1 Diz no seu coração o insensato: Não há Deus. Corromperam e fizeram abomináveis as suas ações; Não houve quem fizesse o bem.2 Jeová olhou lá do céu sobre os filhos dos homens, Para ver se havia alguém que tivesse entendimento, Que buscasse a Deus.3 Todos se desviaram, juntamente se fizeram imundos: Não há quem faça o bem, não há nem sequer um.4 Acaso não têm conhecimento todos os que obram a iniqüidade? Eles comem o meu povo como comem pão, E não invocam a Jeová.5 Ali ficaram eles tomados de grande pavor, Porque Deus está na geração dos justos.6 Vós quereis frustrar o conselho dos aflitos, Mas Jeová é o seu refúgio.7 Oxalá que a salvação de Israel tivesse já vindo de Sião! Quando Jeová puser termo ao cativeiro do seu povo, Regozije-se Jacó e alegre-se Israel.
1 Til sangmesteren; av David. Dåren sier i sitt hjerte: Det er ikke nogen Gud. Onde, vederstyggelige er deres gjerninger; det er ingen som gjør godt.2 Herren skuer ned fra himmelen på menneskenes barn for å se om det er nogen forstandig, nogen som søker Gud.3 De er alle avveket, alle tilsammen fordervet; det er ingen som gjør godt, enn ikke én.4 Sanser de da ikke, alle de som gjør urett, som eter mitt folk, likesom de eter brød? På Herren kaller de ikke.5 Da forferdes de såre; for Gud er med den rettferdige slekt.6 Gjør bare den elendiges råd til skamme! For Herren er hans tilflukt.7 O, at der fra Sion må komme frelse for Israel! Når Herren gjør ende på sitt folks fangenskap, da skal Jakob fryde sig, Israel glede sig.