1 希西家王听见了， 就撕裂衣服， 披上麻布， 进了耶和华的殿。
2 他差派管家以利亚敬、书记舍伯那和祭司中的长老， 都披上麻布， 去见亚摩斯的儿子以赛亚先知。
3 他们对他说： "希西家这样说： ‘今日是急难、责罚和凌辱的日子， 就像婴孩快要出生的时候， 却没有气力生出来一样。
4 也许耶和华你的 神听见拉伯沙基的话， 就是他的主人亚述王派他来辱骂永活的 神的话； 耶和华你的 神会因他所听见的话斥责他； 因此， 求你为余剩下来的人献上祷告。’"
5 希西家王的臣仆就去见以赛亚，
6 以赛亚对他们说： "要对你们的主人这样说： ‘耶和华这样说： 你不要因为听见亚述王的仆人亵渎我的话而害怕。
7 看哪！ 我必使灵进入他里面， 以致他听见风声就归回本地； 我必使他在那里倒在刀下。’"
8 拉伯沙基回去的时候， 正遇见亚述王攻打立拿； 原来他早已听闻亚述王拔营离开了拉吉。
9 亚述王听到关于古实王特哈加的报告说： "他出来要与你争战"； 亚述王听见了， 就差派使者去见希西家， 说：
10 "你们要对犹大王希西家这样说： 不要给你所倚靠的 神欺骗你说： 耶路撒冷必不交在亚述王的手里。
11 你必定听过亚述列王向列国所行的， 就是把她们完全毁灭， 难道你还有救吗？
12 我列祖所毁灭的国， 有歌撒、哈兰、利色和在提．拉撒的伊甸人， 这些国的神曾拯救她们吗？
13 哈马的王、亚珥拔的王、西法瓦音城的王、希拿和以瓦的王， 现在都在哪里呢？"
14 希西家从使者手里接过信卷， 读完了， 就上耶和华的殿， 在耶和华面前把信卷展开。
15 希西家向耶和华祷告说：
16 "万军之耶和华， 以色列的 神， 坐在二基路伯中间的啊！ 唯独你是地上万国的 神； 你创造了天地。
17 耶和华啊， 求你侧耳而听！ 耶和华啊， 求你开眼察看！ 要听西拿基立的一切话， 就是那差派使者来辱骂永活的 神的。
18 耶和华啊！ 亚述列王果然使列国和他们的土地变成荒凉，
19 又把列国的神都扔进火中； 因为他们不是神， 只是人手所做的， 不过是木头和石头， 所以他们就灭绝了他们。
20 耶和华我们的 神啊！ 现在求你拯救我们脱离亚述王的手， 使地上万国都知道唯有你耶和华是 神。"
21 亚摩斯的儿子以赛亚就派人去见希西家， 说： "耶和华以色列的 神这样说： ‘因为你向我祷告关于亚述王西拿基立的事，
22 耶和华就有以下的话攻击他， 说： 锡安的处女藐视你， 嗤笑你； 耶路撒冷的女子在你背后摇头。
23 你辱骂谁、亵渎谁？你扬起声音， 又高举眼目， 要攻击谁？就是攻击以色列的圣者。
24 你借着你的臣仆辱骂主； 你又说： 我率领我众多的战车上了群山的高峰， 到了黎巴嫩极深之处。我砍伐其中高大的香柏树和佳美的松树； 我去到极高之处， 进入肥田般的树林。
25 我挖井和喝水； 我用我的脚掌踏干埃及的河流。’
26 耶和华说： ‘难道你没有听见古时我所安排， 往昔所计划的吗？现在我才使它成就， 使坚固的城镇荒废， 变作乱堆。
27 因此， 其中的居民软弱无力， 惊惶羞愧， 像田间的蔬菜和青绿的草， 又像房顶上的草， 还没有长起来， 就干焦了。
28 你坐下， 你出， 你入， 你向我发烈怒， 我都知道。
29 因为你向我发烈怒， 又因你的狂傲达到我耳中， 我要把钩子放进你的鼻孔， 把嚼环放进你的嘴里， 使你从你来的路上回去。
30 希西家啊！ 这要作你的兆头： 今年你们要吃自生的， 明年还要吃自长的， 后年你们就要撒种， 要收割， 要栽种葡萄园， 吃园中的果子。
31 犹大家所逃脱的余民， 必再向下扎根， 往上结果。
32 因为余下的人必从耶路撒冷出来， 逃脱的人必从锡安山出来。万军之耶和华的热心必作成这事。’
33 所以耶和华这样论到亚述王， 说： ‘他必不会来到这城， 也不会在这里射箭； 不会拿着盾牌来到城前， 也不会筑土垒攻城。
34 他从哪条路来， 也必从那条路回去； 他必不得进入这城； 这是耶和华的宣告。
35 因我为自己的缘故， 又为我仆人大卫的缘故， 必保护这城， 拯救这城。’"
36 于是耶和华的使者出去， 在亚述营中击杀了十八万五千人； 到了早晨， 有人起来， 所见的都是死尸。
37 亚述王西拿基立就拔营离去， 返回本地， 住在尼尼微。
38 他在自己的神尼斯洛庙里叩拜的时候， 他的儿子亚得米勒和沙利色用刀杀了他， 然后逃到亚拉腊地。他的儿子以撒哈顿接续他作王。
1 Da kong Esekias hørte det, sønderrev han sine klær og klædde sig i sekk og gikk inn i Herrens hus.
2 Og han sendte slottshøvdingen Eljakim og statsskriveren Sebna og de eldste blandt prestene, klædd i sekk, til profeten Esaias, Amos' sønn.
3 Og de sa til ham: Så sier Esekias: En nødens og tuktelsens og vanærens dag er denne dag; barnet er kommet til modermunnen, men det er ingen kraft til å føde.
4 Kanskje Herren din Gud vil høre det Rabsake har sagt, han som hans herre, kongen i Assyria, har sendt for å håne den levende Gud, så at han straffer ham for de ord Herren din Gud har hørt. Opsend da en bønn for den levning som ennu er igjen!
5 Da kong Esekias' tjenere kom til Esaias,
6 sa Esaias til dem: Så skal I si til eders herre: Så sier Herren: Frykt ikke for de ord du hørte, de som assyrerkongens tjenere hånte mig med!
7 Se, jeg vil inngi ham et sådant sinn at han for et rykte han får høre, vender tilbake til sitt land; og jeg vil la ham falle for sverdet i sitt land.
8 Da Rabsake vendte tilbake, fant han assyrerkongen i ferd med å stride mot Libna; for han hadde hørt at han hadde brutt op fra Lakis.
9 Da hørte kongen si om Tirhaka, kongen i Etiopia, at han hadde draget ut for å stride mot ham. Og da han hørte det, sendte han bud til Esekias og sa:
10 Så skal I si til Judas konge Esekias: La ikke din Gud, som du setter din lit til, få narret dig, så du tenker som så: Jerusalem skal ikke gis i assyrerkongens hånd.
11 Du har hørt hvad kongene i Assyria har gjort med alle landene, at de har ødelagt dem, og du skulde bli reddet?
12 Har vel folkenes guder frelst dem som mine fedre ødela, Gosan og Karan og Resef og Edens barn i Telassar?
13 Hvor er nu Hamats konge og Arpads konge og byen Sefarva'ims konge, Henas og Ivvas konger?
14 Da Esekias hadde mottatt brevet av sendebudene og lest det, gikk han op til Herrens hus, og der bredte Esekias det ut for Herrens åsyn.
15 Og Esekias bad til Herren og sa:
16 Herre, hærskarenes Gud, Israels Gud, du som troner på kjerubene! Du alene er Gud for alle jordens. riker, du har gjort himmelen og jorden.
17 Herre, bøi ditt øre til og hør! Herre, oplat dine øine og se! Hør alle de ord som Sankerib har sendt for å håne den levende Gud!
18 Det er sant, Herre, at kongene i Assyria har ødelagt alle folkene og deres land,
19 og de har kastet deres guder i ilden; for de er ikke guder, men et verk av menneskehender, tre og sten, og derfor kunde de gjøre dem til intet.
20 Men frels oss nu, Herre vår Gud, av hans hånd, så alle jordens riker må kjenne at du alene er Herren!
21 Da sendte Esaias, Amos' sønn, bud til Esekias og lot si: Så sier Herren, Israels Gud: Vedkommende det du har bedt mig om mot kongen i Assyria Sankerib,
22 da lyder det ord Herren har talt om ham således: Jomfruen, Sions datter, forakter dig, spotter dig; Jerusalems datter ryster på hodet efter dig.
23 Hvem har du hånet og spottet, og mot hvem har du løftet din røst? Du har løftet dine øine til det høie, mot Israels Hellige.
24 Ved dine tjenere har du hånet Herren og sagt: Med mine mange vogner drog jeg op på fjellenes tinder, til Libanons øverste topper, og jeg hugger ned dets høieste sedrer, dets herlige cypresser, og jeg trenger frem til dets øverste høide, dets frodige skog;
25 jeg gravde brønner og drakk av dem, og jeg tørker ut alle Egyptens strømmer med mine fotsåler.
26 * Har du ikke hørt det? Fra fjerne tider har jeg gjort det, fra fordums dager har jeg laget det så. Nu har jeg latt det komme, så du har fatt makt til å ødelegge faste byer og gjøre dem til øde grushauger. / {* Herrens ord til Sankerib.}
27 Og deres innbyggere blev maktløse; de blev forferdet og skamfulle; de blev som gresset på marken og som de grønne urter, som gresset på takene og som korn som er ødelagt av brand før det er fullvokset.
28 Enten du sitter eller du går ut og inn, så vet jeg det, og jeg vet at du raser mot mig.
29 Fordi du raser mot mig, og din overmodige trygghet har nådd op til mine ører, så vil jeg legge min ring i din nese og mitt bissel mellem dine leber og føre dig tilbake den vei du kom.
30 Og dette skal du* ha til tegn: Iår skal I ete det korn som vokser av sig selv, og næste år det som skyter op fra roten; men i det tredje år skal I så og høste og plante vingårder og ete deres frukt. / {* Esekias.}
31 Og den rest som har sloppet unda av Judas hus, skal skyte dypere rot nedentil og bære frukt oventil.
32 For fra Jerusalem skal utgå en levning og fra Sions berg en rest som har sloppet unda; Herrens, hærskarenes Guds nidkjærhet skal gjøre dette.
33 Derfor sier Herren så om kongen i Assyria: Han skal ikke komme inn i denne by og ikke skyte en pil inn i den, og han skal ikke rykke frem mot den med skjold og ikke opkaste voll mot den.
34 Den vei han kom, skal han vende tilbake, og inn i denne by skal han ikke komme, sier Herren.
35 Og jeg vil verne denne by og frelse den, for min skyld og for min tjener Davids skyld.
36 Og Herrens engel gikk ut og slo hundre og fem og åtti tusen mann i assyrernes leir; og da folk stod op om morgenen, fikk de se dem alle ligge der som døde kropper.
37 Da brøt kongen i Assyria Sankerib op og drog bort og vendte tilbake, og siden holdt han sig i ro i Ninive.
38 Men da han engang tilbad i sin gud Nisroks hus, slo hans sønner Adrammelek og Sareser ham ihjel med sverd. De kom sig unda og flyktet til Ararats land, og hans sønn Asarhaddon blev konge i hans sted.