1 En sang, en salme av Asaf.

2 Gud, ti ikke! Vær ikke stille og hold dig ikke rolig, Gud!

3 For se, dine fiender larmer, og de som hater dig, løfter hodet.

4 Mot ditt folk legger de med svik hemmelige råd, og de rådslår mot dem du verner.

5 De sier: Kom og la oss utslette dem, så de ikke mere er et folk, og Israels navn skal ikke mere kommes i hu.

6 For de har av hjertet rådslått med hverandre; mot dig inngår de pakt,

7 Edoms telt og ismaelittene, Moab og hagarenene,

8 Gebal og Ammon og Amalek, Filistea tillikemed innbyggerne av Tyrus.

9 Også Assur har gitt sig i lag med dem, de er blitt Lots barns arm. Sela.

10 Gjør med dem som med Midian, som med Sisera, som med Jabin ved bekken Kison!

11 De blev ødelagt ved En-Dor, de blev til gjødsel for jorden.

12 La det gå dem, deres ypperste menn, som Oreb og som Se'eb, og alle deres fyrster som Sebah og som Salmunna,

13 dem som sier: Vi vil ta oss Guds boliger til eie!

14 Min Gud, gjør dem som en støvhvirvel, som agner for vinden!

15 Som en ild som tender en skog, og som en lue som setter fjell i brand,

16 således forfølge du dem med din storm og forferde du dem med ditt stormvær!

17 Fyll deres åsyn med skam, så de søker ditt navn, Herre!

18 La dem blues og forferdes til evig tid, la dem bli til skamme og gå under!

19 Og la dem kjenne at du alene har navnet Herre, den Høieste over all jorden!

1 Cantique. Psaume d'Asaph. O Dieu, ne reste pas dans le silence! Ne te tais pas, et ne te repose pas, ô Dieu!

2 Car voici, tes ennemis s'agitent, Ceux qui te haïssent lèvent la tête.

3 Ils forment contre ton peuple des projets pleins de ruse, Et ils délibèrent contre ceux que tu protèges.

4 Venez, disent-ils, exterminons-les du milieu des nations, Et qu'on ne se souvienne plus du nom d'Israël!

5 Ils se concertent tous d'un même coeur, Ils font une alliance contre toi;

6 Les tentes d'Edom et les Ismaélites, Moab et les Hagaréniens,

7 Guebal, Ammon, Amalek, Les Philistins avec les habitants de Tyr;

8 L'Assyrie aussi se joint à eux, Elle prête son bras aux enfants de Lot. Pause.

9 Traite-les comme Madian, Comme Sisera, comme Jabin au torrent de Kison!

10 Ils ont été détruits à En-Dor, Ils sont devenus du fumier pour la terre.

11 Traite leurs chefs comme Oreb et Zeeb, Et tous leurs princes comme Zébach et Tsalmunna!

12 Car ils disent: Emparons-nous Des demeures de Dieu!

13 Mon Dieu! rends-les semblables au tourbillon, Au chaume qu'emporte le vent,

14 Au feu qui brûle la forêt, A la flamme qui embrase les montagnes!

15 Poursuis-les ainsi de ta tempête, Et fais-les trembler par ton ouragan!

16 Couvre leur face d'ignominie, Afin qu'ils cherchent ton nom, ô Eternel!

17 Qu'ils soient confus et épouvantés pour toujours, Qu'ils soient honteux et qu'ils périssent!

18 Qu'ils sachent que toi seul, dont le nom est l'Eternel, Tu es le Très-Haut sur toute la terre!