1 你们的 神说： "你们要安慰， 要安慰我的子民！

2 你们要向耶路撒冷说慈爱的话， 又要向它宣告： 他们的苦难已经满足了， 他们的罪孽已经还清了， 他们因着自己的一切罪， 已经从耶和华的手里受到过重的刑罚。"

3 有声音呼喊说： "你们要在旷野清理耶和华的路， 在沙漠修直我们 神的大道。

4 一切深谷都要填满， 一切山冈都要削平； 险峻的要改为平地， 崎岖的要改为平原。

5 耶和华的荣耀必要显现， 所有的人都必一同看见， 因为这是耶和华亲口说的。"

6 有声音说： "你呼喊吧！ "他问： "我呼喊什么呢？""所有的人尽都如草； 他们的荣美都像野地的花。

7 草必枯干， 花必凋谢； 因为耶和华的气吹在上面； 真的， 这民的确是草！

8 草必枯干， 花必凋谢， 唯有我们 神的道永远长存。"

9 报好信息给锡安的啊！ 你要登上高山。报好信息给耶路撒冷的啊！ 你要极力扬声。要扬声， 不要惧怕！ 要对犹大的众城说： "看哪， 你们的 神！ "

10 看哪！ 主耶和华必像大能者临到， 他的膀臂要为他掌权； 看哪！ 他给予人的赏赐在他那里， 他施予人的报应在他面前。

11 他必像牧人牧养自己的羊群， 像用膀臂聚集羊羔， 抱在自己的怀中， 慢慢引导乳养小羊的。

12 谁曾用掌心量过海水， 用手掌测过苍天呢？谁曾用升斗量过大地的尘土， 用秤称山岭， 用天平称冈陵呢？

13 谁曾测度耶和华的灵， 或作过他的谋士教导他呢？

14 他与谁商议， 谁使他有聪明？谁把正确的路指教他， 把知识指教他， 又把明智的路教导他呢？

15 看哪！ 万国都像水桶里的一滴， 又被看作天平上的微尘。看哪！ 他举起众海岛， 好像微细之物。

16 黎巴嫩的树林不够当柴烧， 其中的走兽也不够作燔祭。

17 万国在他跟前好像不存在， 在他看来， 只是乌有和虚空。

18 你们把谁来跟 神相比呢？你们用什么形象来与 神并列呢？

19 至于偶像， 是匠人铸造的， 铸匠用金子把它包裹， 用银子为它做银链。

20 贫穷献不起这供物的， 就拣选不朽坏的树木， 为自己寻找巧匠， 立起不会动摇的偶像。

21 你们不曾知道吗？你们不曾听见吗？不是从起初就已经告诉过你们吗？自从大地的根基立了以来， 你们还不曾明白吗？

22 神坐在大地的圆穹之上， 地上的居民好像蚱蜢， 他铺张诸天如铺张幔子， 展开众天像展开可以居住的帐棚。

23 他使诸侯都归于无有， 使地上的审判官成为虚空。

24 他们才刚刚栽上， 刚刚种上， 他们的树头刚刚在地里扎根， 他一吹在其上， 他们就枯干了， 旋风把他们像碎秸一样吹去。

25 那圣者说： "你们把谁来跟我相比， 使他与我相等呢？"

26 你们向天举目吧！ 看是谁创造了这些万象？是谁按着数目把万象领出来， 一一指名呼唤？因他的大能大力， 连一个也不缺少。

27 雅各啊！ 你为什么这样说； 以色列啊！ 你为什么埋怨说： "我的道路向耶和华隐藏， 我的案件被我的 神忽略了"？

28 你不知道吗？你没有听过吗？永在的 神、耶和华、地极的创造主既不疲乏， 也不困倦； 他的知识无法测度。

29 疲乏的， 他赐气力， 无力的， 他加力量。

30 就是年轻人也会疲乏困倦， 强壮的人也会全然跌倒。

31 但那些仰望耶和华的人， 必重新得力； 他们必像鹰一样展翅上腾； 他们奔跑， 也不困倦， 他们行走， 也不疲乏。

1 Trøst, trøst mitt folk, sier eders Gud.

2 Tal vennlig til Jerusalem og rop til det at dets strid er endt, at dets skyld er betalt, at det av Herrens hånd har fått dobbelt for alle sine synder.

3 Hør! Det er en som roper: Rydd i ørkenen vei for Herren! Gjør i ødemarken en jevn vei for vår Gud!

4 Hver dal skal heves, og hvert fjell og hver haug skal senkes, det bakkete skal bli til slette, og hamrene til flatt land.

5 Og Herrens herlighet skal åpenbares, og alt kjød skal se det, for Herrens munn har talt.

6 Hør! Det er en som sier: Rop! Og en annen svarer: Hvad skal jeg rope? - Alt kjød er gress, og all dets herlighet som markens blomst.

7 Gresset blir tørt, blomsten visner når Herrens ånde blåser på det; ja sannelig, folket er gress.

8 Gresset blir tørt, blomsten visner; men vår Guds ord står fast til evig tid.

9 Stig op på et høit fjell, du Sions gledesbud! Opløft din røst med kraft, du Jerusalems gledesbud! Opløft den, frykt ikke! Si til Judas byer: Se, der er eders Gud!

10 Se, Herren, Israels Gud, kommer med velde, og hans arm råder; se, hans lønn er med ham, og hans gjengjeldelse går foran ham.

11 Som en hyrde skal han vokte sin hjord; i sin arm skal han samle lammene, og ved sin barm skal han bære dem; de får som har lam, skal han lede.

12 Hvem har målt vannene med sin hule hånd og utmålt himmelen med sine utspente fingrer og samlet jordens muld i skjeppe og veid fjell på vekt og hauger i vektskåler?

13 Hvem har målt Herrens Ånd, og hvem lærer ham som hans rådgiver?

14 Hvem har han rådført sig med, så han gav ham forstand og oplyste ham om den rette vei og gav ham kunnskap og lærte ham å kjenne visdoms vei?

15 Se, folkeferd er som en dråpe av et spann, og som et støvgrand i en vektskål er de aktet; se, øene* er som det fine støv han lar fare til værs. / {* SLM 97, 1. JES 42, 10.}

16 Libanon forslår ikke til brensel, og dets dyr forslår ikke til brennoffer.

17 Alle folkene er som intet for ham; som ingenting og bare tomhet er de aktet av ham.

18 Hvem vil I da ligne Gud med? Og hvad for et billede vil I sette ved siden av ham?

19 Gudebilledet er støpt av en mester, og en gullsmed klær det med gull, og han støper sølvkjeder til det.

20 Den som ikke har råd til en sådan gave, han velger tre som ikke råtner; han søker op en kyndig mester forat han skal få i stand et billede som står støtt.

21 Skjønner I ikke? Hører I ikke? Er det ikke fra begynnelsen kunngjort for eder? Har I ikke forstått jordens grunnvoller?

22 Han er jo den som troner over den vide jord, og de som bor på den, er som gresshopper; han er den som bredte ut himmelen som et tynt teppe og utspente den som et telt til å bo i,

23 den som gjør fyrster til intet, ordens dommere til ingenting;

24 neppe er de plantet, neppe er de sådd, neppe har deres stamme skutt rot i jorden, før han har blåst på dem, og de blir tørre, og en storm fører dem bort som strå.

25 Hvem vil I da ligne mig med, så jeg skulde være ham lik? sier den Hellige.

26 Løft eders øine mot det høie og se: Hvem har skapt disse ting? Han er den som fører deres hær ut i fastsatt tall, som kaller dem alle ved navn; på grunn av hans veldige kraft og hans mektige styrke savnes ikke én.

27 Hvorfor vil du si, Jakob, og tale så, Israel: Min vei er skjult for Herren, og min rett går min Gud forbi?

28 Vet du det ikke, eller har du ikke hørt det? Herren er en evig Gud, den som har skapt jordens ender; han blir ikke trett, og han blir ikke mødig; hans forstand er uransakelig.

29 Han gir den trette kraft, og den som ingen krefter har, gir han stor styrke.

30 Gutter blir trette og mødige, og unge menn snubler.

31 Men de som venter på Herren, får ny kraft, løfter vingene som ørner; de løper og blir ikke trette, de går og blir ikke mødige.