1 行为完全， 遵行耶和华律法的， 都是有福的。
2 谨守他的法度， 全心寻求他的， 都是有福的。
3 他们不作不义的事； 他们遵行他的道。
4 你曾把你的训词吩咐我们， 要我们殷勤遵守。
5 但愿我的道路坚定， 为要遵守你的律例。
6 我重视你的一切诫命， 就不至于羞愧。
7 我学会了你公义的法则， 就以正直的心称谢你。
8 我必遵守你的律例， 求你不要把我弃绝。
9 少年人用什么洁净自己的行为呢？就是要遵守你的话。
10 我一心寻求你， 求你不要容我偏离你的诫命。
11 我把你的话藏在心里， 免得我得罪你。
12 耶和华啊！ 你是该受称颂的； 求你把你的律例教导我。
13 我用嘴唇传扬从你口中所出的一切典章。
14 我喜欢你法度定下的道路， 如同喜欢一切财富。
15 我要默想你的训词， 重视你的道路。
16 我喜爱你的律例， 我不会忘记你的话。
17 求你恩待你的仆人， 使我可以活着， 也可以谨守你的话。
18 求你开我的眼睛， 使我能看出你律法的奇妙。
19 我是在世上作寄居的， 求你不要向我隐瞒你的命令。
20 我常常切慕你的典章， 以致我心力交瘁。
21 那些受咒诅的傲慢人， 和那些偏离了你诫命的人， 你必斥责他们。
22 求你除去我所受的羞辱和藐视， 因为我遵守你的法度。
23 虽有作领袖的坐着毁谤我， 你的仆人却默想你的律例。
24 你的法度是我的喜乐， 是我的谋士。
25 我快要归回尘土， 求你按着你的话把我救活过来。
26 我陈明我所行的， 你就应允了我； 求你把你的律例教导我。
27 求你使我明白你的训词， 我就默想你的奇妙。
28 我因愁苦而流泪， 求你照着你的话使我坚强。
29 求你使我离开虚谎的路， 施恩把你的律法赐给我。
30 我拣选了信实的道路， 我把你的典章摆在我面前。
31 我紧守你的法度， 耶和华啊！ 求你不要使我蒙羞。
32 因为你使我的心舒畅， 我就跑在你诫命的路上。
33 耶和华啊！ 求你把你的律例指教我， 我必遵守到底。
34 求你赐我悟性， 我好遵守你的律法， 我必一心谨守。
35 求你领我走在你诫命的路上， 因为这是我喜悦的。
36 求你使我的心倾向你的法度， 不倾向不义之财。
37 求你使我转眼不看虚空的事； 又使我在你的道中存活。
38 求你向你的仆人实践你的诺言， 就是你向敬畏你的人所应许的。
39 求你使我所怕的羞辱离开我， 因为你的典章都是美好的。
40 我切慕你的训词， 求你使我活在你的公义中。
41 耶和华啊！ 愿你照着你的应许， 使你的慈爱、你的救恩临到我。
42 我就有话回答那羞辱我的， 因为我倚靠你的话。
43 求你使真理的话总不离开我的口， 因为我仰望你的典章。
44 我要常常谨守你的律法， 直到永远。
45 我必行在宽阔之处， 因为我一向寻求你的训词。
46 我在君王面前讲论你的法度， 也不以为耻。
47 我要以你的诫命为乐， 这些诫命是我所爱的。
48 我又要向你的诫命举手， 这些诫命是我所爱的； 我也要默想你的律例。
49 求你记念你向你仆人应许的话， 因为你使我有盼望。
50 你的应许使我存活； 这就是我在困苦中的安慰。
51 骄傲的人苛刻地讥诮我， 我却没有偏离你的律法。
52 耶和华啊！ 我思念你在古时赐下的典章， 我就得了安慰。
53 因为恶人离弃你的律法， 我就非常忿怒。
54 在我寄居的住所里， 你的律例成了我的诗歌。
55 耶和华啊！ 我在夜间记念你的名， 我要谨守你的律法。
56 我这样作， 是因为我遵守你的训词。
57 耶和华啊！ 你是我的业分， 我曾说我要谨守你的话。
58 我曾一心向你乞恩， 愿你照着你的应许恩待我。
59 我思想我所行的道路， 就转回脚步归向你的法度。
60 我赶快谨守你的命令， 不敢耽延。
61 恶人的绳索虽然捆绑我， 我却不忘记你的律法。
62 因你公义的典章， 我半夜起来称谢你。
63 凡是敬畏你， 谨守你训词的， 我都与他们为友。
64 耶和华啊！ 你的慈爱遍满大地； 求你把你的律例教导我。
65 耶和华啊！ 你向来照着你的话， 善待你的仆人。
66 求你把聪明和知识指教我， 因为我信靠你的命令。
67 我受苦以先， 犯了错误； 现在我谨守你的话。
68 你本是良善的， 你所行的也是良善的； 求你把你的律例教导我。
69 傲慢人用谎言中伤我， 我却一心遵守你的训词。
70 他们的心麻木如同脂油， 我却喜欢你的律法。
71 我受苦是对我有益的， 为要使我学习你的律例。
72 你口中的律法对我有益， 胜过千千万万的金银。
73 你的手造了我， 建立了我； 求你使我有悟性， 可以学习你的命令。
74 愿敬畏你的人看见我就欢喜， 因为我仰望你的话。
75 耶和华啊！ 我知道你的判语是公义的， 为了你的信实， 你使我受苦。
76 求你按着你给你仆人的应许， 以你的慈爱安慰我。
77 愿你的怜悯临到我， 使我活着， 因为我喜欢你的律法。
78 愿傲慢人蒙羞， 因为他们以诡诈诬蔑我； 至于我， 我却要默想你的训词。
79 愿敬畏你、知道你法度的人， 都归向我；
80 愿我的心在你的律例上无可指摘， 使我不至蒙羞。
81 我渴望你的救恩以致心力衰竭， 但我仍仰望你的话。
82 我仰望你的应许以致眼睛昏花， 我说： "你什么时候才安慰我呢？"
83 我虽然好像烟熏的皮袋， 我却没有忘记你的律例。
84 你仆人的日子还有多少？你什么时候才向那些逼迫我的人施行审判呢？
85 傲慢人为我掘了坑， 他们就是那些不按着你律法而行的人。
86 你的一切命令都是可信靠的； 他们以诡诈逼迫我， 求你帮助我。
87 他们几乎把我从世上除灭了； 至于我， 我却没有离弃你的训词。
88 求你照着你的慈爱使我存活， 我就必谨守你口中的法度。
89 耶和华啊！ 你的话存到永远， 坚立在天上。
90 你的信实存到万代； 你坚立了地， 地就长存。
91 天地照着你的安排存到今日， 因为万有都是你的仆役。
92 如果我不是喜欢你的律法， 就早已在苦难中灭亡了。
93 我永远不会忘记你的训词， 因为你用这些训词使我存活。
94 我是属于你的， 求你拯救我， 因为我寻求你的训词。
95 恶人等待着要把我毁灭， 我却思考你的法度。
96 我看一切圆满的事都有尽头， 只有你的命令是广阔无边的。
97 我多么爱慕你的律法， 终日不住地默想。
98 你的命令使我比我的仇敌更有智慧， 因为你的命令常存在我里面。
99 我比我所有的老师明智， 因为我默想你的法度。
100 我比老年人更明理， 因为我遵守你的训词。
101 我制止我的脚不走任何邪恶的路， 为要谨守你的话。
102 我没有偏离你的典章， 因为你亲自教导了我。
103 你的话语在我的上膛多么甜美， 在我的口中比蜂蜜更甜。
104 我借着你的训词， 得以明白事理； 因此， 我恨恶一切虚谎的道。
105 你的话是我脚前的灯， 是我路上的光。
106 我曾起誓， 并且坚守誓言， 我必遵守你公义的典章。
107 我受苦极重； 耶和华啊！ 求你照着你的应许使我存活。
108 耶和华啊！ 求你悦纳我口中的甘心祭， 又把你的典章教导我。
109 我的性命常在危险中， 我却没有忘记你的律法。
110 恶人虽然设下陷阱要害我， 我却没有偏离你的训词。
111 我以你的法度为我永远的产业； 因为它们是我心中的喜乐。
112 我专心遵行你的律例， 永不改变， 遵行到底。
113 我恨恶心怀二意的人， 我却喜爱你的律法。
114 你是我的避难所， 我的盾牌； 我仰望你的话。
115 作恶的人哪！ 你们离开我吧， 好让我遵守我 神的命令。
116 求你照着你的应许扶持我， 使我存活； 不要使我因仰望你而蒙羞。
117 求你扶持我， 我就必得救； 我必常常重视你的律例。
118 偏离你的律例的， 你都把他们弃绝； 他们的诡诈是徒然的。
119 世上所有的恶人， 你都把他们除灭， 如同除去渣滓， 因此我喜爱你的法度。
120 我因惧怕你而战栗； 我畏惧你的审判。
121 我曾秉公行义； 求你不要把我撇下， 交给欺压我的人。
122 求你作你仆人的保证人， 确保我的好处； 不要容傲慢人欺压我。
123 因盼望你的救恩和你公义的应许， 我的眼睛都昏花了。
124 求你按着你的慈爱待你的仆人， 把你的律例教导我。
125 我是你的仆人， 求你赐我悟性， 使我可以明白你的法度。
126 现在是耶和华行动的时候； 因为人都违犯了你的律法。
127 因此我爱你的命令， 胜过金子， 甚至胜过精金。
128 在一切事上， 你所有的训词我都视为正直； 我恨恶一切虚谎的道。
129 你的法度奇妙， 所以我必遵守你的法度，
130 你的话一解开， 就发出亮光， 使愚人有悟性。
131 我张口喘气， 因为我切慕你的命令。
132 求你转向我， 恩待我； 像你素常对待那些爱你名的人那样。
133 求你用你的话引导我的脚步， 不容什么罪孽辖制我。
134 求你救赎我脱离人的欺压， 好让我谨守你的训词。
135 求你用你的脸光照你的仆人， 把你的律例教导我。
136 我的眼泪像河水涌流， 因为人都不谨守你的律法。
137 耶和华啊！ 你是公义的， 你的判词也是正直的。
138 你以公义和至诚， 命定了你的法度。
139 我心中迫切如同火烧， 因为我的敌人忘记了你的话。
140 你的话语十分精炼， 因此你的仆人喜爱你的话语。
141 我虽然微小， 被人藐视， 我却没有忘记你的训词。
142 你的公义是永远的公义， 你的律法是可信可靠的。
143 我遭遇患难和困苦， 但你的命令仍是我欢喜的。
144 你的法度永远是公义的， 求你赐我悟性， 好让我存活。
145 耶和华啊！ 我一心呼求你， 求你应允我； 我必遵守你的律例。
146 我向你呼求， 求你救我； 我必谨守你的法度。
147 天还未亮我就呼求救助， 我所仰望的就是你的话。
148 我整夜睁开眼睛， 为要默想你的话语。
149 耶和华啊！ 求你照着你的慈爱垂听我的声音， 求你按着你的公正使我存活。
150 追求奸恶的人临近了， 他们远离你的律法。
151 耶和华啊！ 你和我十分接近， 你的一切命令都是可信可靠的。
152 我从你的法度早已知道， 这些法度是你立定， 存到永远的。
153 求你察看我的苦难， 搭救我； 因为我没有忘记你的律法。
154 求你为我的案件申辩， 救赎我； 按着你的应许使我存活。
155 救恩远离恶人， 因为他们不寻求你的律例。
156 耶和华啊！ 你的怜悯浩大； 求你照着你的公正使我存活。
157 逼迫我的和敌挡我的很多， 但我没有偏离你的法度。
158 我看见诡诈的人就讨厌， 因为他们不遵守你的话语。
159 你看我多么爱你的训词； 耶和华啊！ 求你按着你的慈爱使我存活。
160 你的话的总纲就是真理， 你一切公义的典章要存到永远。
161 领袖们无缘无故迫害我， 我的心却畏惧你的话。
162 我因你的话语欢喜， 像得了许多战利品的人一样。
163 虚伪是我憎恨厌恶的， 你的律法却是我所爱的。
164 我因你公义的典章， 一天七次赞美你。
165 喜爱你律法的必有丰盛的平安， 什么都不能绊倒他们。
166 耶和华啊！ 我要等候你的救恩， 我要遵行你的命令。
167 我的心谨守你的法度， 这些法度是我热爱的。
168 我谨守你的训词和法度， 因我所行的一切都在你面前。
169 耶和华啊！ 愿我的呼求达到你面前； 求你照着你的话赐我悟性。
170 愿我的恳求达到你面前； 求你照着你的应许拯救我。
171 愿我的嘴唇涌出赞美的话， 因为你把你的律例教导了我。
172 愿我的舌头歌唱你的话语， 因为你的一切命令都是公义的。
173 愿你的手帮助我， 因为我选择了你的训词。
174 耶和华啊！ 我渴慕你的救恩， 我喜欢你的律法。
175 求你容我活着， 可以赞美你； 愿你的典章帮助我。
176 我像亡羊走迷了路； 求你寻找你的仆人， 因为我没有忘记你的命令。
1 Salige er de hvis vei er ulastelig, som vandrer i Herrens lov.
2 Salige er de som tar vare på hans vidnesbyrd, som søker ham av hele sitt hjerte
3 og ikke gjør urett, men vandrer på hans veier.
4 Du har gitt dine befalinger forat en skal holde dem nøie.
5 O, at mine veier måtte bli faste, så jeg holder dine forskrifter!
6 Da skal jeg ikke bli til skamme når jeg gir akt på alle dine bud.
7 Jeg vil prise dig i hjertets opriktighet når jeg lærer din rettferdighets lover å kjenne.
8 Dine forskrifter vil jeg holde; du må ikke rent forlate mig!
9 Hvorved skal den unge holde sin sti ren? Ved å holde sig efter ditt ord.
10 Av hele mitt hjerte har jeg søkt dig; la mig ikke fare vill fra dine bud!
11 I mitt hjerte har jeg gjemt ditt ord forat jeg ikke skal synde imot dig.
12 Lovet være du, Herre! Lær mig dine forskrifter!
13 Med mine leber har jeg forkynt alle lover fra din munn.
14 Over dine vidnesbyrds vei har jeg gledet mig, som over all rikdom.
15 På dine befalinger vil jeg grunde og tenke på dine stier.
16 I dine forskrifter forlyster jeg mig, jeg glemmer ikke ditt ord.
17 Gjør vel imot din tjener, så jeg kan leve! Da vil jeg holde ditt ord.
18 Lat op mine øine, så jeg kan skue de underfulle ting i din lov!
19 Jeg er en gjest på jorden; skjul ikke dine bud for mig!
20 Min sjel er knust, så jeg lenges efter dine lover til enhver tid.
21 Du har truet de overmodige, de forbannede, som farer vill fra dine bud.
22 Ta skam og forakt bort fra mig! For jeg har tatt vare på dine vidnesbyrd.
23 Fyrster har også sittet og talt sammen imot mig; din tjener grunder på dine forskrifter.
24 Dine vidnesbyrd er også min lyst; de er mine rådgivere.
25 Min sjel er nedtrykt i støvet; hold mig i live efter ditt ord!
26 Jeg fortalte dig mine veier, og du svarte mig; lær mig dine forskrifter!
27 La mig forstå dine befalingers vei! Så vil jeg grunde på dine undergjerninger.
28 Min sjel gråter av sorg; reis mig op efter ditt ord!
29 Vend løgnens vei bort fra mig, og unn mig din lov!
30 Trofasthets vei har jeg utvalgt, dine lover har jeg satt for mig.
31 Jeg henger ved dine vidnesbyrd; Herre, la mig ikke bli til skamme!
32 Dine buds vei vil jeg løpe; for du frir mitt hjerte fra angst.
33 Lær mig, Herre, dine forskrifters vei! Så vil jeg ta vare på den inntil enden.
34 Lær mig! Så vil jeg ta vare på din lov og holde den av hele mitt hjerte.
35 Led mig frem på dine buds sti! For i den har jeg min lyst.
36 Bøi mitt hjerte til dine vidnesbyrd og ikke til vinning!
37 Vend mine øine bort fra å se efter tomhet, hold mig i live på din vei!
38 Opfyll for din tjener ditt ord, som er for dem som frykter dig!
39 Ta bort min vanære, som jeg frykter for! For dine lover er gode.
40 Se, jeg lenges efter dine befalinger; hold mig i live ved din rettferdighet!
41 La dine nådegjerninger, Herre, komme over mig, din frelse efter ditt ord!
42 Jeg vil gi den svar som håner mig; for jeg setter min lit til ditt ord.
43 Ta ikke sannhets ord så rent bort fra min munn! For jeg bier på dine dommer.
44 Jeg vil holde din lov stadig, evindelig og alltid.
45 La mig vandre i fritt rum! For jeg spør efter dine befalinger.
46 Jeg vil tale om dine vidnesbyrd for konger og skal ikke bli til skamme.
47 Jeg har min lyst i dine bud, som jeg elsker.
48 Jeg løfter mine hender til dine bud, som jeg elsker, og jeg vil grunde på dine forskrifter.
49 Kom i hu ordet til din tjener, fordi du har gitt mig håp!
50 Det er min trøst i min elendighet at ditt ord har holdt mig i live.
51 De overmodige har spottet mig såre; fra din lov er jeg ikke avveket.
52 Jeg kom dine dommer fra evighet i hu, Herre, og jeg blev trøstet.
53 En brennende harme har grepet mig over de ugudelige, som forlater din lov.
54 Dine forskrifter er blitt mine lovsanger i min utlendighets hus.
55 Jeg kom om natten ditt navn i hu, Herre, og jeg holdt din lov.
56 Dette blev mig gitt: at jeg har tatt vare på dine befalinger.
57 Herren er min del, sa jeg, idet jeg holdt dine ord.
58 Jeg bønnfalt dig av hele mitt hjerte: Vær mig nådig efter ditt ord!
59 Jeg eftertenkte mine veier og vendte mine føtter til dine vidnesbyrd.
60 Jeg hastet og ventet ikke med å holde dine bud.
61 De ugudeliges strikker har omspent mig, din lov har jeg ikke glemt.
62 Midt om natten står jeg op for å prise dig for din rettferdighets lover.
63 Jeg holder mig til alle dem som frykter dig, og som holder dine befalinger.
64 Jorden er full av din miskunnhet, Herre; lær mig dine forskrifter!
65 Du har gjort vel imot din tjener, Herre, efter ditt ord.
66 Lær mig god skjønnsomhet og kunnskap! For jeg tror på dine bud.
67 Før jeg blev ydmyket, fór jeg vill; men nu holder jeg ditt ord.
68 Du er god og gjør godt; lær mig dine forskrifter!
69 De overmodige har spunnet løgn sammen imot mig; jeg holder dine befalinger av hele mitt hjerte.
70 Deres hjerte er som en fettklump; jeg har min lyst i din lov.
71 Det var mig godt at jeg blev ydmyket, forat jeg kunde lære dine forskrifter.
72 Din munns lov er mig bedre enn tusen stykker gull og sølv.
73 Dine hender har skapt mig og gjort mig; gi mig forstand, forat jeg må lære dine bud!
74 De som frykter dig, skal se mig og glede sig; for jeg venter på ditt ord.
75 Jeg vet, Herre, at dine dommer er rettferdighet, og i trofasthet har du ydmyket mig.
76 La din miskunnhet være mig til trøst efter ditt ord til din tjener!
77 La din miskunnhet komme over mig, forat jeg kan leve! For din lov er min lyst.
78 La de overmodige bli til skamme! For de har trykket mig ned uten årsak; jeg grunder på dine befalinger.
79 La dem vende tilbake til mig, de som frykter dig og kjenner dine vidnesbyrd!
80 La mitt hjerte være fullkomment i dine forskrifter, forat jeg ikke skal bli til skamme!
81 Min sjel vansmekter av lengsel efter din frelse; jeg venter på ditt ord.
82 Mine øine vansmekter av lengsel efter ditt ord idet jeg sier: Når vil du trøste mig?
83 For jeg er som en skinnsekk i røk*; dine forskrifter glemmer jeg ikke. / {* d.e. jeg tørker bort.}
84 Hvor mange er vel din tjeners dager? Når vil du holde dom over mine forfølgere?
85 De overmodige har gravd graver for mig, de som ikke skikker sig efter din lov.
86 Alle dine bud er trofasthet; uten årsak forfølger de mig; hjelp mig!
87 På lite nær har de tilintetgjort mig i landet; men jeg har ikke forlatt dine befalinger.
88 Hold mig i live efter din miskunnhet! Så vil jeg ta vare på din munns vidnesbyrd.
89 Til evig tid, Herre, står ditt ord fast i himmelen.
90 Fra slekt til slekt varer din trofasthet; du grunnfestet jorden, og den stod der.
91 Til å utføre dine dommer står de* der enn idag; for alle ting er dine tjenere. / {* himmelen og jorden.}
92 Dersom din lov ikke hadde vært min lyst, var jeg omkommet i min elendighet.
93 Til evig tid skal jeg ikke glemme dine befalinger; for ved dem har du holdt mig i live.
94 Din er jeg, frels mig! For jeg har søkt dine befalinger.
95 De ugudelige har bidd på mig for å ødelegge mig; jeg gir akt på dine vidnesbyrd.
96 På all fullkommenhet har jeg sett en ende, men ditt bud strekker sig såre vidt.
97 Hvor jeg har din lov kjær! Hele dagen grunder jeg på den.
98 Dine bud gjør mig visere enn mine fiender; for til evig tid eier jeg dem.
99 Jeg er blitt klokere enn alle mine lærere; for jeg grunder på dine vidnesbyrd.
100 Jeg er forstandigere enn de gamle; for jeg har tatt vare på dine befalinger.
101 Fra enhver ond sti har jeg holdt mine føtter borte forat jeg kunde holde ditt ord.
102 Fra dine lover er jeg ikke avveket; for du har lært mig.
103 Hvor dine ord er søte for min gane, mere enn honning for min munn!
104 Av dine befalinger får jeg forstand; derfor hater jeg all løgnens sti.
105 Ditt ord er en lykte for min fot og et lys for min sti.
106 Jeg har svoret, og jeg har holdt det, å ta vare på din rettferdighets lover.
107 Jeg er såre nedbøiet; Herre, hold mig i live efter ditt ord!
108 La min munns frivillige offere tekkes dig, Herre, og lær mig dine lover!
109 Jeg går alltid med livet i hendene, men din lov har jeg ikke glemt.
110 De ugudelige har lagt snare for mig, men jeg har ikke forvillet mig fra dine befalinger.
111 Jeg har fått dine vidnesbyrd i eie evindelig; for de er mitt hjertes glede.
112 Jeg har bøiet mitt hjerte til å gjøre efter dine forskrifter evindelig, inntil enden.
113 De tvesinnede hater jeg, men din lov elsker jeg.
114 Du er mitt skjul og mitt skjold, jeg venter på ditt ord.
115 Vik fra mig, I som gjør ondt, forat jeg må holde min Guds bud!
116 Hold mig oppe efter ditt ord, forat jeg kan leve, og la mig ikke bli til skamme med mitt håp!
117 Støtt mig, så jeg må bli frelst! Da vil jeg alltid skue med lyst på dine forskrifter.
118 Du akter for intet alle dem som farer vill fra dine forskrifter; for deres svik er forgjeves.
119 Som slagg bortrydder du alle ugudelige på jorden; derfor elsker jeg dine vidnesbyrd.
120 Av redsel for dig gyser min kropp, og jeg frykter for dine dommer.
121 Jeg har gjort rett og rettferdighet; du vil ikke overgi mig til dem som undertrykker mig.
122 Gå i borgen for din tjener, forat det kan gå ham vel! La ikke de overmodige undertrykke mig!
123 Mine øine vansmekter av lengsel efter din frelse og efter din rettferdighets ord.
124 Gjør med din tjener efter din miskunnhet, og lær mig dine forskrifter!
125 Jeg er din tjener; lær mig, så jeg kan kjenne dine vidnesbyrd!
126 Det er tid for Herren å gripe inn; de har brutt din lov.
127 Derfor elsker jeg dine bud mere enn gull, ja mere enn fint gull.
128 Derfor holder jeg alle befalinger om alle ting for å være rette; jeg hater all løgnens sti.
129 Underfulle er dine vidnesbyrd; derfor tar min sjel vare på dem.
130 Dine ords åpenbaring oplyser, den gjør enfoldige forstandige.
131 Jeg åpnet min munn og sukket av lengsel; for jeg stundet efter dine bud.
132 Vend dig til mig og vær mig nådig, som rett er mot dem som elsker ditt navn!
133 Gjør mine trin faste ved ditt ord, og la ingen urett herske over mig!
134 Forløs mig fra menneskers vold! Så vil jeg holde dine befalinger.
135 La ditt åsyn lyse for din tjener, og lær mig dine forskrifter!
136 Mine øine flyter bort i vannstrømmer over dem som ikke holder din lov.
137 Du er rettferdig, Herre, og dine dommer er rettvise.
138 Du har fastsatt dine vidnesbyrd i rettferdighet og stor trofasthet.
139 Min nidkjærhet har fortært mig, fordi mine motstandere har glemt dine ord.
140 Ditt ord er vel renset, og din tjener elsker det.
141 Jeg er liten og foraktet; jeg har ikke glemt dine befalinger.
142 Din rettferdighet er en evig rettferdighet, og din lov er sannhet.
143 Nød og trengsel fant mig; dine bud er min lyst.
144 Dine vidnesbyrd er rettferdige til evig tid; lær mig, forat jeg kan leve!
145 Jeg roper av hele mitt hjerte; svar mig, Herre! Jeg vil ta vare på dine forskrifter.
146 Jeg roper til dig, frels mig! Så vil jeg holde dine vidnesbyrd.
147 Jeg var årle oppe i morgenlysningen og ropte om hjelp; jeg ventet på dine ord.
148 Mine øine var oppe før nattevaktene, forat jeg kunde grunde på ditt ord.
149 Hør min røst efter din miskunnhet! Herre, hold mig i live efter dine lover!
150 De er kommet nær som jager efter ugjerning; fra din lov er de kommet langt bort.
151 Du er nær, Herre, og alle dine bud er sannhet.
152 For lenge siden vet jeg av dine vidnesbyrd at du har grunnet dem for evig tid.
153 Se min elendighet og utfri mig! For jeg har ikke glemt din lov.
154 Før min sak og forløs mig, hold mig i live efter ditt ord!
155 Frelse er langt borte fra de ugudelige; for de søker ikke dine forskrifter.
156 Din miskunnhet er stor, Herre; hold mig i live efter dine dommer!
157 Mange er mine forfølgere og mine motstandere; jeg er ikke avveket fra dine vidnesbyrd.
158 Jeg så de troløse og vemmedes, dem som ikke holdt ditt ord.
159 Se at jeg har elsket dine befalinger! Herre, hold mig i live efter din miskunnhet!
160 Summen av ditt ord er sannhet, og til evig tid står all din rettferdighets lov fast.
161 Fyrster forfulgte mig uten årsak, men mitt hjerte fryktet for dine ord.
162 Jeg gleder mig over ditt ord som en som finner meget bytte.
163 Løgn har jeg hatet og avskydd, din lov har jeg elsket.
164 Syv ganger om dagen har jeg prist dig for din rettferdighets lover.
165 Megen fred har de som elsker din lov, og det er ikke noget anstøt for dem.
166 Jeg har ventet på din frelse, Herre, og jeg har holdt dine bud.
167 Min sjel har holdt dine vidnesbyrd, og jeg elsket dem såre.
168 Jeg har holdt dine befalinger og dine vidnesbyrd; for alle mine veier er for ditt åsyn.
169 La mitt klagerop komme nær for ditt åsyn, Herre! Lær mig efter ditt ord!
170 La min inderlige bønn komme for ditt åsyn! Frels mig efter ditt ord!
171 Mine leber skal flyte over av lovsang; for du lærer mig dine forskrifter.
172 Min tunge skal synge om ditt ord; for alle dine bud er rettferdighet.
173 La din hånd være mig til hjelp! For jeg har utvalgt dine befalinger.
174 Jeg lenges efter din frelse, Herre, og din lov er min lyst.
175 La min sjel leve og love dig, og la dine dommer hjelpe mig!
176 Jeg har faret vill; opsøk din tjener som et tapt får! for jeg har ikke glemt dine bud.