1 看哪！ 必有一王凭公义执政， 必有众领袖按公平治理。
2 必有一人像避风所， 和避暴雨的隐密处， 像干旱之地的溪水， 又像疲乏之地的磐石阴影。
3 那时， 能看见事物者的眼睛， 必不再昏暗； 能听到事物者的耳朵， 必然倾听。
4 性急者的心必明白知识， 口吃者的舌头必说话清楚。
5 愚顽人不再被称为高尚， 恶棍也不再被称为大方。
6 因为愚顽人说的是愚顽话， 他心里所想的是罪孽， 惯行亵渎 神的事， 说错谬的话攻击耶和华， 使饥饿的人仍空着肚子， 使口渴的人仍无水可喝。
7 至于恶棍， 他的手段是邪恶的， 他图谋恶计， 用虚假的言语毁灭困苦的人， 即使在穷乏人讲公理的时候， 他也是这样。
8 高尚的人却筹谋高尚的事， 他也必坚持这些高尚的事。
9 安逸的妇女啊！ 你们要起来， 听我的声音； 无忧无虑的女子啊！ 你们要侧耳听我的话。
10 无忧无虑的女子啊！ 再过一年多， 你们就必受困扰， 因为没有葡萄可摘， 收禾稼的日子也没有来。
11 安逸的妇女啊！ 你们要受震惊。无忧无虑的女子啊！ 你们要受困扰了， 脱去衣服， 赤着身子， 以麻布束腰吧。
12 你们要为美好的田地和多结果子的葡萄树捶胸哀哭。
13 也为那些在我子民的土地上长起来的荆棘和蒺藜而哀哭， 为那欢乐的城和所有快乐的房屋， 也是这样。
14 因为宫殿必被丢弃， 热闹的城市也被撇下， 山冈和守望楼必永远成为洞穴， 作了野驴喜欢的地方和羊群的草场。
15 等到圣灵从高处倾倒在我们身上， 旷野变为肥田， 肥田被看为树林的时候，
16 公平就必居在旷野中， 公义必住在肥田里。
17 公义的果效必是平安， 公义的效验必是平静与安稳， 直到永远。
18 那时， 我的子民必住在平安的居所， 安稳的住处， 不受骚扰的安息之处。
19 但在敌人的国土中， 必有冰雹降下， 打倒他们的树林， 他们的城必被夷平。
20 你们这些在各水边撒种， 又使牛驴随意走动的， 是多么有福啊！
1 Se, med rettferdighet skal kongen regjere, og fyrstene skal styre efter rett,
2 og enhver av dem skal være som et skjul for været og et ly mot regnskyll, som bekker i ørkenen, som skyggen av et veldig fjell i et tørstende land.
3 Da skal de seendes øine ikke være blinde, og de hørendes ører skal være lydhøre,
4 de lettsindiges hjerte skal formå å skjønne, og de stammendes tunge skal ha lett for å tale klart.
5 Dåren skal ikke mere kalles edel, og den svikefulle skal ikke kalles høimodig.
6 For dåren taler dårskap, og hans hjerte finner på ondt for å utføre vanhellig dåd og for å tale forvendte ting om Herren, for å la den hungrige sulte og la den tørste mangle drikke.
7 Og den svikefulles våben er onde; han legger listige råd for å føre de saktmodige i ulykke ved falske ord, selv når den fattige taler det som rett er.
8 Men den edle har edle tanker, og han blir fast ved det som er edelt.
9 I sorgløse kvinner, stå op, hør min røst! I trygge døtre, vend eders ører til min tale!
10 Om år og dag skal I beve, I trygge! For det er slutt med all vinhøst, frukthøsten kommer ikke.
11 Forferdes, I sorgløse! Bev, I trygge! Klæ eder nakne og bind sekk om eders lender!
12 De slår sig for brystet og klager over de fagre marker, over det fruktbare vintre.
13 På mitt folks jord skyter torner og tistler op, ja over alle gledens hus i den jublende by.
14 For palasset er forlatt, svermen i byen er borte; haug* og vakttårn er blitt til huler for evige tider, til fryd for villesler, til beite for buskap - / {* Ofel-haugen i Jerusalem; 2KR 27, 3. NEH 3, 26 fg.}
15 inntil Ånden blir utøst over oss fra det høie, og ørkenen blir til fruktbar mark, og fruktbar mark aktes som skog.
16 Og rett skal bo i ørkenen, og rettferdighet skal ha sitt hjem på den fruktbare mark.
17 Og rettferdighetens verk skal være fred, og rettferdighetens frukt skal være ro og trygghet til evig tid.
18 Og mitt folk skal bo i fredens bolig og i trygghetens telter og på sorgfrie hvilesteder.
19 Men det skal hagle når skogen* styrter ned, og dypt skal byen trykkes ned. / {* fiendens veldige hær.}
20 Lykkelige er I som sår ved alle vann, som slipper oksen og asenet på frifot!