1 En sang ved festreisene. Til Herren ropte jeg i min nød, og han svarte mig.

2 Herre, fri min sjel fra en løgnaktig lebe, fra en falsk tunge!

3 Hvad vil han gi dig, og hvad mere vil han gi dig, du falske tunge?

4 Voldsmannens skarpe piler og glør av gyvelbusken*. / {* d.e. fordervende og smertefulle straffer.}

5 Ve mig, at jeg lever som fremmed iblandt Mesek, at jeg bor ved Kedars telt*! / {* d.e. iblandt mennesker som ligner de stridslystne og rovgjerrige folkeslag Mesek og Kedar.}

6 Lenge nok har min sjel bodd hos dem som hater fred.

7 Jeg er bare fred, men når jeg taler, er de ferdige til krig.

1 Cantique de Mahaloth. J'ai invoqué l'Eternel en ma grande détresse, et il m'a exaucé.

2 Eternel, délivre mon âme des fausses lèvres, et de la langue trompeuse.

3 Que te donnera, et te profitera la langue trompeuse?

4 Ce sont des flèches aiguës tirées par un homme puissant, et des charbons de genèvre.

5 Hélas! Que je suis misérable de séjourner en Mésech, et de demeurer aux tentes de Kédar!

6 Que mon âme ait tant demeuré avec celui qui hait la paix!

7 Je [ne cherche que] la paix, mais lorsque j'en parle, les voilà à la guerre.