1 En sang ved festreisene. Til Herren ropte jeg i min nød, og han svarte mig.

2 Herre, fri min sjel fra en løgnaktig lebe, fra en falsk tunge!

3 Hvad vil han gi dig, og hvad mere vil han gi dig, du falske tunge?

4 Voldsmannens skarpe piler og glør av gyvelbusken*. / {* d.e. fordervende og smertefulle straffer.}

5 Ve mig, at jeg lever som fremmed iblandt Mesek, at jeg bor ved Kedars telt*! / {* d.e. iblandt mennesker som ligner de stridslystne og rovgjerrige folkeslag Mesek og Kedar.}

6 Lenge nok har min sjel bodd hos dem som hater fred.

7 Jeg er bare fred, men når jeg taler, er de ferdige til krig.

1 Cantique des degrés. Dans ma détresse, c'est à l'Eternel Que je crie, et il m'exauce.

2 Eternel, délivre mon âme de la lèvre mensongère, De la langue trompeuse!

3 Que te donne, que te rapporte Une langue trompeuse?

4 Les traits aigus du guerrier, Avec les charbons ardents du genêt.

5 Malheureux que je suis de séjourner à Méschec, D'habiter parmi les tentes de Kédar!

6 Assez longtemps mon âme a demeuré Auprès de ceux qui haïssent la paix.

7 Je suis pour la paix; mais dès que je parle, Ils sont pour la guerre.