1 En salme av David, da han flydde for Absalom, sin sønn.
2 Herre, hvor mange mine fiender er! Mange reiser sig imot mig.
3 Mange sier til min sjel: Det er ingen frelse for ham hos Gud. Sela*. / {* et musikalsk uttrykk.}
4 Men du, Herre, er et skjold omkring mig, min ære og den som opløfter mitt hode!
5 Høit ropte jeg til Herren, og han svarte mig fra sitt hellige berg. Sela.
6 Jeg la mig og sov inn, jeg våknet; for Herren støtter mig.
7 Jeg frykter ikke for titusener av folk, som har lagt sig mot mig rundt omkring.
8 Reis dig, Herre, frels mig, min Gud! For du har slått alle mine fiender på kinnbenet, du har sønderbrutt de ugudeliges tenner.
9 Herren hører frelsen til; over ditt folk være din velsignelse! Sela.
1 Žalm Davidův, když utíkal před Absolonem synem svým.
2 Hospodine, jakť jsou mnozí nepřátelé moji! Mnozí povstávají proti mně.
3 Mnozí mluví o duši mé: Nemáť tento žádné pomoci v Bohu.
4 Ale ty, Hospodine, jsi štítem vůkol mne, slávou mou, a kterýž povyšuješ hlavy mé.
5 Hlasem svým volal jsem k Hospodinu, a vyslyšel mne s hory svaté své. Sélah.
6 Já jsem lehl, a spal jsem, i zas procítil; nebo mne zdržoval Hospodin.
7 Nebuduť se báti mnoha tisíců lidí, kteříž se vůkol kladou proti mně.
8 Povstaniž, Hospodine, zachovej mne, Bože můj, kterýž jsi zbil všech nepřátel mých líce, a zuby bezbožníků zvyrážel. [ (Psalms 3:9) Tvéť, ó Hospodine, jest spasení, a nad lidem tvým požehnání tvé. Sélah. ]