1 Den som sitter i den Høiestes skjul, som bor i den Allmektiges skygge,

2 han sier til Herren: Min tilflukt og min borg, min Gud som jeg setter min lit til!

3 For han frir dig av fuglefangerens snare, fra ødeleggende pest.

4 Med sine vingefjærer dekker han dig, og under hans vinger finner du ly; hans trofasthet er skjold og vern.

5 Du skal ikke frykte for nattens redsler, for pil som flyver om dagen,

6 for pest som farer frem i mørket, for sott som ødelegger om middagen.

7 Faller tusen ved din side og ti tusen ved din høire hånd, til dig skal det ikke nå.

8 Du skal bare skue det med dine øine, og se hvorledes de ugudelige får sin lønn.

9 For du, Herre, er min tilflukt. Den Høieste har du gjort til din bolig;

10 intet ondt skal vederfares dig, og ingen plage skal komme nær til ditt telt.

11 For han skal gi sine engler befaling om dig at de skal bevare dig på alle dine veier.

12 De skal bære dig på hendene, forat du ikke skal støte din fot på nogen sten.

13 På løve og huggorm skal du trå; du skal trå ned unge løver og slanger.

14 For han henger fast ved mig, og jeg vil utfri ham; jeg vil føre ham i sikkerhet, for han kjenner mitt navn.

15 Han skal påkalle mig, og jeg vil svare ham; jeg er med ham i nøden, jeg vil utfri ham og føre ham til ære.

16 Med et langt liv vil jeg mette ham og la ham skue min frelse.

1 Celui qui demeure sous l'abri du Très-Haut Repose à l'ombre du Tout Puissant.

2 Je dis à l'Eternel: Mon refuge et ma forteresse, Mon Dieu en qui je me confie!

3 Car c'est lui qui te délivre du filet de l'oiseleur, De la peste et de ses ravages.

4 Il te couvrira de ses plumes, Et tu trouveras un refuge sous ses ailes; Sa fidélité est un bouclier et une cuirasse.

5 Tu ne craindras ni les terreurs de la nuit, Ni la flèche qui vole de jour,

6 Ni la peste qui marche dans les ténèbres, Ni la contagion qui frappe en plein midi.

7 Que mille tombent à ton côté, Et dix mille à ta droite, Tu ne seras pas atteint;

8 De tes yeux seulement tu regarderas, Et tu verras la rétribution des méchants.

9 Car tu es mon refuge, ô Eternel! Tu fais du Très-Haut ta retraite.

10 Aucun malheur ne t'arrivera, Aucun fléau n'approchera de ta tente.

11 Car il ordonnera à ses anges De te garder dans toutes tes voies;

12 Ils te porteront sur les mains, De peur que ton pied ne heurte contre une pierre.

13 Tu marcheras sur le lion et sur l'aspic, Tu fouleras le lionceau et le dragon.

14 Puisqu'il m'aime, je le délivrerai; Je le protégerai, puisqu'il connaît mon nom.

15 Il m'invoquera, et je lui répondrai; Je serai avec lui dans la détresse, Je le délivrerai et je le glorifierai.

16 Je le rassasierai de longs jours, Et je lui ferai voir mon salut.