1 神啊！ 求你倾听我的祷告， 不要隐藏起来不听我的恳求。
2 求你留心听我， 应允我； 我在苦恼中必不安宁， 唉哼难过；
3 这都是由于仇敌的声音， 和恶人的欺压； 因为他们使祸患临到我的身上， 怒气冲冲地迫害我。
4 我的心在我里面绞痛， 死亡的恐怖落在我身上。
5 惧怕和战兢临到我， 惊恐笼罩着我。
6 我说： "但愿我有鸽子一般的翅膀， 我就飞走， 得以安居。
7 看哪！ 我必逃往远处， 在旷野里住宿。（细拉）
8 我要赶快到我避难的地方去， 逃避狂风暴雨。"
9 主啊！ 扰乱恶人的计谋， 使他们的意见（"意见"原文作"舌头"）分歧， 因为我在城中看见了强暴和争竞的事。
10 恶人日夜在城墙上绕行， 在城里尽是邪恶与祸害；
11 城中也有毁灭人的事， 欺压和诡诈不离城里的街道。
12 原来不是仇敌辱骂我， 如果是仇敌， 我还可以忍受； 也不是恨我的人向我狂妄自大， 如果是恨我的人， 我还可以躲避他。
13 但你是和我同等地位的人， 是我的良友， 我的知己。
14 我们常在一起密谈， 我们在 神的殿中与群众同行。
15 愿死亡忽然临到他们身上， 愿他们活活下到阴间去， 因为在他们中间， 就是在他们的住所里， 尽是邪恶。
16 至于我， 我却要求告 神， 耶和华就必拯救我。
17 无论在晚上、早晨或中午， 我都哀诉唉哼； 他必听我的声音。
18 他救赎我的性命脱离攻击我的人， 使我得着平安， 尽管攻击我的人的确很多。
19 神必听见， 那从亘古坐着为王的必使他们受苦， （细拉）因他们不肯改变， 也不敬畏 神。
20 他违背了自己的约， 伸手攻击那些与他和好的人。
21 他的口比奶油光滑， 他的心却怀着争战的意图； 他的话比油还柔和， 其实却是拔了出来的刀。
22 你要把你的重担卸给耶和华， 他必扶持你； 他永远不会让义人动摇。
23 神啊！ 你必使恶人堕入灭亡的深坑里； 流人血和行诡诈的人必活不到半世； 至于我， 我必倚靠你。
1 Til sangmesteren; med strengelek; en læresalme av David.
2 Vend øret, Gud, til min bønn, og skjul dig ikke for min inderlige begjæring!
3 Gi akt på mig og svar mig! Mine sorgfylte tanker farer hit og dit, og jeg må stønne,
4 for fiendens røst, for den ugudeliges undertrykkelse; for de velter elendighet over mig, og i vrede forfølger de mig.
5 Mitt hjerte bever i mitt bryst, og dødens redsler er falt på mig.
6 Frykt og beven kommer over mig, og forferdelse legger sig over mig.
7 Og jeg sier: Gid jeg hadde vinger som duen! Da vilde jeg flyve bort og feste bo.
8 Se, jeg vilde flykte langt bort, jeg vilde ta herberge i ørkenen. Sela.
9 Jeg vilde i hast søke mig et tilfluktssted for den rasende vind, for stormen.
10 Opsluk dem, Herre, kløv deres tungemål! For jeg ser vold og kiv i byen.
11 Dag og natt vandrer de omkring den på dens murer, og elendighet og ulykke er inneni den.
12 Fordervelse er inneni den, og undertrykkelse og svik viker ikke fra dens torv.
13 For ikke er det en fiende som håner mig, ellers vilde jeg bære det; ikke er det min avindsmann som ophøier sig over mig, ellers vilde jeg skjule mig for ham;
14 men det er du, du som var min likemann, min venn og min kjenning -
15 vi som levde sammen i fortrolig omgang, som vandret til Guds hus blandt den glade høitidsskare.
16 Ødeleggelse komme over dem! La dem fare levende ned i dødsriket! For ondskap hersker i deres bolig, i deres hjerte.
17 Jeg vil rope til Gud, og Herren skal frelse mig.
18 Aften og morgen og middag vil jeg klage og sukke, så hører han min røst.
19 Han forløser min sjel fra striden imot mig og gir mig fred; for i mengde er de omkring mig.
20 Gud skal høre og svare* dem - han troner jo fra fordums tid, sela - dem som ikke vil bli anderledes, og som ikke frykter Gud. / {* d.e. straffe.}
21 Han* legger hånd på dem som har fred med ham, han vanhelliger sin pakt. / {* SLM 55, 13. 14.}
22 Hans munns ord er glatte som smør, men hans hjertes tanke er strid; hans ord er bløtere enn olje, og dog er de dragne sverd.
23 Kast på Herren det som tynger dig! Han skal holde dig oppe; han skal i evighet ikke la den rettferdige rokkes.
24 Og du, Gud, skal støte dem ned i gravens dyp; blodgjerrige og falske menn skal ikke nå det halve av sine dager; men jeg setter min lit til dig.