1 看哪！ 这是我的仆人， 我扶持他； 我所拣选的， 我的心喜悦他； 我已经把我的灵赐给他， 他必把公理带给万国。

2 他不呼喊， 也不扬声， 也不叫人在街上听见他的声音。

3 压伤的芦苇， 他不折断； 将熄灭的灯火， 他不吹灭； 他忠实地传出公理。

4 他不灰心， 也不沮丧， 直到他在地上设立公理， 众海岛的人都等候他的教训。

5 那创造诸天， 展开穹苍， 铺张大地和大地所出的一切， 赐气息给地上的众人， 又赐灵性给在地上行的人的耶和华 神这样说：

6 "我耶和华凭着公义呼召了你； 我必紧拉着你的手， 我必保护你， 立你作人民的约， 作列国的光，

7 为要开瞎子的眼， 领被囚的出牢狱， 领住在黑暗中的出监牢。

8 我是耶和华， 这是我的名； 我必不把我的荣耀归给别人， 也不把我当受的称赞归给雕刻的偶像。

9 看哪！ 先前预言过的事已经成就了， 现在我说明新的事； 它们还没有发生以前， 我就先说给你们听了。"

10 所有航海的和海中所充满的， 众海岛和其上的居民哪！ 你们都要向耶和华唱新歌， 从地极向他发出赞美。

11 愿旷野和其中的城镇都扬声； 愿基达人居住的村庄都高呼； 愿西拉的居民都欢呼， 在山顶上吶喊。

12 愿他们把荣耀归给耶和华， 在众海岛中宣扬对他的颂赞。

13 耶和华必像勇士出战， 必像战士激动热心； 他要呼喊， 大声吶喊， 要向仇敌显出自己的威猛。

14 我已经很久缄默不言， 闭口不语， 但现在我要像待产的妇人一样呼喊， 我要急速地喘气。

15 我必使大山小山都变为荒场， 使一切草木都枯干； 我要使江河变为干地， 使水池干涸。

16 我必领瞎子走陌生的道， 带他们走他们不知道的路。我必在他们面前使黑暗变为光明， 使弯曲的地方变为平直。这些事我都要作， 决不放弃。

17 那些倚靠偶像， 对铸像说： "你们是我们的神"的， 必被赶逐， 全然蒙羞。

18 聋子啊！ 你们要听。瞎子啊！ 你们要留心去看。

19 有谁比我的仆人更瞎呢？有谁比我差派的使者更聋呢？有谁瞎眼像那与我立了和约的呢？有谁瞎眼像耶和华的仆人呢？

20 你们看见了许多的事， 却没有留心， 耳朵开着， 却没有听见。

21 耶和华为自己公义的缘故， 喜欢使律法为大为尊。

22 但这人民是被抢劫和被掠夺的， 全都困陷在洞穴中， 被收藏在监牢里； 他们作了掠物， 无人搭救； 他们成了掳物， 无人说： "要归还！ "

23 你们中间谁肯听这话呢？谁肯从今以后留心听呢？

24 谁把雅各交出来给掠夺者？谁把以色列交给抢劫的呢？岂不是耶和华， 就是我们得罪的那位吗？因为他们不肯遵行他的道， 也不肯听从他的律法。

25 因此， 他把他猛烈的怒气和惨酷的战争， 倾倒在他身上； 这在他四周如火烧起来， 他还不知道； 把他烧着了， 他也不放在心上。

1 Se min tjener, som jeg støtter, min utvalgte, som min sjel har velbehag i! Jeg legger min Ånd på ham, han skal føre rett* ut til hedningefolkene. / {* d.e. Guds lov; JES 42, 4.}

2 Han skal ikke skrike og ikke rope, og han skal ikke la sin røst høre på gaten.

3 Det knekkede rør skal han ikke knuse, og den rykende tande skal han ikke slukke; på rette måte skal han føre retten ut til dem.

4 Han skal ikke bli mødig, og hans kraft ikke bli knekket før han får grunnlagt retten på jorden; og på hans lov venter øene.

5 Så sier Gud Herren, som skapte himmelen og utspente den, som bredte ut jorden med det som gror på den, som gir ånde til folket som bor på den, og ånd til dem som ferdes på den:

6 Jeg, Herren, har kalt dig i rettferd og tatt dig ved hånden, og jeg vil verne dig og gjøre dig til en pakt for folket, til et lys for hedningene,

7 forat du skal åpne blinde øine, føre de bundne ut av fengslet og føre dem som sitter i mørke, ut av fangehuset.

8 Jeg er Herren, det er mitt navn, og jeg gir ikke nogen annen min ære eller de utskårne billeder min pris.

9 De ting som er forkynt tidligere, se, de er kommet, og nu forkynner jeg nye ting; før de spirer frem, lar jeg eder høre om dem.

10 Syng Herren en ny sang, hans pris fra jordens ende, I som farer ut på havet, og alt som fyller det, I øer og I som bor der!

11 Ørkenen og dens byer skal opløfte røsten, de teltbyer hvor Kedar* bor; de som bor på fjellet, skal juble, fra fjelltoppene skal de rope høit. / {* SLM 120, 5. JES 60, 7.}

12 De skal gi Herren ære og forkynne hans pris på øene.

13 Herren skal dra ut som en kjempe, som en krigsmann egge sin harme; han skal rope høit, ja skrike; mot sine fiender skal han vise sin makt.

14 Jeg har tidd fra eldgammel tid, jeg talte ikke, jeg holdt mig tilbake. Nu vil jeg skrike som den fødende kvinne, jeg vil puste og fnyse.

15 Jeg vil legge fjell og hauger øde og la alle deres urter tørke bort, og jeg vil gjøre elver til land og tørke ut sjøer.

16 Og jeg vil føre blinde på en vei de ikke kjenner; på stier de ikke kjenner, vil jeg la dem ferdes; jeg vil gjøre mørke steder for deres åsyn til lys og bakker til sletteland. Dette er de ting jeg vil gjøre, jeg vil visselig ikke la det være.

17 De skal vike tilbake og bli storlig til skamme de som setter sin lit til utskårne billeder, som sier til støpte billeder: I er våre guder.

18 I døve, hør! Og I blinde, lukk øinene op og se!

19 Hvem er blind uten min tjener* og døv som det bud som jeg sender? Hvem er blind som min fortrolige venn, blind som Herrens tjener? / {* Israel.}

20 Du har sett meget, men du tar ikke vare på det, han har åpne ører, men han hører ikke.

21 Det er Herrens vilje å gjøre loven stor og herlig for sin rettferdighets skyld.

22 Men det er et røvet og plyndret folk; de ligger alle sammen bundet i huler og skjult i fangehus; de blev røvet, og ingen reddet dem, de blev plyndret, og ingen sa: Gi tilbake!

23 Hvem blandt eder vil herefter vende øret til dette, gi akt og høre på det?

24 Hvem har overgitt Jakob til plyndring og Israel til røvere? Var det ikke Herren, han som vi syndet mot, og på hvis veier de ikke vilde vandre, og på hvis lov de ikke hørte?

25 Så utøste han over dem sin brennende vrede og en veldig krig; den satte dem i brand rundt omkring, men de forstod det ikke, den brente dem, men de la det ikke på hjerte.