1 锡安哪！ 起来， 发光， 因为你的光已经来到， 耶和华的荣耀已升起来照耀你。

2 看哪！ 黑暗遮盖大地， 幽暗遮蔽万民； 但耶和华要升起来照耀你， 他的荣耀要彰显在你身上。

3 万国要在你的光中行走， 列王必在你如旭日初升的光辉中行走。

4 你举目四面观看吧！ 众人都聚集， 来到你那里； 你的儿子都要从远方而来， 你的女儿都必被怀抱而来。

5 那时， 你看见了， 就必有光彩， 你的心又惊讶又宽畅； 因为大海的财富都必转来归你， 列国的财富也都归你。

6 成群的骆驼必遮盖你的地， 米甸和以法的小骆驼要盖满你的国境； 示巴的人都必带着黄金和乳香来到， 并且宣扬赞美耶和华的话。

7 基达的羊群都必聚集到你那里， 尼拜约的公羊要供你使用； 它们必献在我的祭坛上， 成为蒙悦纳的祭品。我要荣耀我荣耀的殿。

8 那些像云彩飞来， 像鸽子飞回巢里的， 是谁呢？

9 众海岛的人都必等候我， 他施的船队领先， 把你的众子， 连他们的金银， 都一起从远方带来， 都为了耶和华你的 神的名， 又为了以色列的圣者的缘故， 因为他已经荣耀了你。

10 外族人要重建你的城墙， 他们的君王都必服事你。虽然我曾经在烈怒中击打了你， 现在我却在恩典中怜悯你。

11 你的城门必常常开， 日夜都不关闭， 使人把列国的财富带来归你， 他们的君王也都被引导而来。

12 不事奉你的邦或国， 都必灭亡； 那些邦国必全然荒废。

13 黎巴嫩的荣耀必来归你， 就是松树、杉树和黄杨树， 都一起归你， 为要装饰我圣所之地， 我也要使我踏足之处得荣耀。

14 那些素来苦待你的人， 他们的子孙都必屈身来到你那里； 所有藐视你的， 都要在你的脚下跪拜； 他们要称你为耶和华的城、以色列圣者的锡安。

15 你曾经被撇弃、被憎恨， 以致无人经过你那里， 但我要使你成为永远被夸耀的， 成为万代的喜乐。

16 你要喝万国的奶， 又吮列王的乳， 这样， 你就知道我耶和华是你的拯救者， 是你的救赎主， 雅各的大能者。

17 我要带来黄金代替铜， 带来银子代替铁， 铜代替木头， 铁代替石头。我要立和平作你的官长， 立公义作你的监督。

18 在你的国中必不再听见强暴的事， 在你的境内， 也不再听到荒废和毁坏的事； 你必称你的城墙为"拯救"， 称你的城门为"赞美"。

19 白天太阳必不再作你的光， 晚上月亮也必不再发光照耀你， 耶和华却要作你永远的光， 你的 神要作你的荣耀。

20 你的太阳必不再下落， 你的月亮也必不退缩； 因为耶和华要作你永远的光， 你悲哀的日子必要终止。

21 你的人民都必成为义人， 永远得地为业； 他们是我栽种的嫩芽， 我手所作的工作， 使我得荣耀。

22 最小的要成为一族， 微弱的要成为强盛的国， 我耶和华必按着定期速速作成这事。

1 Stå op, bli lys! For ditt lys kommer, og Herrens herlighet går op over dig.

2 Se, mørke dekker jorden, og mulm folkene, men over dig skal Herren opgå, og over dig skal hans herlighet åpenbare sig,

3 og folkeslag skal søke til ditt lys, og konger til den glans som er gått op over dig.

4 Løft dine øine og se dig omkring! De samler sig alle sammen, de kommer til dig; dine sønner skal komme fra det fjerne, og dine døtre skal bæres på armen.

5 Da skal du se det og stråle av glede, og ditt hjerte skal banke og utvide sig; for havets rikdom skal vende sig til dig, folkenes gods skal komme til dig.

6 Et mylder av kameler skal dekke dig, Midians og Efas kamelføll; alle sammen skal de komme fra Sjeba; gull og virak skal de føre til dig, og Herrens pris skal de forkynne.

7 Alle Kedars* får skal samles til dig, Nebajots værer skal tjene dig; til mitt velbehag skal de ofres på mitt alter, og min herlighets hus vil jeg herliggjøre. / {* SLM 120, 5.}

8 Hvem er disse som kommer flyvende som skyer, som duer til sine dueslag?

9 For på mig skal øene vente, og fremst seiler Tarsis-skibene og fører dine barn hit fra det fjerne, deres sølv og gull kommer med dem - for Herrens, din Guds navns skyld, for Israels Helliges skyld, for han herliggjør dig.

10 Og fremmede skal bygge dine murer, og deres konger skal tjene dig; i min harme har jeg slått dig, men i min nåde har jeg forbarmet mig over dig.

11 Og dine porter skal holdes åpne all tid, hverken dag eller natt skal de lukkes, så folkenes gods kan føres inn til dig, og deres konger føres med som fanger.

12 For det folk og det rike som ikke vil tjene dig, skal gå til grunne, og hedningene skal bli aldeles ødelagt.

13 Libanons herlighet skal komme til dig, både cypress og lønn og buksbom, for å pryde det sted der min helligdom er, og det sted hvor mine føtter står, vil jeg herliggjøre.

14 Og barna til dem som har plaget dig, skal komme bøiede til dig, og alle de som har foraktet dig, skal kaste sig ned for dine føtter, og de skal kalle dig Herrens stad, Israels Helliges Sion.

15 I stedet for at du var forlatt og hatet, så det ikke var nogen som drog igjennem dig, vil jeg gjøre dig til en evig herlighet, en fryd for slekt efter slekt.

16 Og du skal die hedningefolks melk, ja, kongers bryst skal du die, og du skal kjenne at jeg, Herren, er din frelser, og Jakobs Veldige din gjenløser.

17 I stedet for kobber vil jeg gi gull, i stedet for jern vil jeg gi sølv, i stedet for tre kobber og i stedet for sten jern, og jeg vil gjøre fred til din øvrighet og rettferdighet til din styrer.

18 Det skal ikke mere høres om vold i ditt land, ikke om hærfang og ødeleggelse innen dine landemerker, og du skal kalle frelsen dine murer og lovsangen dine porter.

19 Solen skal ikke mere være ditt lys om dagen, og månen skal ikke skinne og lyse for dig; men Herren skal være et evig lys for dig, og din Gud skal være din herlighet.

20 Din sol skal ikke mere gå ned, og din måne ikke miste sitt skinn; for Herren skal være et evig lys for dig, og din sorgs dager skal være til ende.

21 Og ditt folk - de er alle sammen rettferdige; til evig tid skal de eie landet; de er jo en kvist som jeg har plantet, et verk av mine hender til min ære.

22 Den minste skal bli til tusen, og den ringeste til et veldig folk; jeg, Herren, jeg vil la det skje hastig, i sin tid.