1 神啊！ 求你拯救我， 因为大水淹没了我。
2 我深陷在淤泥中， 没有立足之地； 我到了水深之处， 波涛漫过我身。
3 我因不住呼求而疲倦， 我的喉咙发干； 我因等候我的 神， 眼睛昏花。
4 那些无故恨我的， 比我的头发还多； 无理与我为敌， 要把我灭绝的， 人数众多。我没有抢夺过的， 竟要我偿还。
5 神啊！ 我的愚昧你是知道的， 我的罪愆不能向你隐瞒。
6 主万军之耶和华啊！ 愿那些等候你的， 不要因我蒙羞； 以色列的 神啊！ 愿那些寻求你的， 不要因我受辱。
7 然而， 为了你的缘故， 我忍受辱骂， 满面羞愧。
8 我的兄弟都疏远我， 我同母的兄弟把我当作外人。
9 因我为你的殿， 心中迫切如同火烧； 辱骂你的人的辱骂， 都落在我身上。
10 我哭泣禁食， 这竟成了我的羞辱。
11 我披上麻衣， 就成了他们取笑的对象。
12 坐在城门口的人对我议论纷纷， 我成了酒徒之歌。
13 但是， 耶和华啊！ 在悦纳的时候， 我向你祷告； 神啊！ 求你按着你丰盛的慈爱， 凭着你信实的拯救应允我。
14 求你救我脱离淤泥， 不要容我沉下去； 求你救我脱离那些恨我的人， 救我脱离深水。
15 求你不要让波涛淹没我， 不要让深水吞灭我， 也不要让深坑把我封闭。
16 耶和华啊！ 求你应允我， 因为你的慈爱美善； 求你照着你丰盛的怜悯转脸垂顾我。
17 求你不要向你的仆人掩面； 求你快快应允我， 因为我在困境之中。
18 求你亲近我， 拯救我， 因我仇敌的缘故救赎我。
19 我所受的辱骂、欺凌和侮辱， 你都知道， 我所有的敌人都在你面前。
20 辱骂伤了我的心， 我忧愁难过； 我希望有人同情， 却一个也没有； 我希望有人安慰， 还是找不到一个。
21 他们在我的食物中加上苦胆， 我渴了， 他们把醋给我喝。
22 愿他们的筵席在他们面前变为网罗、报应和陷阱（"报应和陷阱"按照《马索拉抄本》应作"在他们平安的时候， 变为陷阱"； 现参照《七十士译本》翻译。又按照《他耳根》或译： "愿他们的平安祭筵变为陷阱"）。
23 愿他们的眼睛昏花， 不能看见； 愿他们的腰不停地战抖。
24 求你把你的恼怒倾倒在他们身上， 使你的烈怒追上他们。
25 愿他们的住处变为荒场； 愿他们的帐幕无人居住。
26 因为他们迫害你所击打的人， 嘲笑你所击伤的人的痛苦。
27 愿你在他们的惩罚上加上惩罚， 不容他们在你面前得称为义。
28 愿他们的名字从生命册上被涂抹， 不要让他们和义人一同被记录。
29 至于我， 我是忧伤痛苦的人； 神啊！ 愿你的救恩保护我。
30 我要用诗歌赞美 神的名， 以感谢尊他为大。
31 这就使耶和华喜悦， 胜过献牛， 或是献有角有蹄的公牛。
32 困苦的人看见了就喜乐； 寻求 神的人哪！ 愿你们的心苏醒。
33 因为耶和华垂听了贫穷人的祷告， 也不藐视属他自己、正被囚禁的人。
34 愿天和地都赞美他， 愿海洋和海中一切生物都赞美他。
35 因为 神要拯救锡安， 要建造犹大的众城； 他的子民必在那里居住， 并且拥有那地为业。
36 他众仆人的后裔都必承受那地为业， 喜爱他名的人要住在其中。
1 Til sangmesteren; efter "Liljer"*; av David. / {* SLM 45, 1.}
2 Frels mig, Gud, for vannene er kommet inntil sjelen.
3 Jeg er sunket ned i bunnløst dynd, hvor der intet fotfeste er; jeg er kommet i dype vann, og strømmen slår over mig.
4 Jeg har ropt mig trett, min strupe brenner; mine øine er borttæret idet jeg venter på min Gud.
5 Flere enn hårene på mitt hode er de som hater mig uten årsak; tallrike er de som vil forderve mig, mine fiender uten grunn; det jeg ikke har røvet, skal jeg nu gi tilbake.
6 Gud, du kjenner min dårskap, og all min syndeskyld er ikke skjult for dig.
7 La dem ikke bli til skamme ved mig, de som bier efter dig, Herre, Herre, hærskarenes Gud! La dem ikke bli til spott ved mig, de som søker dig, Israels Gud!
8 For for din skyld bærer jeg vanære, dekker skam mitt åsyn.
9 Jeg er blitt fremmed for mine brødre og en utlending for min mors barn.
10 For nidkjærhet for ditt hus har fortært mig, og deres hån som håner dig, er falt på mig.
11 Og min sjel gråt mens jeg fastet, og det blev mig til spott.
12 Og jeg gjorde sekk til mitt klædebon, og jeg blev dem til et ordsprog.
13 De som sitter i porten, snakker om mig, og de som drikker sterk drikk, synger om mig.
14 Men jeg kommer med min bønn til dig, Herre, i nådens tid, Gud, for din megen miskunnhet; svar mig med din frelsende trofasthet!
15 Redd mig ut av dyndet og la mig ikke synke! La mig bli reddet fra dem som hater mig, og fra de dype vann!
16 La ikke vannstrømmen slå over mig og ikke dypet sluke mig, og la ikke brønnen lukke sitt gap over mig!
17 Svar mig, Herre, for din miskunnhet er god; vend dig til mig efter din store barmhjertighet!
18 Og skjul ikke ditt åsyn for din tjener, for jeg er i nød; skynd dig å svare mig!
19 Kom nær til min sjel, forløs den, frels mig for mine fienders skyld!
20 Du kjenner min spott og min skam og min vanære; alle mine motstandere er for ditt åsyn.
21 Spott har brutt mitt hjerte, så jeg er syk, og jeg ventet på medynk, men der var ingen, på trøstere, men jeg fant ikke nogen.
22 De gav mig galle å ete, og for min tørst gav de mig eddik å drikke.
23 La deres bord bli til en strikke for deres åsyn og til en snare for dem når de er trygge!
24 La deres øine formørkes, så de ikke ser, og la deres lender alltid vakle!
25 Utøs din harme over dem, og la din brennende vrede nå dem!
26 Deres bolig bli øde, ei være der nogen som bor i deres telt!
27 For den du har slått, forfølger de, og de forteller om deres smerte som du har stunget.
28 La dem legge skyld til sin skyld, og la dem ikke komme til din rettferdighet!
29 La dem bli utslettet av de levendes bok, og la dem ikke bli innskrevet med de rettferdige!
30 Men jeg er elendig og full av pine; la din frelse, Gud, føre mig i sikkerhet!
31 Jeg vil love Guds navn med sang og ophøie ham med lovprisning,
32 og det skal behage Herren bedre enn en ung okse med horn og klover.
33 Når saktmodige ser det, skal de glede sig; I som søker Gud, eders hjerte leve!
34 For Herren hører på de fattige, og sine fanger forakter han ikke.
35 Himmel og jord skal love ham, havet og alt det som rører sig i det.
36 For Gud skal frelse Sion og bygge byene i Juda, og de* skal bo der og eie dem, / {* de sanne israelitter.}
37 og hans tjeneres avkom skal arve dem, og de som elsker hans navn, skal bo i dem.