1 耶和华我的磐石是应当称颂的。他教导我的手作战， 训练我的指头打仗。（本节在《马索拉抄本》包括细字标题）
2 他是我慈爱的 神、我的堡垒、我的高台、我的救主、我的盾牌、我所投靠的， 他使我的人民服在我以下。
3 耶和华啊！ 人算什么， 你竟关怀他， 世人算什么， 你竟眷念他。
4 人不过像一口气， 他的年日仿佛影子消逝。
5 耶和华啊！ 求你使天下垂， 亲自降临； 求你触摸群山， 使山冒烟。
6 求你发出闪电， 使仇敌四散； 求你射出你的箭， 使他们溃乱。
7 求你从高天伸手救拔我， 从大水之中， 从外族人的手里拯救我。
8 他们的口说虚谎的话， 他们举起右手起假誓。
9 神啊！ 我要向你唱新歌， 我要用十弦琴向你歌唱。
10 你是那使君王得胜的， 是那救拔你（"你"原文作"他"）仆人大卫脱离杀人的刀的。
11 求你救拔我， 从外族人的手里拯救我； 他们的口说虚谎的话， 他们举起右手起假誓。
12 愿我们的儿子， 在幼年时都像旺盛的树木； 愿我们的女儿如同殿四角的柱子， 为建造殿宇而凿成的。
13 愿我们的仓库满溢， 各种粮食不缺； 愿我们牧场上的羊群， 孳生千万。
14 愿我们的牛群满驮货物； 城墙没有缺口， 没有人出去争战（"愿我们......出去争战"或译： "愿我们的牛群多生多养， 没有流产， 没有死掉"）， 在我们的街上也没有呼叫的声音。
15 得享这样景况的人民， 是有福的， 有耶和华作他们 神的， 这人是有福的。
1 Av David. Lovet være Herren, min klippe, han som oplærer mine hender til strid, mine fingrer til krig,
2 min miskunn og min festning, min borg og min redningsmann, mitt skjold og den jeg tar min tilflukt til, den som tvinger mitt folk under mig.
3 Herre, hvad er et menneske, at du kjenner ham, et menneskebarn, at du akter på ham!
4 Et menneske er lik et åndepust, hans dager er som en skygge som farer forbi.
5 Herre, bøi din himmel og far ned, rør ved fjellene så de ryker!
6 La lynet lyne og spred dem*, send dine piler og skrem dem! / {* fiendene.}
7 Rekk ut dine hender fra det høie, fri mig og frels mig fra store vann, fra fremmedes hånd,
8 de hvis munn taler svik, og hvis høire hånd er en løgnens hånd.
9 Gud! En ny sang vil jeg synge dig, til tistrenget harpe vil jeg lovsynge dig,
10 du som gir kongene frelse, som redder David, din tjener, fra det onde sverd.
11 Frels mig og fri mig fra fremmedes hånd, de hvis munn taler svik, og hvis høire hånd er en løgnens hånd,
12 forat våre sønner må være som planter, høit vokset i sin ungdom, våre døtre som hjørnestolper, hugget som til et slott,
13 forat våre forrådshus må være fulle og gi av alle slag, at vårt småfe må øke sig i tusentall, ja i titusentall på våre gater,
14 at våre kuer må ha kalv, at det ingen skade må være og intet tap og intet klageskrik på våre gater.
15 Salig er det folk som det går således; salig er det folk hvis Gud Herren er.