1 义人死亡， 没有人放在心上； 虔诚人去世， 也没有人明白； 义人去世， 是脱离了祸患。

2 行事为人正直的， 死后必得进入平安， 在他们的坟墓里享安息。

3 但你们这些巫妇的儿子， 奸夫和妓女的后裔啊！ 你们都走近这里行奸淫吧！

4 你们戏弄谁呢？你们张大嘴巴， 伸长舌头戏弄谁呢？你们不是悖逆的孩子吗？不是虚谎的后裔吗？

5 你们在橡树林中， 在青翠树下欲火焚心； 在山谷间， 在岩穴里， 宰杀自己的孩子作祭牲。

6 在山谷中光滑的石头里有你的分； 只有它们是你所要得的分！ 你也向它们浇了奠祭， 献上了供物。这些事我岂能容忍不报复呢？

7 你在高高的山上安设你的床榻， 又上到那里去献祭。

8 你在门后， 在门框后， 安设了外族神的记号； 你远离了我， 裸露了自己， 就上床去， 又扩张你的床， 你也与他们立约； 你爱他们的床， 看他们的下体（"下体"原文作"手"）。

9 你带着油走到君王那里， 并且加多了你的香料， 差派使者到远方去， 你甚至自己下到阴间去！

10 你因路途遥远而困乏， 却不说： "没有希望了！ "因为你找着了生命的力量， 所以你不觉得疲倦。

11 你怕谁？你因谁而惧怕， 以致你对我说谎呢？你不记念我， 也不把我放在心上， 是不是因为我长久缄默， 你就不惧怕我呢？

12 我要说明你的公义和你所作的， 但它们都必与你无益。

13 你呼求的时候， 让你所收集的偶像拯救你吧！ 但一阵风要把它们全都刮走， 一口气要把它们全部吹去。然而那投靠我的， 必承受地土， 得着我的圣山作产业。

14 必有人说： "你们要填高， 要填高， 要修平道路； 把障碍物从我子民的路上除掉。"

15 因为那至高无上、永远存在、他名为圣的这样说： "虽然我住在至高至圣的地方， 却与心灵痛悔和谦卑的人同在， 要使谦卑人的灵苏醒， 也使痛悔人的心苏醒。

16 我必不永远争辩， 也不长久发怒， 因为这样， 人的灵， 就是我所造的人， 在我面前就要发昏。

17 因他贪婪的罪孽， 我发怒了； 我击打他， 向他掩面， 并且发怒， 他仍然随着自己的心意背道。

18 他的道路， 我看见了， 我却要医治他， 引导他， 把安慰赏赐他和他的哀悼者。

19 我创造嘴唇的果子： 平安， 平安， 归给远处的人， 也归给近处的人。"耶和华说： "我要医治他。"

20 恶人却像翻腾的海， 不能平静， 海中的水不住翻起污秽和淤泥来。

21 我的 神说： "恶人必没有平安。"

1 Den rettferdige omkommer, og det er ikke nogen som legger sig det på hjerte, og fromme menn rykkes bort, uten at nogen akter på at den rettferdige rykkes bort før ulykken kommer.

2 Han går inn til fred; de hviler på sine leier alle de som går sin vei rett frem.

3 Men kom hit, I trollkvinnens barn, I horkarls og horkvinnes yngel!

4 Hvem gjør I eder lystige over? Mot hvem lukker I munnen op og rekker tungen ut? Er I ikke selv overtredelsens yngel, løgnens avkom,

5 I som er optendt av brynde ved terebintene, under hvert grønt tre, som slakter barn i dalene, under bergkløfters tak?

6 Bekkens glatte stener* er din del; de, ja de er din lodd; også for dem utøste du drikkoffer og bar frem matoffer - skulde jeg gi mig tilfreds med dette? / {* som de drev avgudsdyrkelse med.}

7 På høie, mektige fjell redet du ditt leie; også der steg du op for å ofre slaktoffer.

8 Og bak døren og dørstolpen satte du ditt minnetegn*; du vendte dig bort fra mig, klædde dig naken og steg op, gjorde ditt leie bredt og tinget dig lønn av dem**; du elsket samleiet med dem, du så deres blusel. / {* 5MO 6, 9; 11, 20.} / {** avgudene.}

9 Og du drog til kongen med olje, og du kom med mange velluktende salver, og du sendte dine bud langt bort, og du steg dypt ned, like til dødsriket.

10 På din lange ferd blev du trett; allikevel sa du ikke: Jeg gir tapt! Du fant ny kraft i din hånd; derfor blev du ikke svak.

11 Hvem var du redd for og fryktet, siden du gav dig over til løgnen og ikke kom mig i hu og ikke la dig det på hjerte? Er det ikke så: Jeg har tidd helt fra fordums tid, og mig fryktet du derfor ikke?

12 Jeg vil kunngjøre din rettferdighet og dine gjerninger, og de skal ikke gagne dig.

13 Når du skriker, så la din flokk [av avguder] redde dig! Nei, en vind skal løfte dem op alle sammen, et vindpust skal feie dem bort; men den som tar sin tilflukt til mig, han skal arve landet og ta mitt hellige berg i eie.

14 Og det skal bli sagt: Bygg, bygg, rydd vei! Ta hvert støt bort fra mitt folks vei!

15 For så sier den Høie, den Ophøiede, han som troner evindelig, og hvis navn er hellig: I det høie og hellige bor jeg, og hos den som er sønderknust og nedbøiet i ånden, for å gjenoplive de nedbøiedes ånd og gjøre de sønderknustes hjerte levende.

16 For ikke til evig tid går jeg i rette, og ikke for alle tider er jeg vred; for da måtte ånden vansmekte for mitt åsyn, de sjeler som jeg har skapt.

17 For Israels syndige begjærlighets skyld blev jeg vred og slo ham, jeg skjulte mitt åsyn og var vred, og han gikk bortvendt på sitt hjertes vei.

18 Hans veier har jeg sett, og jeg vil læge ham, og jeg vil lede ham og gi ham og hans sørgende trøst.

19 Herren skaper lebers grøde*; fred, fred for fjern og nær, sier han, og jeg læger ham. / {* lov og pris; HEB 13, 15. JES 52, 7. EFE 2, 17.}

20 Men de ugudelige er som det oprørte hav; det kan ikke være stille, og dets bølger skyller op skarn og dynd.

21 Det er ingen fred for de ugudelige, sier min Gud.