1 Halleluja! Pris Herren, for han er god, hans miskunnhet varer evindelig.
2 Hvem kan utsi Herrens veldige gjerninger, forkynne all hans pris?
3 Salige er de som tar vare på det som rett er, den som gjør rettferdighet til enhver tid.
4 Kom mig i hu, Herre, efter din nåde mot ditt folk, se til mig med din frelse,
5 så jeg kan se på dine utvalgtes lykke, glede mig med ditt folks glede, rose mig med din arv!
6 Vi har syndet med våre fedre, vi har gjort ille, vi har vært ugudelige.
7 Våre fedre i Egypten aktet ikke på dine undergjerninger, de kom ikke i hu dine mange nådegjerninger, men var gjenstridige ved havet, ved det Røde Hav.
8 Dog frelste han dem for sitt navns skyld, for å kunngjøre sitt velde,
9 og han truet det Røde Hav, og det blev tørt, og han lot dem gå gjennem dypene som i en ørken,
10 og han frelste dem av hans hånd som hatet dem, og forløste dem av fiendens hånd,
11 og vannet skjulte deres motstandere, det blev ikke én av dem tilbake.
12 Da trodde de på hans ord, de sang hans pris.
13 Men snart glemte de hans gjerninger, de bidde ikke på hans råd;
14 men de blev grepet av begjærlighet i ørkenen, og de fristet Gud på det øde sted.
15 Da gav han dem det de vilde ha, men sendte tærende sykdom over deres liv.
16 Og de blev avindsyke mot Moses i leiren, mot Aron, Herrens hellige.
17 Jorden oplot sig og slukte Datan og skjulte Abirams hop,
18 og en ild satte deres hop i brand, en lue brente op de ugudelige.
19 De gjorde en kalv ved Horeb og tilbad et støpt billede,
20 og de byttet sin ære* mot billedet av en okse, som eter gress. / {* 5MO 10, 21.}
21 De glemte Gud, sin frelser, som hadde gjort store ting i Egypten,
22 undergjerninger i Kams land, forferdelige ting ved det Røde Hav.
23 Da sa han at han vilde ødelegge dem, dersom ikke Moses, hans utvalgte, hadde stilt sig i gapet for hans åsyn for å avvende hans vrede fra å ødelegge dem.
24 Og de foraktet det herlige land, de trodde ikke hans ord,
25 og de knurret i sine telt, de hørte ikke på Herrens røst.
26 Da opløftet han sin hånd og svor at han vilde la dem falle i ørkenen
27 og la deres avkom falle iblandt hedningene og sprede dem i landene.
28 Og de bandt sig til Ba'al-Peor og åt av offere til døde*, / {* d.e. de livløse avgudsbilleder.}
29 og de vakte harme ved sine gjerninger, og en plage brøt inn iblandt dem.
30 Da stod Pinehas frem og holdt dom, og plagen stanset;
31 og det blev regnet ham til rettferdighet fra slekt til slekt evindelig.
32 Og de vakte vrede ved Meribas vann, og det gikk Moses ille for deres skyld;
33 for de var gjenstridige mot hans* Ånd, og han talte tankeløst med sine leber. / {* d.e. Guds.}
34 De ødela ikke de folk som Herren hadde talt til dem om,
35 men de blandet sig med hedningene og lærte deres gjerninger,
36 og de tjente deres avguder, og disse blev dem til en snare,
37 og de ofret sine sønner og sine døtre til maktene*. / {* d.e. avgudene.}
38 og de utøste uskyldig blod, sine sønners og sine døtres blod, som de ofret til Kana'ans avguder, og landet blev vanhelliget ved blod.
39 De blev urene ved sine gjerninger og drev hor ved sin adferd.
40 Da optendtes Herrens vrede mot hans folk, og han fikk avsky for sin arv.
41 Og han gav dem i hedningers hånd, og de som hatet dem, hersket over dem,
42 og deres fiender trengte dem, og de blev ydmyket under deres hånd.
43 Mange ganger utfridde han dem; men de var gjenstridige i sine råd, og de sank ned i usseldom for sin misgjernings skyld.
44 Og han så til dem når de var i nød, idet han hørte deres klagerop.
45 Og i sin godhet mot dem kom han sin pakt i hu, og det gjorde ham ondt efter hans store miskunnhet,
46 og han lot dem finne barmhjertighet for alle deres åsyn som hadde ført dem i fangenskap.
47 Frels oss, Herre vår Gud, og samle oss fra hedningene til å love ditt hellige navn, rose oss av å kunne prise dig!
48 Lovet være Herren, Israels Gud, fra evighet og til evighet! Og alt folket sier: Amen. Halleluja!
1 Praise ye Jah, give thanks to Jehovah, For good, for to the age, [is] His kindness.
2 Who doth utter the mighty acts of Jehovah? Soundeth all His praise?
3 O the happiness of those keeping judgment, Doing righteousness at all times.
4 Remember me, O Jehovah, With the favour of Thy people, Look after me in Thy salvation.
5 To look on the good of Thy chosen ones, To rejoice in the joy of Thy nation, To boast myself with Thine inheritance.
6 We have sinned with our fathers, We have done perversely, we have done wickedly.
7 Our fathers in Egypt, Have not considered wisely Thy wonders, They have not remembered The abundance of Thy kind acts, And provoke by the sea, at the sea of Suph.
8 And He saveth them for His name`s sake, To make known His might,
9 And rebuketh the sea of Suph, and it is dried up, And causeth them to go Through depths as a wilderness.
10 And He saveth them from the hand Of him who is hating, And redeemeth them from the hand of the enemy.
11 And waters cover their adversaries, One of them hath not been left.
12 And they believe in His words, they sing His praise,
13 They have hasted -- forgotten His works, They have not waited for His counsel.
14 And they lust greatly in a wilderness, And try God in a desert.
15 And He giveth to them their request, And sendeth leanness into their soul.
16 And they are envious of Moses in the camp, Of Aaron, Jehovah`s holy one.
17 Earth openeth, and swalloweth up Dathan, And covereth over the company of Abiram.
18 And fire burneth among their company, A flame setteth on fire the wicked.
19 They make a calf in Horeb, And bow themselves to a molten image,
20 And change their Honour Into the form of an ox eating herbs.
21 They have forgotten God their saviour, The doer of great things in Egypt,
22 Of wonderful things in the land of Ham, Of fearful things by the sea of Suph.
23 And He saith to destroy them, Unless Moses, His chosen one, Had stood in the breach before Him, To turn back His wrath from destroying.
24 And they kick against the desirable land, They have not given credence to His word.
25 And they murmur in their tents, They have not hearkened to the voice of Jehovah.
26 And He lifteth up His hand to them, To cause them to fall in a wilderness,
27 And to cause their seed to fall among nations, And to scatter them through lands.
28 And they are coupled to Baal-Peor, And eat the sacrifices of the dead,
29 And they provoke to anger by their actions, And a plague breaketh forth upon them,
30 And Phinehas standeth, and executeth judgment, And the plague is restrained,
31 And it is reckoned to him to righteousness, To all generations -- unto the age.
32 And they cause wrath by the waters of Meribah, And it is evil to Moses for their sakes,
33 For they have provoked his spirit, And he speaketh wrongfully with his lips.
34 They have not destroyed the peoples, As Jehovah had said to them,
35 And mix themselves among nations, and learn their works,
36 And serve their idols, And they are to them for a snare.
37 And they sacrifice their sons And their daughters to destroyers,
38 And they shed innocent blood -- Blood of their sons and of their daughters, Whom they have sacrificed to idols of Canaan, And the land is profaned with blood.
39 And they are defiled with their works, And commit whoredom in their habitual doings.
40 And the anger of Jehovah Is kindled against His people, And He doth abominate His inheritance.
41 And giveth them into the hand of nations, And those hating them rule over them,
42 And their enemies oppress them, And they are humbled under their hand.
43 Many times He doth deliver them, And they rebel in their counsel, And they are brought low in their iniquity.
44 And He looketh on their distress When He heareth their cry,
45 And remembereth for them His covenant, And is comforted, According to the abundance of His kindness.
46 And He appointeth them for mercies Before all their captors.
47 Save us, O Jehovah our God, and gather us from the nations, To give thanks to Thy holy name, To glory in Thy praise.
48 Blessed [is] Jehovah, God of Israel, From the age even unto the age. And all the people said, `Amen, praise Jah!`