1 "我耶和华所膏立的古列， 我紧握着他的右手， 使列国降服在他面前； 我也松开列王的腰带； 我使门户在他面前敞开， 使城门不得关闭； 耶和华对古列这样说：

2 我必亲自领导你， 把高低不平的路修平； 铜门， 我必打破； 铁门， 我必砍断。

3 我必把隐藏的宝物和在隐密处的财宝赐给你， 使你知道我就是按着你的名呼召了你的耶和华， 以色列的 神。

4 因我的仆人雅各和我所拣选的以色列的缘故， 我按着你的名呼召了你； 你虽然不认识我， 我却给你这个尊贵的名号。

5 "我是耶和华， 再没有别的神了； 除了我以外， 并没有真神； 你虽然不认识我， 我必坚固你，

6 为要叫从日出之地到日落之地的人都知道， 除了我以外， 没有真神； 我是耶和华， 再没有别的神了。

7 我造光， 也造黑暗； 我赐平安， 也降灾祸； 我耶和华是造成这一切事的。

8 诸天啊！ 你们要从上滴下公义， 让云层降下公义。让大地裂开， 生出救恩， 使公义一同生长， 是我耶和华创造了这事。

9 那与他的创造主争论的， 有祸了！ 他不过是地上瓦片中的一片瓦片， 泥土能对陶匠说： ‘你在作什么？’或你所作成的说： ‘他没有手’吗？

10 那对父亲说： ‘你生的是什么’， 或对母亲说： ‘你产的是什么’的， 有祸了！ "

11 以色列的圣者， 造以色列的主耶和华这样说： "你们可以问我将要来的事， 关于我的众子和我手所作的， 你们也可以吩咐我回答。

12 我造了地， 又造了人在地上； 我亲手展开了诸天， 又命定了天上的万象。

13 我凭着公义兴起了古列， 我必修平他的一切道路； 他必建造我的城， 释放我被掳的子民， 不必用工价， 也不用赏赐， 这是万军之耶和华说的。"

14 耶和华这样说： "埃及劳碌得来的和古实所得之利， 以及身量高大的西巴人， 都必过来归你， 也要属你； 他们必带着锁链过来随从你， 向你俯伏， 向你恳求， 说： ‘ 神真的在你们中间， 此外， 再没有别的神， 没有别的真神。’"

15 拯救者以色列的 神啊！ 你实在是隐藏自己的 神。

16 制造偶像的都必蒙羞受辱， 都要一同归于羞愧。

17 唯有以色列必靠着耶和华得救， 得着永远的拯救； 你们必不蒙羞， 也不受辱， 直到永远。

18 因为创造诸天的耶和华， 他是 神， 塑造大地， 把大地造成； 他坚立大地； 他创造大地， 不是荒凉的； 他塑造大地， 是要给人居住； 他这样说： "我是耶和华， 再没有别的 神。

19 我没有在隐密处、在黑暗之地说过话； 我没有对雅各的后裔说过： ‘你们寻求我是徒然的。’我耶和华讲说公义， 宣扬正直。

20 "列国逃脱的人哪！ 你们要来集合， 一同近前来。那些抬着木头做的偶像， 向不能拯救人的神祈求的， 真是无知。

21 你们述说吧！ 提出理由吧！ 让他们彼此商议吧！ 谁从古时使人听见这事呢？谁从上古把这事述说出来呢？不是我耶和华吗？除了我以外， 再没有 神， 我是公义的 神， 又是拯救者； 除了我以外， 并没有别的 神。

22 全地的人哪！ 你们都要归向我， 都要得救。因为我是 神， 再没有别的 神。

23 我指着自己起誓， 我的口凭着公义说出的话， 决不改变： ‘万膝都必向我跪拜， 万口都要指着我起誓。’

24 人论到我必说： ‘只有在耶和华里面才有公义和能力’； 向他发怒的， 都必来到他面前， 并且要蒙羞。

25 以色列所有的后裔， 都必靠耶和华得称为义， 并要夸胜。"

1 Så sier Herren til sin salvede, til Kyros, som jeg holder i hans høire hånd for å kaste hedningefolk ned for ham og løse beltet fra kongers lender, for å åpne dører for ham, og forat ingen porter skal holdes stengt:

2 Jeg vil gå frem foran dig, og bakker vil jeg jevne; dører av kobber vil jeg sprenge, og bommer av jern vil jeg sønderhugge.

3 Og jeg vil gi dig skatter som er skjult i mørket, og rikdommer som er gjemt på lønnlige steder, så du kan vite at jeg er Herren, som kalte dig ved navn, Israels Gud.

4 For Jakobs, min tjeners, og for Israels, min utvalgtes skyld kalte jeg dig ved navn, gav jeg dig hedersnavn, enda du ikke kjente mig.

5 Jeg er Herren, og det er ingen annen; foruten mig er det ingen Gud. Jeg omgjordet dig, enda du ikke kjente mig,

6 forat de både i øst og i vest skal vite at det er ingen foruten mig; jeg er Herren, og det er ingen annen,

7 jeg som er lysets ophav og mørkets skaper, som gir lykken og skaper ulykken; jeg, Herren, gjør alt dette.

8 Drypp, I himler, fra oven, og fra skyene strømme rettferdighet ned! Jorden skal åpne sig og bære frelse som frukt, og rettferdighet skal den tillike la spire frem. Jeg, Herren, skaper det.

9 Ve den som tretter med sin skaper, et skår blandt andre skår av jord! Kan leret si til ham som former det: Hvad gjør du? Og kan ditt verk si om dig: Han har ingen hender?

10 Ve den som sier til sin far: Hvorfor avler du? og til kvinnen: Hvorfor føder du?

11 Så sier Herren, Israels Hellige, han som skapte det: Spør mig om de kommende ting! La mig dra omsorg for mine barn og for mine henders verk!

12 Jeg har gjort jorden, og menneskene på den har jeg skapt; mine hender er det som har utspent himmelen, og all dens hær har jeg latt fremstå.

13 Jeg har opvakt ham* i rettferd, og alle hans veier vil jeg jevne; han skal bygge op min by og løslate mitt bortførte folk, ikke for betaling og ikke for gave, sier Herren, hærskarenes Gud. / {* Kyros; JES 45, 1.}

14 Så sier Herren: Egyptens gods og Etiopias vinning og sabeerne, de høivoksne menn, skal komme til dig, og dig skal de tilhøre, dig skal de følge, i lenker skal de gå, og for dig skal de kaste sig ned, dig skal de bønnfalle: Bare hos dig er Gud, og det er ingen annen, ingen annen Gud.

15 Sannelig, du er en Gud som skjuler sig, du Israels Gud, du frelser!

16 De blir alle sammen til spott og skam; de går alle sammen bort med vanære, avgudsbilledenes mestre.

17 Israel blir frelst ved Herren med en evig frelse; I skal i all evighet ikke bli til spott og skam.

18 For så sier Herren, som skapte himmelen, han som er Gud, han som dannet jorden og gjorde den, han som grunnfestet den, han som ikke skapte den til å være øde, men dannet den til bolig for folk: Jeg er Herren, og det er ingen annen.

19 Ikke i lønndom har jeg talt, ikke på et sted i et mørkt land; jeg har ikke sagt til Jakobs ætt: Søk mig uten nytte! Jeg, Herren, taler rettferdighet, forkynner det som rett er.

20 Samle eder og kom, tred frem alle sammen, I som er sloppet unda hedningefolkene! De vet intet de som bærer sine trebilleder og ber til en gud som ikke kan frelse.

21 Meld og si fra! Ja, la dem rådslå alle sammen! Hvem har kunngjort dette fra fordums tid, forkynt det for lenge siden? Mon ikke jeg, Herren? Og det er ingen annen Gud foruten mig; en rettferdig og frelsende Gud er det ikke foruten mig.

22 Vend eder til mig og bli frelst, alle jordens ender! For jeg er Gud, og ingen annen.

23 Ved mig selv har jeg svoret, et sannhetsord er utgått av min munn, et ord som ikke skal vende tilbake: For mig skal hvert kne bøie sig, mig skal hver tunge sverge troskap.

24 Bare i Herren, skal de si om mig, er rettferdighet og styrke; til ham skal de komme, og til skamme skal de bli alle de som brenner av harme mot ham.

25 Ved Herren skal de få sin rett, og av ham skal de rose sig, hele Israels folk.