1 众海岛啊！ 你们要在我面前静默， 愿万民重新得力。让他们近前来， 然后说话， 让我们聚在一起辩论吧！

2 谁从东方激动了一个人， 凭公义把他召到自己的脚前来？他把列国交在他面前， 他制伏众王； 他使他们在他的刀下化作灰尘， 他使他们在他的弓下像碎秸一样被吹散。

3 他追赶他们， 安然走过他的脚未曾走过的路。

4 谁定这事并且作成？谁从起初预定万代呢？就是我耶和华， 我是首先的， 与最后的人同在的， 也是我。

5 众海岛看见了， 就都惧怕； 地极也都战兢； 他们都近前来。

6 各人彼此帮助， 对自己的兄弟说： "要坚强！ "

7 木匠坚固金匠， 用锤打光金属的， 鼓励打砧的； 论焊工说： "焊得好！ "又用钉子钉稳了。使偶像不致动摇。

8 但你以色列， 我的仆人啊！ 雅各， 我所拣选、我朋友亚伯拉罕的后裔啊！

9 你是我从地极抓来的， 我从地的远方召你来， 对你说： "你是我的仆人， 我拣选了你， 并没有弃绝你。"

10 不要惧怕， 因为我与你同在； 不要四处张望， 因为我是你的 神， 我必坚固你， 我必帮助你； 我必用公义的右手扶持你。

11 看哪！ 向你发怒的都必蒙羞受辱； 与你相争的人， 都要如同无有， 并要灭亡。

12 与你争竞的人， 你要寻找他们， 却找不着； 与你交战的人， 都必如同无有， 好像虚无。

13 因为我， 耶和华你们的 神， 紧握着你的右手， 对你说： "不要惧怕， 我必帮助你。"

14 虫子雅各啊！ 以色列人哪！ 你不要惧怕。我必帮助你； 这是耶和华说的。你的救赎主， 就是以色列的圣者。

15 看哪！ 我要使你成为打粮的器具， 又新， 又锋利， 又有很多利齿； 你要扬净群山， 把它们压得粉碎， 又使冈陵变成糠秕。

16 你必簸扬它们， 风要把它们吹去， 旋风也要把它们吹散； 但你要靠耶和华喜乐， 以以色列的圣者夸耀。

17 困苦和贫穷的人寻求水， 却没有水； 他们的舌头因口渴而干燥； 我耶和华必应允他们， 我以色列的 神必不离弃他们。

18 我要在光秃的高处开辟江河， 在山谷之间开辟泉源； 我要使旷野变为水池， 使干地变成水泉。

19 我要在旷野种上香柏树、皂荚树、番石榴树和野橄榄树； 我要在沙漠中栽种松树、杉树和黄杨树，

20 好叫人看见了， 就知道； 思想过， 就都明白， 这是耶和华的手所作的， 是以色列的圣者所造的。

21 耶和华说： "呈上你们的案件吧！ "雅各的王说： "把你们有力的证据拿来吧！ "

22 让它们前来告诉我们将要发生的事。以前的是什么事， 让它们告诉我们， 好叫我们用心思想， 得知事情的结局。或者向我们宣告那要来的事。

23 把以后要来的事告诉我们， 好叫我们知道你们是神； 你们作这些事， 或降福或降祸， 以致我们彼此对望， 一齐观看。

24 看哪！ 你们属于无有， 你们的作为都属于虚空， 那选择你们的是可厌恶的。

25 我从北方兴起一人， 他就来了； 他从日出之地而来， 呼求我的名； 他必来践踏掌权的， 好像践踏灰泥， 又像陶匠踹泥一样。

26 谁从起初讲说这事， 使我们知道呢？谁从先前说明， 以致我们说"他没有错"呢？谁也没有说明， 谁也没有宣告， 谁也没有听见你们的话！

27 我首先对锡安说： "看哪， 看看这些！ "我要把一位报好信息的赐给耶路撒冷。

28 我看的时候， 却没有一个人； 他们中间也没有谋士， 我问他们的时候， 可以回答一句话。

29 看哪！ 他们都是无有， 他们所作的都是虚无； 他们所铸的偶像都是风， 都是虚空。

1 Ti og hør på mig, I øer! Og folkene, la dem iføre sig ny kraft, la dem komme hit og så tale! La oss sammen trede frem for retten!

2 Hvem vakte fra Østen ham* som seieren møter hvor han setter sin fot? Han gir folkeslag i hans vold og lar ham herske over konger, gjør deres sverd til støv, deres bue til strå som føres bort av vinden. / {* Kyros; JES 45, 1.}

3 Han* forfølger dem, drar frem i sikkerhet på en sti hvor han før ikke kom med sine føtter. / {* Kyros.}

4 Hvem utrettet og gjorde dette? - Han som kalte slektene frem fra begynnelsen; jeg, Herren, er den første, og hos de siste er jeg også.

5 Øene ser det og frykter, jordens ender bever; de rykker frem og kommer.

6 Den ene hjelper den andre, og til sin bror sier han: Vær frimodig!

7 Treskjæreren setter mot i gullsmeden, den som glatter med hammeren, i den som hamrer på ambolten, og han sier om loddingen: Den er god, og han fester billedet med spiker, forat det skal stå støtt.

8 Og du Israel, min tjener, Jakob, som jeg utvalgte, ætling av min venn Abraham!

9 Du som jeg tok ved hånden og hentet fra jordens ender og kalte fra dens ytterste kanter, og til hvem jeg sa: Du er min tjener, jeg har utvalgt dig og ikke forkastet dig!

10 Frykt ikke, for jeg er med dig! Se dig ikke engstelig om, for jeg er din Gud! Jeg styrker dig og hjelper dig og holder dig oppe med min rettferds høire hånd.

11 Se, de skal bli til spott og skam alle de som harmes på dig; de skal bli til intet og gå til grunne de menn som tretter med dig;

12 du skal søke dem og ikke finne dem, de menn som kives med dig; de skal bli til intet og til ingenting de menn som fører krig mot dig.

13 For jeg er Herren din Gud, som holder dig fast ved din høire hånd, som sier til dig: Frykt ikke! Jeg hjelper dig.

14 Frykt ikke, Jakob, du usle makk, du Israels lille flokk! Jeg hjelper dig, sier Herren, og din gjenløser er Israels Hellige.

15 Se, jeg gjør dig til en skarp, ny treskevogn med mange tagger; du skal treske fjell og knuse dem, og hauger skal du gjøre til agner.

16 Du skal kaste dem med skovl, og vind skal føre dem bort, og storm skal sprede dem; men du skal fryde dig i Herren, rose dig av Israels Hellige.

17 De elendige og fattige søker efter vann, men det er ikke noget; deres tunge brenner av tørst. Jeg, Herren, jeg vil svare dem; jeg, Israels Gud, jeg vil ikke forlate dem.

18 Jeg vil la elver velle frem på bare hauger og kilder midt i daler; jeg vil gjøre en ørken til en sjø og et tørt land til vannrike kilder;

19 Jeg vil la sedrer, akasier, myrter og oljetrær vokse frem i ørkenen; jeg vil la cypress, lønn og buksbom sammen gro på den øde mark,

20 forat de alle sammen skal se og kjenne og legge sig på hjerte og forstå at Herrens hånd har gjort dette, og Israels Hellige skapt det.

21 Kom hit med eders sak, sier Herren; kom frem med eders bevisgrunner, sier Jakobs konge.

22 La dem* komme frem med dem og kunngjøre for oss hvad som skal hende! Kunngjør hvad det er I tidligere har spådd, så vi kan akte på det og lære dets utfall å kjenne! Eller la oss høre de tilkommende ting! / {* avgudene. JES 43, 9; 44, 7.}

23 Kunngjør hvad som skal komme herefter, så vi kan vite at I er guder! Ja, gjør noget godt eller noget ondt, så vi med forundring kan se det alle sammen!

24 Se, I er intet, og eders gjerning ingenting; en vederstyggelighet er den som velger eder.

25 Jeg vakte ham fra Norden, og han kom, fra solens opgang han som skal påkalle mitt navn; han skal trampe på fyrster som de var ler, lik en pottemaker som elter dynd.

26 Hvem har kunngjort dette fra begynnelsen, så vi kunde vite det, og fra fordums tid, så vi kunde si: Han har rett? Ingen har kunngjort noget, ingen har forkynt noget, og ingen har hørt eder si noget.

27 Jeg er den første som sier til Sion: Se, se, der er de, og som sender Jerusalem et gledesbud.

28 Jeg ser mig om, men der er ingen, og ingen av dem kan gi råd, så jeg kunde spørre dem, og de gi mig svar.

29 Se dem alle! Deres gjerninger er intet, ingenting; deres billeder er vind og tomhet.