1 En læresalme av David, da han var i hulen, en bønn. Med min røst roper jeg til Herren, med min røst beder jeg inderlig til Herren. Med min røst roper jeg til Herren, med min røst beder jeg inderlig til Herren. 2 Jeg utøser min sorg for hans åsyn, jeg gir min nød til kjenne for hans åsyn. 3 Når min ånd vansmekter i mig, kjenner dog du min sti; på den vei jeg skal vandre, har de lagt skjulte snarer for mig.
4 Sku til min høire side og se! Det er ikke nogen som kjennes ved mig; all tilflukt er borte for mig, det er ikke nogen som spør efter min sjel.
5 Jeg roper til dig, Herre! Jeg sier: Du er min tilflukt, min del i de levendes land. 6 Gi akt på mitt klagerop, for jeg er blitt såre elendig! Fri mig fra mine forfølgere, for de er mig for sterke! 7 Før min sjel ut av fengslet, så jeg kan love ditt navn! De rettferdige skal samle sig omkring mig, når du gjør vel imot mig.
Masquil de David: Oración que hizo 142 1 S. 22.1, ó 24.1-5.cuando estaba en la cueva.
1 CON mi voz 142.1 Sal. 77.1.clamaré á Jehová,
Con mi voz pediré á Jehová misericordia.
2 142.2 Sal. 102. título. Is. 26.16. Delante de él derramaré mi querella;
Delante de él denunciaré mi angustia.
3 Cuando mi espíritu se angustiaba dentro de mí, tú conociste mi senda.
142.3 Sal. 140.5. En el camino en que andaba, me escondieron lazo.
4 142.4 Sal. 69.20. Miraba á la mano derecha, y observaba; mas 142.4 Sal. 31.11.no había quien me conociese;
No tuve refugio, no había quien volviese por mi vida.
5 Clamé á ti, oh Jehová,
Dije: Tú eres mi esperanza,
Y 142.5 Sal. 16.5. Lm. 3.24.mi porción 142.5 Sal. 27.13.en la tierra de los vivientes.
6 Escucha mi clamor, que 142.6 Sal. 116.6.estoy muy afligido;
Líbrame de los que me persiguen, porque son más fuertes que yo.
7 142.7 Sal. 143.11. Saca mi alma de la cárcel para que alabe tu nombre:
Me rodearán los justos,
142.7 Sal. 13.6. Porque tú me serás propicio.