1 Cântico das peregrinações. Na hora da tribulação, clamei ao Senhor e ele me atendeu.

2 Senhor, livrai minha alma dos lábios mentirosos e da língua pérfida.

3 Que ganharás, qual será teu proveito, ó língua pérfida?

4 Flechas agudas de guerreiro, carvões ardentes de giesta.

5 Ai de mim por habitar em Mesec e viver em meio às tendas de Cedar!

6 Por muito tempo minha alma tem vivido com aqueles que detestam a paz.

7 Só quero a paz, mas quando dela lhes falo, eles se dispõem para a guerra.

1 En sang ved festreisene. Til Herren ropte jeg i min nød, og han svarte mig.

2 Herre, fri min sjel fra en løgnaktig lebe, fra en falsk tunge!

3 Hvad vil han gi dig, og hvad mere vil han gi dig, du falske tunge?

4 Voldsmannens skarpe piler og glør av gyvelbusken*. / {* d.e. fordervende og smertefulle straffer.}

5 Ve mig, at jeg lever som fremmed iblandt Mesek, at jeg bor ved Kedars telt*! / {* d.e. iblandt mennesker som ligner de stridslystne og rovgjerrige folkeslag Mesek og Kedar.}

6 Lenge nok har min sjel bodd hos dem som hater fred.

7 Jeg er bare fred, men når jeg taler, er de ferdige til krig.