1 א לדוד אליך יהוה אקרא-- צורי אל-תחרש ממני br פן-תחשה ממני ונמשלתי עם-יורדי בור br
2 ב שמע קול תחנוני בשועי אליך br בנשאי ידי אל-דביר קדשך br
3 ג אל-תמשכני עם-רשעים ועם-פעלי-און br דברי שלום עם-רעיהם ורעה בלבבם br
4 ד תן-להם כפעלם וכרע מעלליהם br כמעשה ידיהם תן להם השב גמולם להם br
5 ה כי לא יבינו אל-פעלת יהוה-- ואל-מעשה ידיו br יהרסם ולא יבנם br
6 ו ברוך יהוה כי-שמע קול תחנוני br
7 ז יהוה עזי ומגני-- בו בטח לבי ונעזרתי br ויעלז לבי ומשירי אהודנו br
8 ח יהוה עז-למו ומעוז ישועות משיחו הוא br
9 ט הושיעה את-עמך-- וברך את-נחלתך br ורעם ונשאם עד-העולם
1 Av David. Til dig, Herre, roper jeg. Min klippe, vær ikke døv imot mig, forat jeg ikke, om du tier til mig, skal bli lik dem som farer ned i graven!
2 Hør mine inderlige bønners røst, når jeg roper til dig, når jeg opløfter mine hender til ditt hellige kor!
3 Riv mig ikke bort med de ugudelige og med dem som gjør urett, som taler fred med sin næste, enda der er ondt i deres hjerte!
4 Gi dem efter deres gjerning og efter deres onde adferd! Gi dem efter deres henders gjerning, gjengjeld dem hvad de har gjort!
5 For de akter ikke på hvad Herren gjør, eller på hans henders gjerning; han skal nedbryte dem og ikke opbygge dem.
6 Lovet være Herren, fordi han har hørt mine inderlige bønners røst!
7 Herren er min styrke og mitt skjold; til ham har mitt hjerte satt sin lit, og jeg blir hjulpet; derfor fryder mitt hjerte sig, og jeg vil prise ham med min sang.
8 Herren er deres* styrke, og han er et frelsens vern for sin salvede. / {* d.e. sitt folks.}
9 Frels ditt folk og velsign din arv, og fø dem og bær dem til evig tid!