1 Til sangmesteren; efter "Liljer"*; et vidnesbyrd av Asaf; en salme. / {* SLM 45, 1.}
2 Israels hyrde, vend øret til, du som fører Josef som en hjord! Du som troner over kjerubene, åpenbar dig i herlighet!
3 Vekk op ditt velde for Efra'im og Benjamin og Manasse, og kom oss til frelse!
4 Gud, reis oss op igjen, og la ditt åsyn lyse, så vi blir frelst!
5 Herre, Gud, hærskarenes Gud hvor lenge har du latt din vrede ryke uten å ense ditt folks bønn!
6 Du har gitt dem tårebrød å ete og tårer å drikke i fullt mål.
7 Du gjør oss til en trette for våre naboer, og våre fiender spotter med lyst.
8 Gud, hærskarenes Gud, reis oss op igjen, og la ditt åsyn lyse, så vi blir frelst!
9 Et vintre tok du op fra Egypten, du drev hedningefolk ut og plantet det.
10 Du ryddet op for det, og det festet sine røtter og fylte landet.
11 Fjell blev skjult av dets skygge, og Guds sedrer av dets grener.
12 Det strakte ut sine grener til havet og sine skudd bort imot elven.
13 Hvorfor har du revet ned dets hegn, så alle de som går forbi på veien, plukker av det?
14 Svinet fra skogen gnager på det, og hvad som rører sig på marken, eter av det.
15 Gud, hærskarenes Gud, vend tilbake, sku ned fra himmelen og se og ta dig av dette vintre
16 og vern om det som din høire hånd har plantet, og om den sønn du har utvalgt dig!
17 Det er brent med ild, det er avhugget; for ditt åsyns trusel går de under.
18 La din hånd være over den mann som er ved din høire hånd, over den menneskesønn du har utvalgt dig,
19 så vil vi ikke vike fra dig! Gjør oss levende igjen, så vil vi påkalle ditt navn!
20 Herre, Gud, hærskarenes Gud, reis oss op igjen, la ditt åsyn lyse, så vi blir frelst!
1 Přednímu z kantorů na šošannim, žalm svědectví, Azafovi.
2 Ó pastýři Izraelský, pozoruj, kterýž vodíš Jozefa jako stádo, kterýž sedíš nad cherubíny, ó zastkvějž se.
3 Před Efraimem, Beniaminem a Manasse vzbuď moc svou, a přispěj k spasení našemu.
4 Ó Bože, navrať nás, a dejž, ať nám svítí oblíčej tvůj, a spaseni budeme.
5 Hospodine Bože zástupů, dokudž se přísně stavěti budeš k modlitbám lidu svého?
6 Nakrmil jsi je chlebem pláče, a dals jim vypiti slz míru velikou.
7 Postavils nás k sváru sousedům našim, a nepřátelé naši aby sobě posměch z nás činili.
8 Ó Bože zástupů, navrať nás, a dej, ať nám svítí oblíčej tvůj, a spaseni budeme.
9 Ty jsi kmen vinný z Egypta přenesl, vyhnal jsi pohany, a vsadils jej.
10 Uprázdnil jsi mu, a učinils, aby se vkořenil, i zemi naplnil.
11 Přikryty jsou hory stínem jeho, a réví jeho jako nejvyšší cedrové.
12 Vypustil ratolesti své až k moři, a až do řeky rozvody své.
13 I pročež jsi rozbořil hradbu vinice, tak aby každý, kdož by tudy šel, trhati z ní mohl?
14 Vepř divoký zryl ji, a zvěř polní spásla ji.
15 Ó Bože zástupů, obrať se již, popatř s nebe, viz a navštěv kmen vinný tento,
16 Vinici tu, kterouž štípila pravice tvá, a mladistvé réví, kteréž jsi zmocnil sobě.
17 Popálenať jest ohněm a poroubána, od žehrání oblíčeje tvého hyne.
18 Budiž ruka tvá nad mužem pravice tvé, nad synem člověka, kteréhož jsi zmocnil sobě,
19 A neodstoupímeť od tebe; zachovej nás při životu, ať jméno tvé vzýváme. [ (Psalms 80:20) Hospodine Bože zástupů, navratiž nás zase, a dej, ať nám svítí oblíčej tvůj, a spaseni budeme. ]