 'n stormwind aankom, as benoudheid en angs julle oorval.

28 Dan sal hulle na my roep, maar ek sal nie antwoord nie; hulle sal my soek, maar my nie vind nie.

29 Omdat hulle die kennis gehaat en die vrees van die Here nie verkies het nie,

30 van my raad nie wou weet nie, al my teregwysinge verag het,

31 daarom sal hulle eet van die vrug van hulle wandel en versadig word van hulle planne.

32 Want hulle eie afkerigheid maak die eenvoudiges dood, en hulle eie sorgeloosheid rig die dwase te gronde;

33 maar die wat na my luister, sal veilig woon en gerus wees teen die skrik vir die onheil.

1 Ordsprog av Salomo, Davids sønn, Israels konge. 2 Av dem kan en lære visdom og tukt og å skjønne forstandige ord; 3 av dem kan en motta tukt til klokskap og lære rettferdighet og rett og rettvishet; 4 de kan gi de enfoldige klokskap, de unge kunnskap og tenksomhet. 5 Den vise skal høre på dem og gå frem i lærdom, og den forstandige vinne evne til å leve rett. 6 Av dem kan en lære å forstå ordsprog og billedtale, vismenns ord og deres gåter.

7 frykte Herren er begynnelsen til kunnskap; visdom og tukt foraktes av dårer.

8 Hør, min sønn, på din fars tilrettevisning og forlat ikke din mors lære! 9 For de er en fager krans for ditt hode og kjeder om din hals.

10 Min sønn! Når syndere lokker dig, da samtykk ikke!

11 Når de sier: Kom med oss! Vi vil lure efter blod, sette feller for de uskyldige uten grunn; 12 vi vil sluke dem levende som dødsriket, med hud og hår, likesom det sluker dem som farer ned i graven; 13 vi vil finne alle slags kostelig gods, fylle våre hus med rov; 14 du skal få kaste lodd om det med oss, vi skal alle ha samme pung(-) 15 slå da ikke følge med dem, min sønn, hold din fot borte fra deres sti! 16 For deres føtter haster til det onde, og de er snare til å utøse blod; 17 til ingen nytte blir garnet utspent så alle fuglene ser det; 18 de lurer efter sitt eget blod, de setter feller for sig selv. 19 Så går det hver den som søker urettferdig vinning; den tar livet av sine egne herrer.

20 Visdommen roper høit på gaten, den lar sin røst høre på torvene;

21 på hjørnet av larmfylte gater roper den, ved portinngangene, rundt omkring i byen taler den og sier: 22 Hvor lenge vil I uforstandige elske uforstand og spotterne ha lyst til spott og dårene hate kunnskap? 23 Vend om og gi akt på min tilrettevisning! Da vil jeg la min ånd velle frem for eder, jeg vil kunngjøre eder mine ord. 24 Fordi jeg ropte, og I ikke vilde høre, fordi jeg rakte ut min hånd, og ingen gav akt,

25 fordi I forsmådde alle mine råd og ikke vilde vite av min tilrettevisning, 26 så vil også jeg le når ulykken rammer eder, jeg vil spotte når det kommer som I reddes for, 27 når det I reddes for, kommer som et uvær, og eders ulykke farer frem som en stormvind, når trengsel og nød kommer over eder. 28 Da skal de kalle på mig, men jeg svarer ikke; de skal søke mig, men ikke finne mig. 29 Fordi de hatet kunnskap og ikke vilde frykte Herren, 30 fordi de ikke vilde vite av mitt råd og foraktet all min tilrettevisning, 31 derfor skal de ete frukten av sine gjerninger, og av sine onde råd skal de mettes. 32 For de uforstandiges selvrådighet dreper dem, og dårenes trygghet ødelegger dem; 33 men den som hører på mig, skal bo trygt og leve i ro uten frykt for ulykke.