1 En sang ved festreisene. Til Herren ropte jeg i min nød, og han svarte mig.

2 Herre, fri min sjel fra en løgnaktig lebe, fra en falsk tunge!

3 Hvad vil han gi dig, og hvad mere vil han gi dig, du falske tunge?

4 Voldsmannens skarpe piler og glør av gyvelbusken*. / {* d.e. fordervende og smertefulle straffer.}

5 Ve mig, at jeg lever som fremmed iblandt Mesek, at jeg bor ved Kedars telt*! / {* d.e. iblandt mennesker som ligner de stridslystne og rovgjerrige folkeslag Mesek og Kedar.}

6 Lenge nok har min sjel bodd hos dem som hater fred.

7 Jeg er bare fred, men når jeg taler, er de ferdige til krig.

1 Sıkıntıya düşünce RABbe seslendim; 2 Yanıtladı beni.

2 Ya RAB, kurtar canımı yalancı dudaklardan, 2 Aldatıcı dillerden! için Yeruşalime çıkarken söylenen ezgi.

3 Ey aldatıcı dil, 2 RAB ne verecek sana, 2 Daha ne verecek?

4 Yiğidin sivri oklarıyla 2 Retem çalısından alevli korlar!

5 Vay bana, Meşekte garip kaldım sanki, 2 Kedar çadırları arasında oturdum.

6 Fazla kaldım 2 Barıştan nefret edenler arasında.

7 Ben barış yanlısıyım, 2 Ama söze başladığımda, 2 Onlar savaşa kalkıyor!