1 你们要称谢耶和华， 因他本是良善的； 他的慈爱永远长存。
2 愿耶和华救赎的子民这样称谢他； 这民就是他从敌人的手里救赎出来，
3 把他们从各地， 就是从东从西、从南（"南"原文作"海"）从北， 招聚回来的。
4 他们有些人在旷野、在荒漠飘流， 寻不见路往可居住的城巿。
5 他们又饥又渴， 心灵疲弱。
6 他们在急难中呼求耶和华， 耶和华就救他们脱离困苦；
7 领他们走正直的路， 使他们去到可居住的城巿。
8 愿人因耶和华的慈爱， 和他向世人所行的奇事称谢他。
9 因为他使干渴的人得到满足， 又使饥饿的人饱享美物。
10 他们有些人坐在黑暗和死荫里， 被困苦和铁链捆锁着；
11 因为他们违背了 神的话， 藐视了至高者的旨意。
12 所以 神用苦难治服他们的心； 他们跌倒， 也没有人帮助。
13 他们在急难中呼求耶和华， 耶和华就拯救他们脱离困苦。
14 他从黑暗里和死荫中把他们领出来， 弄断他们的锁链。
15 愿人因耶和华的慈爱， 和他向世人所行的奇事称谢他。
16 因为他打破了铜门， 砍断了铁闩。
17 他们有些人因自己的过犯成了愚妄人， 有人受苦是因为自己的罪孽。
18 他们厌恶各样食物， 就临近死门。
19 于是他们在急难中呼求耶和华， 他就拯救他们脱离困苦。
20 他发出说话医治他们， 搭救他们脱离死亡。
21 愿人因耶和华的慈爱， 因他向世人所行的奇事称谢他。
22 愿他们以感谢为祭献给他， 欢欣地述说他的作为。
23 他们有些人坐船出海， 在大海上往来经商。
24 他们见过耶和华的作为， 和他在深海中所行的奇事。
25 他一吩咐， 狂风就刮起， 海中的波浪也高扬。
26 他们上到天上， 下到深渊， 他们的心因危难而惊慌。
27 他们摇摇晃晃， 东倒西歪， 好像醉酒的人； 他们的一切智慧都没有用了。
28 于是他们在急难中呼求耶和华， 他就拯救他们脱离困苦。
29 他使狂风止息， 海浪就平静无声。
30 风平浪静了， 他们就欢喜； 他引领他们到他们所愿去的港口。
31 愿人因耶和华的慈爱， 和他向世人所行的奇事称谢他。
32 愿他们在众民的会中尊崇他， 在长老的集会中赞美他。
33 他使江河变为旷野， 使水泉变为干旱无水之地。
34 他使肥沃的土地变为咸田， 都因住在那里的居民的邪恶。
35 他使旷野变为池塘， 使旱地变为水泉。
36 他使饥饿的人住在那里， 好让他们建造可以居住的城巿。
37 他们耕种田地， 栽种葡萄园， 得到丰盛的收成。
38 他又赐福给他们， 使他们人口众多， 也没有使他们的牲畜减少。
39 以后他们因为压迫、患难、愁苦， 就人数减少， 降为卑微。
40 他使权贵受羞辱， 使他们在荒废无路的地方飘流。
41 他却把贫穷的人安置在高处， 免受苦难， 使他的家族繁衍， 好像羊群。
42 正直的人看见了， 就欢喜； 但所有邪恶的人都必闭口无言。
43 凡有智慧的， 愿他留意这些事； 愿他思想耶和华的慈爱。
1 Pris Herren, for han er god, hans miskunnhet varer evindelig.
2 Så sie Herrens gjenløste, de som han har gjenløst av nødens hånd,
3 og som han har samlet fra landene, fra øst og fra vest, fra nord og fra havet.
4 De fór vill i ørkenen, i et uveisomt øde, de fant ikke en by å bo i.
5 De var hungrige og tørste, deres sjel vansmektet i dem.
6 Da ropte de til Herren i sin nød; av deres trengsler utfridde han dem,
7 og han førte dem på rett vei, så de gikk til en by de kunde bo i.
8 De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn;
9 for han mettet den vansmektende sjel og fylte den hungrige sjel med godt.
10 De satt i mørke og i dødsskygge, bundet i elendighet og jern,
11 fordi de hadde vært gjenstridige mot Guds ord og foraktet den Høiestes råd.
12 Derfor bøide han deres hjerter ved lidelse; de snublet, og det var ikke nogen hjelper.
13 Da ropte de til Herren i sin nød; av deres trengsler frelste han dem.
14 Han førte dem ut av mørke og dødsskygge og rev sønder deres bånd.
15 De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn;
16 for han brøt sønder porter av kobber og hugg sønder bommer av jern.
17 De var dårer og blev plaget for sin syndige vei og for sine misgjerninger;
18 deres sjel vemmedes ved all mat, og de kom nær til dødens porter.
19 Da ropte de til Herren i sin nød; av deres trengsler frelste han dem.
20 Han sendte sitt ord og helbredet dem og reddet dem fra deres graver.
21 De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn;
22 og ofre takkoffere og fortelle om hans gjerninger med jubel.
23 De som fór ut på havet i skib, som drev handel på store vann,
24 de så Herrens gjerninger og hans underverker på dypet.
25 Han bød og lot det komme en stormvind, og den reiste dets bølger.
26 De fór op imot himmelen, de fór ned i avgrunnene, deres sjel blev motløs i ulykken.
27 De tumlet og vaklet som en drukken mann, og all deres visdom blev til intet.
28 Da ropte de til Herren i sin nød, og av deres trengsler førte han dem ut.
29 Han lot stormen bli til stille, og bølgene omkring dem tidde.
30 Og de gledet sig over at de la sig; og han førte dem til den havn de ønsket.
31 De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn
32 og ophøie ham i folkets forsamling og love ham der hvor de gamle sitter.
33 Han gjorde elver til en ørken og vannkilder til et tørstig land,
34 et fruktbart land til et saltland for deres ondskaps skyld som bodde der.
35 Han gjorde en ørken til en vannrik sjø og et tørt land til vannkilder*. / {* nemlig: for det frelste Israel.}
36 Og han lot de hungrige bo der, og de grunnla en by til å bo i.
37 Og de tilsådde akrer og plantet vingårder, og de vant den frukt de bar.
38 Og han velsignet dem, og de blev meget tallrike, og av fe gav han dem ikke lite.
39 Så minket de igjen og blev nedbøiet ved trengsel, ulykke og sorg.
40 Han som utøser forakt over fyrster og lar dem fare vill i et uveisomt øde,
41 han ophøiet den fattige av elendighet og gjorde slektene som hjorden.
42 De opriktige ser det og gleder sig, og all ondskap lukker sin munn.
43 Den som er vis, han akte på dette og merke på Herrens nådegjerninger!