1 အကျွန်ုပ်သည် ဆင်းရဲခံရသောအခါ ထာဝရဘုရားကိုအော်ဟစ်၍၊ ထာဝရဘုရားသည် နားထောင်တော်မူ၏။ 2 အိုထာဝရဘုရား၊ အကျွန်ုပ်အသက်ကို သစ္စာမရှိသောနှုတ်မှလည်းကောင်း၊ လှည့်စားတတ်သော လျှာမှလည်းကောင်း ကယ်နုတ်တော်မူပါ။ 3 အို လှည့်စားတတ်သောလျှာ၊ သင်သည် အဘယ်ကျေးဇူးရှိသနည်း။ အဘယ်အကျိုးကို ခံရသနည်း။ 4 အားကြီးသောသူ၏ ထက်သောမြားကဲ့သို့လည်းကောင်း၊ ရသမ်သစ်သား မီးခဲကဲ့သို့လည်းကောင်း ဖြစ်၏။ 5 ငါသည် မေရှက်ပြည်၌ တည်းခို၍၊ ကေဒါတဲ၌နေရသည်အရာမှာ အမင်္ဂလာရှိ၏။ 6 ငြိမ်သက်ခြင်းကို မုန်းသောသူတို့နှင့်အတူ၊ ငါ့ဝိညာဉ်သည် ကြာမြင့်စွာနေရပါသည်တကား။ 7 ငါသည် ငြိမ်သက်ခြင်းဘက်မှာ နေ၏။ ငါပြောလျှင်မူကား၊ သူတို့သည် စစ်တိုက်ခြင်းငှာ အလိုရှိကြ၏။
1 En sang ved festreisene. Til Herren ropte jeg i min nød, og han svarte mig. 2 Herre, fri min sjel fra en løgnaktig lebe, fra en falsk tunge! 3 Hvad vil han gi dig, og hvad mere vil han gi dig, du falske tunge? 4 Voldsmannens skarpe piler og glør av gyvelbusken {de. fordervende og smertefulle straffer}
5 Ve mig, at jeg lever som fremmed iblandt Mesek, at jeg bor ved Kedars telt! {de. iblandt mennesker som ligner de stridslystne og rovgjerrige folkeslag Mesek og Kedar}
6 Lenge nok har min sjel bodd hos dem som hater fred. 7 Jeg er bare fred, men når jeg taler, er de ferdige til krig.