1 那些制定奸恶律例的， 和那些记录诡诈判语的， 有祸了！
2 他们想借此屈枉穷乏人的公义， 剥夺我子民中困苦人的权利， 使寡妇作了他们的掠物， 使孤儿作了他们的掳物。
3 到降罚的日子， 有灾祸从远方来到， 那时你们要怎样行呢？你们可以向谁逃奔求助呢？你们可以把你们的财宝撇在哪里呢？
4 你们只能屈身在被掳的人中间， 或是仆倒在被杀的人中间。虽然这样， 耶和华的怒气还没有转消， 他的手仍然伸出。
5 亚述啊！ 我怒气的棍子， 有祸了。他们手中拿着我忿怒的杖。
6 我要差派他去攻击一个不敬虔的国， 吩咐他去攻击我恼怒的子民， 掳去掠物， 抢夺掳物， 把他们践踏， 像街上的泥土一样。
7 但亚述并没有这样想过， 他心里也没有这样打算； 他心里倒想毁灭、剪除多国。
8 因为他说： "在我手下的众领袖不都是王吗？
9 迦勒挪不是像迦基米施吗？哈玛不是像亚珥拔吗？撒玛利亚不是像大马士革吗？
10 我的手伸展到这些充满偶像的国， 他们雕刻的像比耶路撒冷和撒玛利亚的还多。
11 我怎样对待撒玛利亚和其中的偶像， 不也照样对待耶路撒冷和其中的偶像吗？"
12 主在锡安山和耶路撒冷成全了他一切工作的时候， 他必说： 我要惩罚亚述王自大的心所结的果子， 和他眼目高傲的态度。
13 因为他说： "我靠着我手的能力和我的智慧行事， 因为我很聪明； 我挪移了列国的地界， 抢夺了他们积蓄的财宝， 并且我像个勇士般使他们的居民全都俯伏下来。
14 我的手伸到列国的财宝那里， 好像抓到鸟窝一样； 我取得了全地， 好像人拾起被弃的雀蛋； 没有动翅膀的， 没有张嘴的， 也没有鸣叫的。"
15 斧头怎可以向用斧头砍木的人自夸呢？锯子怎可以向拉锯的人自大呢？好比棍能挥动那举起棍的， 又好比杖举起那不是木头的。
16 因此， 主万军之耶和华必打发令人消瘦的病临到亚述王肥壮的军人中间， 在他的荣耀之下必燃起火焰， 如同火烧一样。
17 以色列的光必变成火， 他的圣者必成为火焰； 在一日之间把亚述王的荆棘和蒺藜焚烧与吞灭。
18 又把他树林和丰盛果园的荣美全部灭尽， 好像一个患病的人渐渐虚弱一样。
19 他林中剩下的树， 数目必定稀少， 连小孩子也能把它们的数目写下来。
20 到那日， 以色列的余民和雅各家逃脱的人， 必不再倚靠那击打他们的， 却要诚实地倚靠耶和华以色列的圣者。
21 那些余民， 就是雅各家的余民， 必回转归向大能的 神。
22 以色列啊！ 你的人民虽然像海沙那样多， 却只有余剩的人可以归回， 因为灭绝的事已经定了， 公义必如洪水泛滥。
23 主万军之耶和华必在全地之中， 作成已定的毁灭之事。
24 因此， 主万军之耶和华这样说： "我的子民、锡安的居民哪！ 亚述人虽然用棍击打你们， 又像埃及一样举杖攻击你们， 你们却不要怕他们。
25 因为还有短暂的时候， 我向你们发的恼怒就要完结， 我的怒气要转向他们， 使他们灭亡。"
26 万军之耶和华必兴起鞭子攻击他们， 好像在俄立磐石那里击杀米甸人一样； 他的杖要伸到海上， 他必把杖举起， 像在埃及一样。
27 到那日， 亚述人的重压必从你们的肩头上挪开， 他们的轭必离开你们的颈项； 那轭必因肥壮的缘故折断。
28 亚述人来到亚叶， 经过米矶仑； 在密抹存放军队行装。
29 他们过了隘口， 在迦巴住宿； 拉玛人战兢， 扫罗的基比亚人逃跑。
30 迦琳的居民哪， 高声叫喊吧！ 莱煞人和可怜的亚拿突啊， 留心听吧！
31 玛得米那人逃跑， 基柄的居民避难。
32 就在今日， 亚述王要停留在挪伯； 他要挥拳攻击锡安居民（"居民"原文作"女子"）的山， 就是耶路撒冷的山。
33 看哪！ 主万军之耶和华在可怕的震撼声中， 把树枝削去； 身量高的必被砍下， 高大的必被伐倒。
34 树林中的密丛， 他必用铁器砍下； 黎巴嫩的树木必被大能者伐倒。
1 Ve dem som gir urettferdige lover og utsteder fordervelige skrivelser
2 for å trenge småfolk bort fra domstolen og for å frarane de fattige i mitt folk deres rett, for å gjøre enker til sitt bytte og for å plyndre de farløse.
3 Men hvad vil I gjøre på hjemsøkelsens dag, når ødeleggelsen kommer fra det fjerne? Til hvem vil I fly for å få hjelp, og hvor vil I gjøre av eders skatter?
4 Den som ikke synker i kne blandt fangene, skal falle blandt de drepte. Men med alt dette vender hans vrede ikke tilbake, og ennu er hans hånd rakt ut.
5 Ve Assur, min vredes ris! Min harme er staven i hans hånd.
6 Mot et gudløst folk sender jeg ham, mot et folk jeg er vred på, byder jeg ham fare for å røve og plyndre og trå det ned som skarn på gatene.
7 Men så mener ikke han, og i sitt hjerte tenker han ikke så; men til å ødelegge står hans hu og til å utrydde folk i mengde.
8 For han sier: Er ikke mine høvdinger konger alle sammen?
9 Er det ikke gått Kalno som Karkemis? Er det ikke gått Hamat som Arpad? Er det ikke gått Samaria som Damaskus?
10 Likesom min hånd har nådd de andre guders riker, enda deres utskårne billeder overgikk Jerusalems og Samarias,
11 skulde jeg da ikke kunne gjøre det samme med Jerusalem og dets gudebilleder som jeg har gjort med Samaria og dets guder?
12 Men når Herren har fullført hele sin gjerning på Sions berg og i Jerusalem, da vil jeg hjemsøke Assurs konge for frukten av hans hjertes overmot og hans stolte øines tross.
13 For han sier: Ved min hånds kraft har jeg gjort det og ved min visdom, for jeg er forstandig; jeg flyttet folkeslags landemerker, og deres skatter har jeg plyndret, og i mitt velde støtte jeg ned dem som satt i høisetet,
14 og min hånd grep efter folkenes gods som efter et fuglerede, og som en sanker forlatte egg, har jeg sanket alle land på jorden, og det var ingen som rørte en vinge eller åpnet sitt nebb og pep.
15 Roser vel øksen sig mot den som hugger med den, eller gjør sagen sig stor mot den som drar den? Rett som om staven svinget den som løfter den, som om kjeppen løftet den som ikke er av tre*! / {* mannen som har den i hånden.}
16 Derfor skal Herren, Israels Gud, hærskarenes Gud, sende tærende sott blandt hans kraftfulle menn, og under hans herlighet skal det brenne en brand som luende ild.
17 Israels lys skal bli til en ild, og dets Hellige til en lue, og den skal brenne og fortære hans torn og tistel, alt på en dag.
18 Og han skal gjøre ende på hans skogs og hans fruktbare marks herlighet, både rubb og stubb, og det skal gå som når en syk visner bort.
19 De trær som blir levnet av hans skog, skal lett kunne telles; et barn kan skrive dem op.
20 På den tid skal levningen av Israel og de undkomne av Jakobs hus ikke mere bli ved å stole på ham som slo det*, men de skal trofast stole på Herren, Israels Hellige. / {* Assur; 2KG 16, 7.}
21 En levning skal omvende sig, levningen av Jakob, til Gud den veldige.
22 For om ditt folk, Israel, er som havets sand, skal bare en levning av det omvende sig; tilintetgjørelse er fast besluttet, en flom av rettferdighet*. / {* Guds straffende rettferdighet.}
23 For tilintetgjørelse og fast besluttet dom fullbyrder Herren, Israels Gud, hærskarenes Gud, over all jorden.
24 Derfor sier Herren, Israels Gud, hærskarenes Gud, så: Frykt ikke, du mitt folk som bor i Sion, for Assur, når han slår dig med kjeppen og løfter sin stav over dig, således som de gjorde i Egypten!
25 For bare en liten stund til, så er min harme til ende, og min vrede vender sig til deres* ødeleggelse. / {* assyrernes.}
26 Og Herren, hærskarenes Gud, skal svinge en svepe over ham, som da han slo Midian ved Orebs klippe, og hans stav skal være rakt ut over havet, og han skal løfte den på samme vis som i Egypten.
27 På den tid skal hans byrde bli tatt bort fra din skulder, og hans åk fra din hals, og åket skal sprenges av dens fedme*. / {* den velmakt hvormed Herren velsigner Israel.}
28 Han kommer over Ajat, drar frem gjennem Migron; i Mikmas lar han sitt tren bli igjen.
29 De drar gjennem skaret. I Geba [sier de] vil vi bli natten over. Rama bever, Sauls Gibea flyr.
30 Skrik høit, du Gallims datter! Gi akt, Laisa! Arme Anatot!
31 Madmena flyr; Gebims innbyggere flytter sitt gods i hast.
32 Allerede samme dag står han i Nob; da svinger han sin hånd mot Sions datters berg, mot Jerusalem-haugen.
33 Se, Herren, Israels Gud, hærskarenes Gud, hugger av de løvrike grener med forferdelig kraft, og de ranke, kneisende trær hugges ned, og de høie blir lave,
34 og den tette skog hugges ned med øksen, og Libanon faller for den Veldige*. / {* d.e. Herren.}