1 那从以东、从波斯拉而来， 身穿赤红色的衣服， 装扮华丽、能力强大、大步前行的， 是谁呢？"就是我， 是凭着公义说话， 有大能拯救的。"

2 你的服装为什么有红色的呢？你的衣服为什么像个踹压酒池的人的衣服一样呢？

3 "我独自踹酒槽； 万民之中没有一人与我同在； 我在忿怒中把他们踹下， 在烈怒中把他们践踏； 他们的血溅在我的衣服上， 我把我所有的衣裳都染污了。

4 因为报仇的日子早已在我的心里， 我救赎的年日早已经来到。

5 我观看， 但没有人帮助； 我诧异， 因没有人扶持； 所以我用自己的膀臂为我施行了拯救， 我的烈怒扶持了我，

6 我在忿怒中践踏万民， 在烈怒中使他们沉醉， 又把他们的血倒在地上。"

7 我照着耶和华为我们所作的一切， 提说耶和华的慈爱， 耶和华可称颂的事， 和他赐给以色列家的大福， 就是照着他的怜悯和丰盛的慈爱为他们作成的。

8 他曾说： "他们真是我的子民， 不行虚假的儿子"， 于是， 在他们的一切苦难中， 他就作了他们的拯救者。

9 他不再是敌对者， 并且他面前的使者拯救了他们。他以自己的爱和怜悯救赎了他们； 在古时的一切日子， 他背负他们， 怀抱他们。

10 可是， 他们竟然悖逆， 使他的圣灵忧伤； 所以他转作他们的仇敌， 亲自攻击他们。

11 那时， 他们想起古时的日子， 就是摩西和他的人民的日子， 说： 那把人民和他羊群的牧者从海里领上来的， 在哪里呢？那把自己的圣灵降在他们中间的， 在哪里呢？

12 那使自己荣耀的膀臂在摩西的右边行走， 那在他们面前把水分开， 为要建立永远的名的， 他在哪里呢？

13 那带领他们走过深海， 像马走过旷野一样， 使他们不致跌倒的， 在哪里呢？

14 耶和华的灵使他们得了安息， 好像牲畜下到山谷； 你也这样引导你的人民， 为要建立荣耀的名。

15 求你从天上垂顾， 从你圣洁、荣耀的居所观看。你的热心和你的大能在哪里呢？你爱心的同情和怜悯向我止住了。

16 亚伯拉罕虽然不认识我们， 以色列也不承认我们， 但你是我们的父。耶和华啊！ 你是我们的父， 从亘古以来， 你的名字就是"我们的救赎主"。

17 耶和华啊！ 你为什么使我们走错， 离开你的道路？使我们的心刚硬， 不敬畏你呢？求你为你众仆人的缘故， 为你产业的各支派的缘故， 回心转意吧！

18 你的圣民不过暂时得着你的圣所， 我们的敌人已经践踏了你的圣所。

19 我们成了好像你从未治理过的人， 又像未曾得称为你名下的人。

1 Hvem er han som kommer fra Edom, i røde klær fra Bosra, så prektig i sin klædning, kneisende i sin store kraft? - Det er jeg, jeg som taler rettferdighet, som er mektig til å frelse.

2 Hvorfor er din klædning så rød, og dine klær lik hans som treder vinpersen?

3 Persekaret har jeg trådt, jeg alene, og av folkene var ingen med mig: så trådte jeg på dem i min vrede og trampet dem sønder i min harme; da sprøitet deres blod på mine klær, og hele min klædning fikk jeg tilsølt.

4 For hevnens dag var i mitt hjerte, og mitt gjenløsnings-år var kommet;

5 og jeg så mig om, men det var ingen som hjalp; jeg undret mig, men det var ingen som støttet mig; da hjalp min arm mig, og min harme støttet mig,

6 og jeg trådte ned folkeslag i min vrede og gjorde dem drukne* i min harme, og jeg lot deres blod rinne ned på jorden. / {* JES 19, 14; 24, 20. JER 48, 26.}

7 Herrens miskunnhet vil jeg forkynne, Herrens pris efter alt det Herren har gjort mot oss, og hans store godhet mot Israels hus, fordi han gjorde imot dem efter sin barmhjertighet og efter sin store miskunnhet.

8 Han sa: Ja, de er mitt folk, de er barn som ikke vil svike. Og han blev en frelser for dem.

9 I all deres trengsel var det ingen trengsel, og hans åsyns engel frelste dem; i sin kjærlighet og sin store mildhet gjenløste han dem, og han tok dem op og bar dem alle den gamle tids dager.

10 Men de, de var gjenstridige og gjorde hans Hellige Ånd sorg; da skiftet han hu og blev deres fiende, han selv stred imot dem.

11 Da tenkte hans folk på de gamle dager, på Moses: Hvor er han som førte dem op av havet med sin hjords hyrde? Hvor er han som gav sin Hellige Ånd midt iblandt dem,

12 han som lot sin herlige arm gå frem ved Moses' høire side, som kløvde vannene for deres åsyn for å gjøre sig et evig navn,

13 han som førte dem gjennem dypene som en hest gjennem ørkenen, så de ikke snublet?

14 Likesom feet som går ned i dalen, førte Herrens Ånd dem til hvile; således ledet du ditt folk for å gjøre dig et herlig navn.

15 Sku ned fra himmelen og se, fra din hellige og herlige bolig! Hvor er din nidkjærhet og ditt velde? Ditt hjertes medynk og din miskunnhet holder sig tilbake fra mig.

16 For du er vår far; Abraham vet jo ikke om oss, og Israel kjenner oss ikke; du Herre er vår far, vår gjenløser fra eldgammel tid er ditt navn.

17 Hvorfor lar du oss fare vill fra dine veier, Herre? Hvorfor forherder du vårt hjerte, så det ikke frykter dig? Vend om for dine tjeneres skyld, for de stammers skyld som er din arv!

18 En liten stund har ditt hellige folk hatt landet i eie; våre motstandere har trådt ned din helligdom.

19 Vi er blitt som de du aldri har hersket over, som de ditt navn ikke har vært nevnt over.