1 你要张开喉咙呼叫， 不可停止； 你要提高声音， 像吹号角一样； 你要向我子民宣告他们的过犯， 向雅各家陈明他们的罪恶。
2 他们天天寻求我， 乐意明白我的道路， 好像行义的国民， 不离弃他们 神的公理； 他们向我求问公义的判语， 又喜欢亲近 神。
3 他们说： "为什么我们禁食， 你不看呢？为什么我们刻苦己身， 你不理会呢？"看哪！ 你们在禁食的日子， 仍然追求自己喜欢作的事， 欺压为你们作工的人。
4 看哪！ 你们禁食， 结果是吵闹和打架， 用凶恶的拳头打人； 你们不要像今天这样的禁食， 使你们的声音可以听闻于天上。
5 使人刻苦自己的日子， 这样的禁食是我拣选的吗？难道只是叫人垂头像一根苇子， 用麻布和炉灰铺在下面吗？你可以称这是禁食， 为耶和华所悦纳的日子吗？
6 我所拣选的禁食不是这样吗？不是要松开凶恶的锁链， 解开轭上的绳索， 使被压迫的获得自由， 折断所有的轭吗？
7 不是要把你的食物分给饥饿的人， 把流浪的穷困人接到你的家里， 见到赤身露体的， 给他衣服蔽体， 不可逃避自己的骨肉而不顾恤吗？
8 这样， 你的光就必突然发出， 像黎明的曙光， 你的伤口就必快快复原； 你的公义就必行在你的前面， 耶和华的荣耀要作你的后盾。
9 那时， 你求告， 耶和华必应允； 你呼求， 他必说： "我在这里！ "你若从你中间除掉欺压人的轭， 除去指责人的指头和恶毒的言语，
10 你的心若顾念饥饿的人， 使困苦的人得到饱足， 你的光就必在黑暗中升起来， 你的幽暗必如日中天。
11 耶和华必常常引导你， 在干旱之地使你的心灵饱足， 使你的骨头坚强有力； 你必像有水源浇灌的园子， 又像水流不绝的泉源。
12 你的子孙必重建久已荒废之处， 你必重建历代拆毁了的根基； 你要称为修补破口的人， 重修路径给人居住的人。
13 "因安息日的缘故， 你若转离你的脚步； 在我的圣日不作你喜欢作的； 你若称安息日为可喜乐的， 称耶和华的圣日为可尊重的； 你若尊重这日， 不作自己的事， 不寻求自己所喜悦的， 或不说无谓的话，
14 你就必以耶和华为乐， 我要使你乘驾地的高处， 用你祖雅各的产业喂养你。"这是耶和华亲口说的。
1 Rop av strupen, spar ikke! Opløft din røst som en basun og forkynn mitt folk dets overtredelse og Jakobs hus dets synder!
2 Mig spør de dag for dag, og å få vite mine veier krever de; likesom de var et folk som har gjort rettferdighet og ikke forlatt sin Guds lov, krever de av mig rettferdige dommer; de vil at Gud skal komme nær til dem.
3 Hvorfor* faster vi, og du ser det ikke? Hvorfor plager vi vår sjel, og du akter ikke på det? - Se, på den dag I faster, gjør I eders gjerning, og alle eders arbeidere plager I. / {* så sier de. JER 14, 12.}
4 Se, for å kives og strides faster I, og for å slå med ugudelighets neve; I faster ikke nu således at eders røst kan høres i det høie.
5 Er dette den faste jeg finner behag i, en dag da et menneske plager sin sjel? At en bøier sitt hode som et siv og reder sin seng i sekk og aske - kaller du det en faste og en dag som behager Herren?
6 Er ikke dette den faste jeg finner behag i, at I løser ugudelighets lenker, sprenger åkets bånd, slipper undertrykte fri og bryter hvert et åk?
7 Mon ikke dette* at du bryter ditt brød til den som sulter, og lar hjemløse stakkarer komme i hus - når du ser en naken, at du da klær ham og ikke drar dig bort fra den som er ditt eget kjød? / {* nemlig er den faste jeg finner behag i; JES 58, 6. JBS 31, 19. ESK 18, 7. RMR 12, 13. MTT 25, 35 fg.}
8 Da skal ditt lys bryte frem som morgenrøden, og din lægedom snart spire frem; din rettferdighet skal gå frem for ditt åsyn, og Herrens herlighet slutte ditt tog.
9 Da skal du påkalle Herren, og han skal svare; da skal du rope, og han skal si: Se, her er jeg! Når du har hvert åk bort fra din midte, lar være å peke fingrer* og tale ondt / {* d.e. å spotte; JES 57, 4.}
10 og tar frem til den sultne det som du selv har lyst til, og metter en lidende sjel, da skal ditt lys oprinne i mørket, og din natt bli som middagen.
11 Og Herren skal lede dig all tid og mette dig midt i ødemarken, og dine ben skal han styrke, og du skal bli som en vannrik have, som et kildevell der vannet aldri slipper op.
12 Og sønner av dig skal bygge op igjen ruinene fra gammel tid; grunnvoller som har ligget der fra slekt til slekt, skal du gjenreise, og de skal kalle dig murbrudds tilmurer, den som setter veier i stand, så folk kan bo i landet.
13 Når du holder din fot tilbake fra sabbaten, så du ikke driver ditt yrke på min hellige dag, og du kaller sabbaten en lyst, kaller Herrens hellige dag ærverdig, og du ærer den, så du ikke går dine egne veier, ikke gjør din gjerning eller fører tomt snakk -
14 da skal du glede dig i Herren, og jeg vil la dig fare frem over landets høider og la dig nyte Jakobs, din fars arv; for Herrens munn har talt.